Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Nyhedsbrev fra Specialfunktionen Job og Handicap august 2023

NYHED 08-08-2023

I denne udgave af Specialfunktionens nyhedsbrev kan du læse om de temadage, som vi udbyder i løbet af efteråret. Læs med nedenfor og tilmed dig det arrangement, der passer bedst til dine behov.

Temadage om isbryderordningen

Specialfunktionen afholder i efteråret fire temadage for nøglepersonerne i jobcentrene. Denne gang sætter vi fokus på løntilskud til nyuddannede med handicap – i daglig tale kaldet isbryderordningen.

Der er stor interesse for brug af isbryderordnignen både blandt jobcentre, borgere og virksomheder. Samtidig er erfaringen, at isbryderordnignen anvendes i mindre grad end de øvrige handicapkompenserende ordninger. Formålet med temadagen er at sætte fokus på hvornår ordningen er relevant at anvende, og hvad du skal være særligt opmærksom på ved bevilling af ordningen.

På temadagen vil vi dykke ned i isbryderordningens bestemmelser, formål og målgruppe, og vi vil se nærmere på de vurderinger, du skal foretage som sagsbehandler ved bevilling af ordningen. Temadagen vil blandt andet have fokus på vurdering af relevant erhvervserfaring, og hvordan isbryderen adskiller sig fra løntilskud efter kapitel 12 i LAB. Ligeledes vil vi kigge nærmere på fastsættelse af tilskud, rådighedsforpligtigelse og brug af dagpengeret i forbindelse med ansættelse i en isbryderordning.

Inden temadagens afholdelse, vil der være mulighed for at stille opklarende spørgsmål til ordningen, som vil blive besvaret på dagen.

Temadagene er for handicapnøglepersoner i jobcentrene. For at så mange kommuner som muligt kan få glæde af temadagen, opfordrer vi til at I maks. tilmelder 3 medarbejdere pr. jobcenter.

Temadagene afholdes: 

  • Aarhus 15. november 2023
  • Odense 22. november 2023
  • Aalborg 29. november 2023
  • København 6. december 2023

Tilmeld dig til en af temadagene

Praktisk information vedrørende kurser

Vi forventer, at du har ledelsesmæssig opbakning til at deltagelse på vores arrangementer.

Det er gratis at deltage i alle Specialfunktionens arrangementer.

Har du spørgsmål

Har du spørgsmål til et af vore arrangementer, er du velkommen til at kontakte os på sjh@star.dk

Ved praktiske spørgsmål om for eksempel parkeringsmuligheder, bedes du henvende dig direkte til konferencestedet.