Hvem bruger og hvem har gavn af uopfordrede ansøgninger

Analysen viser:

• Ledige, der bruger uopfordrede ansøgninger mest, har kun begrænset gavn af denne ansøgningsform
  Uopfordrede ansøgninger bidrager kun i begrænset omfang til, at ledige inden for fagområder som arkitektur, mode og skuespil – hvor denne ansøgningsform bruges mest – kommer hurtigt i varigt job.
  
  
• Jobmuligheder har begrænset betydning for, hvor effektive uopfordrede ansøgninger er til at opnå varigt job
  I 5 af 66 fagområder har ledige en større chance for hurtigt at opnå varigt job, når de bruger uopfordrede ansøgninger. Det drejer sig fx om journalister, landmænd og læger. Jobmulighederne kan således ikke i sig selv forklare, hvorfor uopfordrede ansøgninger virker for disse fagområder.
  
  
• Uopfordrede ansøgninger kan virke, men af forskellige årsager
  Uopfordrede ansøgninger kan virke inden for fagområder med projekt- eller sæsonbaseret behov for arbejdskraft, som journalistik og landbrug. Men de kan også virke af andre grunde. Lægers succes med uopfordrede ansøgninger kan fx skyldes en struktureret karrierevej kombineret med et vedvarende behov for specialiseret arbejdskraft i en sektor med stor efterspørgsel.