Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Regnskabsinformation fra Styrelsen 5/2022

Til de anerkendte a-kasser og deres statsautoriserede revisor

Ændringer i brugeradministration i SKB - Danske Bank District pr. 15. august 2022

28. juni 2022

På nuværende tidspunkt har de fleste a-kasser to brugeradministratorer. En brugeradministrator, som kan oprette, ændre og slette brugere og en brugeradministrator, som kan bestille pinkoder og spærre brugere.

På baggrund af anbefalinger fra Rigsrevisionen i forbindelse med deres revision af området, bliver det ændret.

Fremadrettet vil a-kassen kun have én brugeradministrator, som kan bestille nye adgange (pinkoder og nøglevisere) og spærre brugere.

Brugeroprettelser vil blive foretaget af STAR på baggrund af en blanket, som udfyldes af a-kassen og sendes via den sikre mail til star@star.dk att.: Regnskabstilsynet.

Blanketten er vedhæftet. Blanketten skal underskrives af to tegningsberettigede personer.

STAR vil have foretaget oprettelser/ændringer senest 7 hverdage efter modtagelse af blanketten.

A-kassen skal snarest og senest den 10. august 2022 indsende en blanket til STAR som indeholder oplysningerne om den person, der fremadrettet skal være a-kassens brugeradministrator.

A-kassens fremtidige muligheder i SKB

Alt efter tildelte rettigheder iflg. a-kassen vil den ”almindelige” bruger kunne:

  • Se kontoinformation
  • Oprette og gennemføre betalinger
  • Sende og modtage filer fra banken
  • Sende meddelelser til banken
  • E-arkiv

A-kassens administrator vil kunne bestille ny adgang til eksisterende brugere, herunder pinkoder og spærre brugere.

STARs fremtidige rolle som administrator i SKB

  • Oprette og ændre administratorer
  • Oprette og ændre brugere
  • Slette brugere
  • Ændre betalingsmaksimum

Der er ingen ændringer i proceduren omkring betalingsmaksimum.

Venlig hilsen

Tina Mølhus Juhl
STAR Brønderslev
Regnskabstilsynet

Sidst opdateret: 04-11-2022
} }, false);