Her på siden kan I blive klogere på IPS-metoden og finde en kort og overskuelig gennemgang af de otte principper, som IPS-metoden bygger på.
IPS, der står for Individuelt Planlagt job med Støtte, er en evidensbaseret beskæftigelsesindsats, hvor den regionale behandlingspsykiatri og kommune, typisk jobcentret, samarbejder for at hjælpe mennesker med psykiske lidelser med at opnå og fastholde ordinært arbejde eller uddannelse. IPS er et individuelt, håndholdt og fleksibelt forløb, der bliver tilrettelagt ud fra den enkelte deltagers ønsker og præferencer.
IPS-metoden følger en grundtanke om, at mennesker med svære sindslidelser kan indgå på det ordinære arbejdsmarked eller tage en uddannelse, når der er et godt match mellem arbejdsplads eller uddannelsessted samtidig med, at de modtager støtte.
I IPS-metoden er målet, at deltageren inkluderes på en almindelig arbejdsplads frem for, at deltageren tilbydes virksomhedspraktik, forløb på et internt værksted eller ansættelse i job særligt for personer med funktionsnedsættelse eller handicap. Denne tilgang kaldes også ”place then train”. Det skyldes, at der arbejdes på at finde ordinære jobs og sideløbende give den nødvendige træning og støtte, der skal til, for at deltageren kan fastholdes i job eller på uddannelsen.
Med place then train flyttes fokus fra sygdom og udfordringer til styrker, kvalifikationer og interesser. Deltagerens sygdom og udfordringer er forudsætninger, der tages hensyn til i forløbet. IPS-konsulenten arbejder med udgangspunkt i deltagernes motivation og hjælper deltageren til at forfølge sit ønske om job eller uddannelse. IPS-konsulenten er til for deltagerne og virksomhederne og ved, at et grundigt forarbejde sikrer et godt match.
Adskillige studier har vist, at personer med alvorlige psykiske lidelser gerne vil arbejde. IPS-metoden har både i Danmark og internationalt vist signifikante beskæftigelseseffekter.
Evaluering af det danske IPS-projekt Inklusion har vist, at knap 60 pct. af deltagerne i IPS kom i job eller uddannelse over en periode på 18 måneder. Det er knap 30 pct. mere end kontrolgruppen, hvor det kun var 46,5 pct. Samme studie viser derudover, at IPS har en langsigtet effekt. Efter 2½ år er der fortsat signifikant flere deltagere i ordinært arbejde eller uddannelse. 38 pct. er fastholdt i arbejde eller uddannelse mod 27 pct. i kontrolgruppen.
En sundhedsøkonomisk analyse har samtidig vist, at IPS giver en samfundsøkonomisk besparelse på 72.000 kroner per person sammenlignet med normalindsatsen over en periode på 18 måneder (2020). Besparelsen kom primært gennem færre udgifter til psykiatrisk behandling samt beskæftigelses- og sociale indsatser, højere borgertilfredshed og generelt højere beskæftigelsesrater.
Samtidig oplever borgere i IPS-forløb øget livskvalitet, og deltagere i IPS er signifikant mere tilfredse med den indsats, de modtager. Der er desuden ikke fundet tegn på negative konsekvenser af indsatsen såsom forværring af symptomer eller livskvalitet.
Formålet med IPS-indsatsen er at understøtte borgere med psykiske lidelser, så de opnår helt eller delvis fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære løntimer eller gennemfører en uddannelse.
Målet er, at et IPS-forløb resulterer i et job eller start på en uddannelse, hvilket understøtter borgerens recovery.
IPS-indsatsen er et samlet tilbud for personer med alvorlige psykiske lidelser, som står uden for arbejdsmarkedet eller uddannelse og som har et behandlingsforløb i psykiatrien.
For at være med i IPS skal borgeren have et ønske om at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse.
IPS-metoden hviler på otte grundlæggende principper, som alle skal være til stede i et evidensbaseret IPS-tilbud. Dette er kerneelementerne i IPS – Individuelt Planlagt job med Støtte:
Det eneste krav til inklusion i en IPS-indsats er, at deltageren har et ønske om at arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Deltagere fravælges ikke på grund af f.eks. symptomgrad, sociale udfordringer, misbrug, hjemløshed, straffeattest, mangel på erhvervserfaring, personlig fremtoning eller kognitive vanskeligheder mv. Det skyldes, at undersøgelser har vist, at mennesker med disse problemstillinger kan have lige så god effekt af IPS som andre.
IPS-konsulenten samarbejder tæt med IPS-deltagerens behandlerteamet. Ved at have behandlernes støtte og opbakning kan indsatserne koordineres, og der skabes bedre sammenhæng i deltagernes forløb. Deltageren har et team omkring sig, der alle har de samme informationer. Herved kan eventuelle helbredsmæssige udfordringer håndteres på tværs.
IPS-konsulenten hjælper deltageren med at finde uddannelse eller job det ordinære arbejdsmarked, hvor opgaver og ansvar matcher deltagerens kompetencer. Ordinær beskæftigelse eller uddannelse er målet, fordi det som oftest er deltagerens eget ønske at indgå på det almindelige arbejdsmarked. Der er ikke et krav om fuldtidsansættelse. Det kan også være ordinær ansættelse på deltid, i småjob eller fleksjob.
Derudover virker ordinær beskæftigelse fremmende på borgerens selvværd. Det skyldes dels, at mange oplever, at deres arbejde bliver værdsat og dels, at de indgår på lige fod med de øvrige medarbejdere på arbejdspladsen.
Det er centralt, at deltageren bliver informeret grundigt om, hvilken betydning det har, når man påtager sit et arbejde. Derfor skal der tilbydes vejledning om, hvorledes ordinær beskæftigelse påvirker deltagerens ydelser, så deltageren er bedst muligt klædt på til at træffe en informeret beslutning om at arbejde eller tage en uddannelse.
Jobsøgning starter hurtigt efter inklusion i IPS. Der arbejdes sideløbende på et afhjælpe evt. forhindringer. Men forhindringer skal ikke først ryddes af vejen, og deltageren skal ikke gennemgå jobtræning forud for jobsøgning. Derfor påbegynder IPS-konsulenten jobsøgningen sammen med deltagerne inden for den første måned i indsatsen. Jobsøgning er en proces, der kan tage tid, men når jobsøgningen starter med det samme, sender man et signal til deltagerne om, at man tror på deltagerens kompetencer og evner til at arbejde.
Individualiseret støtte på arbejdspladsen er tidsubegrænset og fortsætter så længe, deltageren har behov for dette. Når deltageren starter i job eller uddannelse udarbejdes en individuel støtteplan, og IPS-konsulenten tilrettelægger støtten med udgangspunkt i deltagerens unikke behov, styrker, interesser og præferencer. Støtten er fleksibel og kan intensiveres ved behov.
IPS stræber at understøtte deltagerens selvbestemmelse over eget liv. Det er grundtanken, at når jobbet matcher deltagerens ønsker og interesser, giver det større tilfredshed og øget motivation. Dermed opnår man også en bedre fastholdelse over tid. Deltagerens egne præferencer for job og uddannelse er afgørende og retningsskabende for hele forløbet.
Deltagerens præferencer er også styrende for, hvor og hvornår IPS-konsulenten mødes med borgeren, hvordan jobsøgningen tilrettelægges, og hvor meget IPS-konsulenten må fortælle arbejdsgiveren om deltagerens personlige forhold, såsom f.eks. sygdom og misbrug.
IPS-konsulenterne opbygger relationer til arbejdsgivere i lokalområdet og betragter arbejdsgivere som kunder, de kan hjælpe med at finde kvalificeret arbejdskraft til. Nøglen til det gode match mellem virksomhed og deltager er indgående kendskab til begges behov og ønsker. En god relation til arbejdsgiver øger chancen for, at deltageren bliver ansat.
Her kan du læse minimumsdefinitionen af IPS med udgangspunkt i de otte principper:
Minimumsdefinitionerne af IPS (pdf)