Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Uddannelse i IPS

IPS er baseret på otte principper og alle medarbejdere, der arbejder med IPS, bør kende og forstå disse principper og de tilhørende værktøjer. STAR tilbyder i samarbejde med et landsdækkende korps af IPS-ambassadører basisuddannelse i IPS og online temamøder om IPS.

Basisuddannelsen i IPS

Uddannelsen afholdes løbende i alle fem regioner og varetages af IPS-ambassadørerne i samarbejde med IPS-trainers. IPS-trainers er erfarne IPS-konsulenter og nøglepersoner fra psykiatrien, der er uddannet til at varetage undervisning i IPS-metoden. Kontakt IPS-ambassadøren i jeres region for mere information og tilmelding. Se kontaktoplysninger her:

IPS-ambassadørkorpset

Basisuddannelsen er for alle medarbejdere i kommuner og psykiatri, der indgår i IPS-samarbejdet. Nærmeste ledere opfordres til at deltage i basisuddannelsen, så de kan understøtte medarbejdere i brug af metoden. Deltagerne fra psykiatrien skal deltage på den første dag, mens IPS-konsulenterne og deres nærmeste leder skal deltage i alle uddannelsesdage.

Indhold i uddannelsen

Et basisforløb består af to undervisningsdage. Undervisningsformen er praksisnær, og deltagerne får mulighed for at arbejde med konkrete værktøjer. Der vil i forløbet være fokus på bl.a. evidens, mindset, samarbejde og sagssparring.

Dertil kan uddannelsen suppleres af én dags følordning, hvor en ny IPS-konsulent følger en erfaren IPS-konsulent på en almindelig arbejdsdag, for at lære, hvordan metoden bliver anvendt i praksis.

Webinarer i det første halvår 2024

I løbet af den første halvdel af 2024 vil der blive afholdt fem forskellige webinarer fra slut februar til start juli. Ingen tilmelding er påkrævet. I kan læse om hvert webinar her.

 

Samarbejdet mellem IPS-konsulenten og deltagerne i IPS: Mindset og rolle som IPS-konsulent v/ Johannes Juhl Patursson, IPS-ambassadør i Region Sjælland (afholdt)

Hvordan møder man som IPS-konsulent bedst deltagerne i IPS? Hvilken rolle har man som IPS-konsulent over for deltagerne? Og hvordan har tidligere deltagere oplevet samarbejdet?

Dato: 27. februar kl. 13.30-14.45

Se slides fra webinaret (pdf)

 

Den motiverende samtale: Hvad er motivation og hvordan lykkes vi med at få IPS-deltagerne til at sætte ord på, hvad de gerne vil? v/ Sine Møller, cand.psych. (aut) fra Bedre Mestring

Den Motiverende Samtale er en evidensbaseret samtaleteknik, der kan anvendes til at hjælpe deltagerne i IPS til at sætte ord på deres ønsker. Få konkrete værktøjer til, hvordan I i højere grad lykkes med at involvere deltagerne i IPS-indsatsen gennem Den Motiverende Samtale.

Det er et samlet program, hvor I over fire gange kommer igennem metodens mindset og redskaber.

Datoer: 12. marts, 2. april, 9. april, 23. april. Disse webinarer er alle kl. 13.30-15.00

Den 12. marts (afholdt)

I introduceres til den motiverende samtale og i særdeleshed hvilket menneskesyn (ånden), der faciliterer den gode relation og støtte til forandring. Fokus er på at give slip på “ordne-refleksen” og erstatte denne med mere Partnerskab, Accept, Empowerment og Medfølelse.

Se slides fra webinaret (pdf)

Den 2. april (afholdt)

Den motiverende samtale indeholder en række færdigheder, bl.a. spørgsmål, refleksioner, opsummeringer og bekræftelser, og disse introduceres i denne session. Fokus er på refleksioner, der åbner op for en helt ny måde at være empatisk og lyttende på.

Se slides fra webinaret (pdf)

Den 9. april (afholdt)

I denne session sætter vi fokus på fokus! Hvordan kan I støtte deltagere i at arbejde henimod og fastholde deres forandringsmål, og hvordan kan I håndtere udfordringer med skiftende og ikke afsluttede målsætninger.

Webinaret vil bestå af en kombination af oplæg og drøftelser i online grupper.

Se slides fra webinaret (pdf)

Den 23. april (afholdt)

Forstærk ressourcer og det positive. Vi arbejder videre med, hvordan man italesætter deltagerens værdier, ressourcer, positive egenskaber og arbejde hen i mod at lave forandringer. Det er forskningsmæssigt bekræftet, at bekræftelser er meget effektive, så vi undersøger, hvordan vi kan få flere af dem ind i samtalerne.

Webinaret vil bestå af en kombination af oplæg og drøftelser i online grupper.Se slides fra webinaret (pdf)

 

De centrale værktøjer i IPS v/ Ane Marie Niss, IPS-Ambassadør i Region Nordjylland 

Bliv inspireret til, hvordan I kan bruge karriereprofilen, jobsøgningsplanen og jobstøtteplanen i jeres arbejde som IPS-konsulent.

Webinaret vil bestå af en kombination af oplæg og drøftelser i online grupper.

Dato: 7. maj kl. 13.30-15.00

Klik her for at deltage i webinaret

Hent kalenderinvitation (åbn ics fil og gem i kalender)

 

Åben spørgetime og sagssparring v/ Johannes Juhl Patursson, IPS-ambassadør i Region Sjælland

Spørg et panel af eksperter om alt vedrørende IPS og få sparring på en sag i mindre grupper.  Deltagerne bedes medbringe en case, som de gerne vil have sparring på.

Dato: 21. maj kl.13.30-15.00

 

Arbejde som en del af den psykiatriske behandling v/ Lars Aakerlund, Psykiater, Aleris

Hvorfor er et arbejde gavnligt for helbred og livskvalitet? Hvad giver det for mennesker med psykisk sygdom at arbejde? Og hvorfor er det værste, vi kan gøre at lade dem være i fred?

Webinaret vil bestå af en kombination af oplæg og drøftelser i online grupper.

Dato: 4. juni kl 13.00-15.00

 

IPS-samarbejdet mellem kommune og Psykiatri v/ Ditte Dall, oversygeplejerske og Charlotte Vestergaard Pedersen, ledende socialrådgiver, Lokalpsykiatri Middelfart

Hvordan kommer man godt i gang med samarbejdet på tværs af kommune og psykiatri i IPS? Hvad er psykiatriens rolle? Og hvordan kan man organisere IPS-samarbejdet, herunder samlokation, deltagelse på konference mv.? Få inspiration til det gode IPS-samarbejde med udgangspunkt i fortællinger fra praksis om, hvilke udfordringer, vi som Psykiatri har mødt i forhold til implementeringen af IPS, og hvordan vi er kommet over dem. Næsten.

Webinaret vil bestå af en kombination af oplæg og drøftelser i online grupper.

Dato: 2. juli kl. 13.30-15.00

Viden om hvad der virker

Forskning på området opdateres medio 2024.

Sidst opdateret: 24-04-2024