05-12-2025
Med og uden løntimer - En analyse af karakteristika blandt aktivitetsparate borgere
Analysen ser blandt andet på, om aktivitetsparate borgere med løntimer ser ud til at have bedre forudsætninger for at komme i job end aktivitetsparate borgere uden løntimer.
Flere analyser har vist, at aktivitetsparate borgere, som opnår løntimer, får en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet end dem, som ikke gør – og at få løntimer kan blive til flere over tid.
Denne analyse ser nærmere på 82.500 aktivitetsparate borgeres baggrundskarakteristika, herunder om dem, som opnår løntimer, har særligt gode forudsætninger for job sammenholdt med dem, som ikke har løntimer.
Figur: Gruppen med og uden løntimer ligner hinanden på baggrundskarakteristika

Anm.: Figuren sammenligner grupperne med og uden løntimer på udvalgte baggrundskarakteristika. Figuren viser, at der ikke store forskelle mellem grupperne. Der indgår i alt 82.500 personer i analysen. Analyseperiode: 1.kvt. 2018 til og med 2.kvt. 2022. Opgørelserne for beskæftigelseshistorik og sundhedshistorik er opgjort for de forudgående fem år før start på seneste ydelsesforløb. Øvrige kategorier er opgjort ved start af seneste ydelsesforløb.
Kilde: Egne beregninger pba. data fra DST og DREAM.
Analysen viser:
- Aktivitetsparate borgere med og uden løntimer er ikke så forskellige på baggrundskarakteristika
Det gælder fx i forhold til tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet, sundhedshistorik, uddannelsesniveau og demografi. Der er heller ikke væsentlige forskelle mellem dem, der opnår varig succes med løntimer, og dem, som får løntimer, men senere vender tilbage til kun at modtage ydelse. - Resultaterne går igen på ydelsesgruppeniveau
Dette på trods af, at borgere på henholdsvis kontanthjælp, uddannelseshjælp, ressourceforløb og SHO-ydelse er ret forskellige målt på baggrundskarakteristika. - Løntimeindsatsen er relevant for en bred gruppe aktivitetsparate borgere
Analysen indikerer, at løntimeindsatsen er relevant for en bred gruppe af aktivitetsparate borgere, uanset deres historiske tilknytning til arbejdsmarkedet, sygdomshistorik eller diagnoser. Der bør derfor arbejdes med løntimer bredt og med udgangspunkt i den enkeltes nuværende situation.
Hent analysen
Du kan downloade analyse som PDF gennem linket neden for.
Med og uden løntimer - En analyse af karakteristika blandt aktivitetsparate borgere