Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Ændringsønsker til Joblog

Styrelsen indsamler løbende ønsker til ændringer af forskellige værktøjer. Nedenfor fremgår de ændringsønsker til Joblog, vi har modtaget.

Det er vigtigt for en fortsat brugervenlig udvikling af Styrelsens it-værktøjer, at vi løbende får indmeldinger fra brugerne, hvis de oplever, at noget kunne fungere bedre eller løses anderledes.

For hvert ønske angives en dato for modtagelsen af ønsket samt en status, der ligeledes er fulgt af en statusdato.

Ønske om, at der vises dato for, hvornår log om anden aktivitet er oprettet - sagsnr.: S2605-692

12-05-2026 Der er modtaget et ønske om visning af dato for, hvornår en log om anden aktivitet er registreret på Jobnet.
12-05-2026 STAR har valgt ikke at imødekomme dette ændringsønske på grund af prioritering af ressourcer set i forhold til omfanget af anvendelsen af denne funktionalitet.

Ønske om, at joblog ikke lukker, når der klikkes uden for pop-up vindue - sagsnr.: S2604-870

15-04-2026 Borgere har henvendt sig, da de ønsker at joblog giver en advarsel, hvis der klikkes udenfor feltet eller lukkes, men ikke har gemt, således at data ikke går tabt.
22-05-2026 Ændringsønsket imødekommes med release 2026-2 den 15-06-2026.

Ønske om, at joblog kan udfyldes i oversat browser - sagsnr.: S2512-026

01-12-2025 Der er et ønske om, at det bliver muligt at udfylde en joblog, samtidig med at der anvendes en oversætter/translate-funktion på Jobnet. Borgere, som anvender disse redskaber, oplever, at jobloggen lukker under udfyldningen.
01-12-2025 Ændringsønsket er modtaget. 

Ønske om, at 'Opslået stilling' er valgt når en joblog laves gennem find job - sagsnr.: S2603-206

03-03-2026 Borgere har ønsket, at feltet 'Hvordan fandt du jobbet?' automatisk angives med valget 'Opslået stilling', når man anvender genvejen 'Tilføj til joblog' på siden 'Find job' på Jobnet.
03-03-2026 Ændringsønsket er modtaget. 

Ønske om at kunne vælge flere kategorier under 'Hvordan søger du jobbet'? - sagsnr.: S2602-6071

23-02-2026 En borger har ønsket, at det var muligt at vælge flere kategorier under spørgsmålet i jobloggen 'Hvordan søger du jobbet?', da borgere godt kan både ringe og skrive en ansøgning.
23-02-2026 Ændringsønsket er modtaget. 

Ønske om at kunne tilføje andre dokumenter til jobloggen - sagsnr.: S2602-6069

23-02-2026 En borger ønsker muligheden for at kunne tilføje andre dokumenter til jobloggen, som uddannelsesbevis, kursusbevis, anbefalinger mv., så dokumenterne hele tiden er tilgængelige uanset, hvor borgeren joblogger fra.
23-02-2026 Ændringsønsket er modtaget. 

Ønske om forbedring af mulighed for at printe/gemme joblogs - sagsnr.: S2602-5510

13-02-2026 En borger ønsker en forbedret mulighed for at printe/gemme en joblog, da et forsøg på at printe/gemme en åben modal på Jobnet i dag, ikke giver det bedste format.
13-02-2026 Ændringsønsket er modtaget. 

Ønske om at kunne se antal joblog - sagsnr.: S2602-5482

13-02-2026 En borger har ønsket muligheden for at kunne se antal joblogs, som er registret fx i en bestemt periode.
18-05-2026 Ændringsønsket imødekommes, når filtreringen på joblogs implementeres i 2026-2 den 15-06-2026.

Ønske om at kunne indlæse alle joblogs for en søgning - sagsnr.: S2602-507

16-12-2025 En borger ønsker mulighed for at kunne indlæse alle joblogs ved en søgning, i stedet for kun at kunne indlæse 10 adgangen. Begrundelsen er, at man ønsker at se alle resultater for hele perioden, og kunne udsøge i data, hvilket man kun kan, når alle sider er indlæst. 
03-02-2026 Ændringsønsket er modtaget. 

Ønske om, at statusskifte fra 'Ikke søgt' til 'Søgt' sætter ansøgningsdato til d.d. - sagsnr.: S2601-2164

27-11-2025 Borger ønsker, at statusskifte fra 'Ikke søgt' til 'Søgt' automatisk sætter ansøgningsdatoen til d.d. 
18-05-2026 Ændringsønsket imødekommes i release 2026-2 den 15-06-2026.

Ønske om at få forslag til adresse - sagsnr.: S2601-2162

27-11-2025 Borger ønsker at få forslag til adresse og når en sådan vælges, udfyldes postnummer og by automatisk.
20-01-2026 Ændringsønsket er modtaget. 

Ønske om at overskriften er annoncens overskrift - sagsnr.: S2601-1906

13-11-2025 Borger ønsker, at overskriften på en joblog fremgår som jobannoncens overskrift. Begrundelsen er, at hvis man søger mange annoncer indenfor samme stilling, ligner de alle hinanden.
06-05-2026 Ændringsønsket er imødekommet således, at stillingsbetegnelse og virksomheden fremgår som overskrift. 

Ønske om at kunne se samlet antal af joblogs i en status - sagsnr.: S2601-1903

10-11-2025 Borger ønsker, at det var muligt at se et samlet antal/overblik over joblogs i en status. 
18-05-2026 Ændringsønsket imødekommes i release 2026-2 den 15-06-2026.

Ønsker at 'Opret' forbliver øverst i feltet 'Stilling eller arbejdsområde' - sagsnr.: S2512-605

13-11-2025 Borger ønsker, at muligheden for at oprette en stilling ligger øverst, så den hele tiden er til rådighed og man i tilfælde af tryk på enter ikke får valgt en forkert stillingsbetegnelse.
13-02-2026 Ændringsønsket imødekommes med release 2026-1 den 16-03-2026. Borgerne kan med den nye løsning skrive frit i feltet, og når der klikkes uden for feltet gemmes friteksten. 

Ønske om, at ansøgningsfrist forbliver i oversigten - sagsnr.: S2512-448

29-10-2025 Borger ønsker, at ansøgningsfristen i oversigten forbliver der på trods af, at status på joblog er ændret til 'Søgt'.
18-05-2026 Ændringsønsket imødekommes i release 2026-2 den 15-06-2026.

Ønske om at tidspunkt for aktivitet ændre navn - sagsnr.: S2512-442

29-10-2025 En borger ønsker, at teksten på en log om anden aktivitet 'Tidspunkt for aktivitet' ændres til at hedde oprettelsesdato, da det er det som den indikere og ikke, hvornår aktiviteten fandt sted.
04-12-2025 Ændringsønsket er modtaget. 

Ønske om, at ansøgningsfrist kunne angives som 'Hurtigst muligt' eller 'Ukendt' - sagsnr.: S2511-619

27-10-2025 Flere borger ønsker muligheden for at angive ansøgningsfristen som 'Hurtigst muligt' eller 'Ukendt' i tilfælde af, at de søger uopfordret eller en annonce, hvor ansøgningsfristen er angivet til at være 'Hurtigst muligt'.
28-05-2026 Ændringsønsket er i mødekommet, så feltet 'Ansøgningsfrist' ikke længere er obligatorisk at udfylde. Når feltet ikke er udfyldt, vil der i oversigten stå 'Ikke oplyst'. 

Ønske om at kunne sortere på status - sagsnr.: S2510-2505

23-10-2025 Flere borgere har efterspurgt den tidligere mulighed for at kunne sortere joblogs på status. Borgere, der opretter mange logs har svært ved at få overblik over deres sager uden denne funktion.
13-06-2026 Ændringsønsket er implementeret i release 2026-2 den 15-06-2026.

Ønske om at kunne registrere publiceringsdato på en joblog - sagsnr.: S2507-953

10-01-2023 Borger ønsker mulighed for at registrere publiceringsdato for en jobannonce, da vedkommende oplever, at dette passer bedre til uopfordret ansøgninger og stillingsopslag uden ansøgningsfrist. 
16-07-2025 Ændringsønsket er modtaget.

Ønske om mulighed for at uploade videoansøgning i joblog - sagsnr.: S2503-413

26-05-2023 Borger ønsker mulighed for at kunne uploade en videoansøgning i jobloggen.
07-03-2025 Ændringsønsket er modtaget.

Ønske om at kunne uploade filer på joblog markeret som afsluttet - sagsnr.: S2503-099

16-01-2025 Borger ønsker at kunne uploade dokumenter til en joblog efter den er marekret som 'Afsluttet'.
28-05-2026 Ændringsønsket er imødekommet ved, at status ændres til ’Ikke afsluttet’, når der klikkes på ’Vis/rediger’, hvorefter dokumenter kan uploades.

Ønske om, at kunne danne en pdf-fil over joblogs analogt til filen fra JobKon - sagsnr.: 321748/KON-1722

06-01-2023 A-kasse har efterspurgt muligheden for at kunne danne en pdf over borgernes joblog, som er opbygget på samme måde, som pdf'en i JobKon.
06-01-2023 Ændringsønsket er modtaget. 

Sidst opdateret: 13-06-2026