Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Privatlivspolitik

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering prioriterer data-sikkerhed højt og behandler, opbevarer og videregiver derfor altid personoplysninger i henhold til de gældende regler og anbefalinger.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering behandler alle registrerede personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven samt god databehandlingsskik, herunder sikkerhedsstandarden ISO 27001 og anbefalinger fra Center for Cybersikkerhed.

Standarden er med til at sikre, at vi har en systematisk og målrettet tilgang til arbejdet med at passe på alle data og personoplysninger. EU's forordning om databeskyttelse stiller krav til vores sikkerhedsniveau, og i databehandleraftaler med vores leverandører kan vi sørge for, at de også har passende sikkerhedsforanstaltninger.

Styrelsens privatlivspolitik gælder også flereskalmed.star.dk og arbejdsmar-kedsbalancen.dk.

1. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?

Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.

  • Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering 
    Vermundsgade 38, 2100 København Ø
  • CVR-nr.: 55 56 85 10
  • Telefon: 72 21 74 00
  • Mail: star@star.dk

Hvis du ønsker at sende sikker digital post til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, skal du sende en mail til styrelsen gennem e-Boks og på www.borger.dk.

Vi vil gerne passe godt på dine oplysninger. Almindelige mails er ikke krypterede, så vi foreslår, at du sender en besked som digital post fra borger.dk, Digital Post-appen, e-Boks eller mit.dk, hvis din henvendelse indeholder fx private oplysninger eller CPR-nummer. Her kan du vælge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering som modtager.

Send Digital Post til styrelsen

2. Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver.
Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver (DPO) på følgende måder:

  • På e-mail: dpo@bm.dk
  • På telefon: 72 20 50 00 (Dette er Beskæftigelsesministeriets hovednummer, hvor receptionen vil viderestille dig til DPO’en.)
  • Ved brev: Beskæftigelsesministeriet, Holmens Kanal 20, 1060 København, Att.: Databeskyttelsesrådgiver.

Hvis du ønsker at sende sikker digital post til DPO’en, skal du sende en mail til Beskæftigelsesministeriet gennem e-Boks på www.borger.dk. Skriv att. Databeskyttelsesrådgiver i emnefeltet. Vi vil gerne passe godt på dine oplysninger. Almindelige mails er ikke krypterede, så vi foreslår, at du sender en besked som digital post fra borger.dk, Digital Post-appen, e-Boks eller mit.dk, hvis din henvendelse indeholder fx private oplysninger eller CPR-nummer. Her kan du vælge Beskæftigelsesministeriet som modtager.

3. Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger

Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:

  • Vi behandler dine personoplysninger med henblik på at kunne behandle din henvendelse når du eksempelvis kontakter dig til os per mail, Digital Post eller telefon.

Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af:

Databeskyttelsesforordningen

  • Behandlingen af dine personoplysninger er baseret på databeskyttelsesfor-ordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
  • Hvis du har sendt os følsomme oplysninger, behandles disse i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f.
  • Behandling af oplysninger om personnummer sker med henblik på entydig identifikation, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.

4. Kategorier af personoplysninger

Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:

  • Hvilke personoplysninger vi behandler om dig afhænger af hvilke oplysninger, som du angiver i din henvendelse til os. 

5. Modtagere eller kategorier af modtagere

Vi videregiver eller overlader dine personoplysninger til følgende modtagere:

Personoplysningerne kan videregives til styrelsens databehandlere, som understøtter styrelsen i sin opgavevaretagelse.

Der kan endvidere blive videregivet personoplysninger til selvstændig behandling i Beskæftigelsesministeriets departement foranlediget af eksempelvis ministerbetjening. 

6. Overførsel til modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer

Dine personoplysninger overføres ikke til modtagere uden for EU og EØS.

7. Opbevaring af dine personoplysninger

Oplysninger om dig i STARs elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem vil blive overført til opbevaring i Rigsarkivet efter reglerne i arkivlovgivningen efter afslutning af den journalperiode, hvori sagen er afsluttet.

8. Automatiske afgørelser, herunder profilering

Vi anvender ikke automatiske afgørelser.

9. Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor i punkt 1.

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunk-et for vores almindelige generelle sletning indtræffer. Som offentlig myndighed er STARs mulighed for at imødekomme anmodninger om sletning begrænset.

Ret til begrænsning af behandling

Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Datatilsynet

10. Klage til Datatilsynet 

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

Klage til Datatilsynet

Sidst opdateret: 10-05-2017