Leverancer af pdf-filer og videoer til styrelsen

Loven om webtilgængelighed kræver, at styrelsens hjemmeside er tilgængelig for alle borgere – også brugere med handicap og funktionsnedsættelser. Vores pdf-filer og videoer anvendes på vores hjemmeside.

Det er derfor et krav, at vores leverandører leverer dem i den tilstand, som opfylder kravene i webtilgængelighedsloven (Loven om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (lov nr. 692 af 8. juni 2018) samt standarden Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.1 på niveau A og AA.

Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (nyt vindue)

Kravene i WCAG 2.1 (nyt vindue)

PDF-filer

Alle borgere skal kunne læse vores pdf-filer også dem, der benytter hjælpeværktøjer.

Derfor skal det sikres, at alt indhold og alle strukturer er opmærket korrekt, at metadata og sprog er angivet, at der er en tilstrækkelig kontrast mellem tekst og baggrund og mellem ikke-tekstligt indhold og omgivelserne, at der er alternative tekst beskrivelser på alle ikke-tekstlige elementer, at eventuelle formler er indsat korrekt, og at læserækkefølgen er rigtig.

Nedenfor beskrives nogle af de væsentlige krav, men for alle kravene henvises til de ovennævnte lov og WCAG-krav.

Semantik

Alle strukturer i dokumenter skal indsættes og opmærkes, som det de er. Det betyder bl.a. at:

•  Overskrifter skal anvendes konsekvent til dokumentets logiske struktur.
• Tabeller skal have overskrifter og om muligt en sammenfattende beskrivelse.
• Tekst skal indsættes som tekst og ikke som et billede.
• Afsnit, lister, fodnoter, slutnoter, citater, fremhævelser og tilsvarende skal angives ved hjælp af de korrekte værktøjer og opmærkninger.

Metadata

Dokumenternes titler og forfattere bør beskrives på passende steder i dokumenternes metadata-sektion.

Sprog

Dokumenternes hovedsprog skal defineres, ligesom tekstsekvenser på andre sprog opmærkes korrekt.

Farvekontrast

Farvevalg i grafik og tekst skal have tilstrækkelig kontrast, så forgrund og baggrund ikke flyder i et. Kontrastkravene fremgår især af afsnit 1.4.3 i WCAG 2.1.

Billeder og alt-tekster

Billeder skal om muligt indsættes på linje med det tekst indhold og ikke som flydende indhold. Alle billeder og andet ikke-tekstligt indhold bør have alternative tekstlige beskrivelser, som har samme funktion eller samme betydning som det pågældende ikke-tekstlige indhold. Hvis pågældende billede alene anvendes til dekorativt formål, skal det markeres som dekorativt.

Formler

Matematiske formler og lignende indhold bør indsættes ved hjælp af en formeleditor og ikke som billeder.

Læserækkefølge

Læserækkefølgen er den rækkefølge, som dokumentets elementer følger hinanden, og anvendes fx når brugere af skærmlæsere læser et dokument. I mange tilfælde følger læserækkefølgen den visuelle præsentation af dokumentet, men der kan være tilfælde, hvor det er nødvendigt eksplicit at beskrive læserækkefølgen, at hæfte sidernes indhold sammen og/eller at undlade at indsætte indhold på måder, så det ikke indgår i læserækkefølgen.

Tilgængelighedstest af pdf-dokumenter

Styrelsen anvender PAC 2021 til at tjekke, om pdf-filerne er tilstrækkelig tilgængeliggjorte i forhold til WCAG. Derudover tjekker styrelsen farvekontraster osv. manuelt.

Videoer

Videoerne skal bl.a. have undertekster, synstolkning og et resume. Kravene fremgår især af afsnit 1.1 og 1.2 i WCAG 2.1.

Videoens undertekster

Et krav til videoer på netter er undertekster, så indholdet er tilgængeligt for personer med nedsat hørelse. Foruden dialogen skal underteksterne beskrive information om, hvem der taler, og andet lydligt indhold som fx lydeffekter, baggrundsstøj og underliggende musik.

Videoens synstolkning

Videoerne skal forsynes med synstolkning af hensyn til synshandicappede brugere, som ellers ikke vil have fuld adgang til indholdet. Man kan opfylde kravet om synstolkning ved hjælp af to metoder:

I den første metode laver man videoen (eller en version af videoen) med en speak (synstolkning), som beskriver videoindholdet for brugere med nedsat syn. Under pauser i dialoger, giver speaken (synstolkningen) information om handlinger, karakterer, sceneskift og tekst på skærmen, som ikke ellers er beskrevet i det primære lydspor.

I den anden metode beskrives både lyd- og billedsiden i tekst. Der er her tale om en løbende beskrivelse af videoen, idet man ikke er underlagt tidsbegrænsningerne fra talepauserne i den første metode. Den alternative tekstlige gengivelse kommer dermed til at fremstå som et manuskript eller en drejebog med fuldstændig beskrivelse af det visuelle indhold, handlinger, ansigtsudtryk, mv. Desuden beskrives alle lyde (fx latter, baggrundslyde, tale uden for skærmen), ligesom hele dialogen er transskriberet.