Arbejde og folkepension

Folkepensionister kan arbejde et mindre antal timer, uden at det får indflydelse på størrelsen af pensionsydelserne. Man kan tjene 100.008 kr. ved at arbejde, uden at det fører til nedsættelse af pensionstillæg eller andre tillæg. Mange kan også tjene mere end 100.008 kr. i arbejdsindtægter uden nedsættelse af pensionen, men det afhænger af, hvilke andre indtægter man har fra ATP, private pensioner eller andet.

Hvor mange timer kan man arbejde?

100.008 kr. i arbejdsindkomst efter arbejdsmarkedsbidrag om året skal ikke tælles med, når man beregner, hvad en pensionist har ret til i pensionstillæg og andre tillæg. Dette betyder, at pensionister, kan tjene op til 100.008 kr. uden at skulle bekymre sig om, at deres pensionsydelser bliver mindre.

Grænsen på 100.008 kr. svarer fx til, at man kan tjene omkring 125 kr. i timen efter arbejdsmarkedsbidrag i 800 timer årligt. Hvilket igen svarer til godt 5 måneders fuldtidsbeskæftigelse eller mere end 15  timers arbejde hver uge hele året.

Hvad er reglerne for nedsættelse?

Den pension, som en folkepensionist er berettiget til, afhænger ikke kun af arbejdsindtægten, men også af hvilke øvrige indkomster, der er ud over folkepensionen. Dvs. jo større indkomst ved siden af folkepensionen, desto mindre pension er man berettiget til.

Pensionister, der ikke har formue og kun har en lille indkomst ud over pensionen, har ret til ældrecheck (supplerende pensionsydelse) samt varme- og helbredstillæg.

Andre med en lidt højere indkomst får ikke ældrecheck, men de har fortsat ret til både folkepensionens pensionstillæg og folkepensionens grundbeløb.

Andre igen har så høj en indkomst, at de alene har ret til folkepensionens grundbeløb. Har man en arbejdsindkomst på over et vist beløb om året, bliver folkepensionens grundbeløb også gradvist nedsat og bortfalder til sidst.

Dog virker 100.008 kr.-reglen sådan, at man kan tjene 100.008 kr. i et kalenderår ved personligt arbejde uden konsekvenser for pensionstillæg og andre tillæg. Det gælder uanset størrelse af ens øvrige indtægter.

Hvad betyder arbejdet for boligydelsen?

Pensionister skal være opmærksomme på reglerne for boligydelse. Om man får boligydelse, og hvor stor den er, afhænger bl.a. af ens indkomst: Jo højere indkomst, desto lavere boligydelse. Til lejere gives ydelsen som en månedlig ydelse uden tilbagebetalingspligt, mens ejere kan få et lån.

I forhold til netop boligydelsen er det ligegyldigt, hvor indkomsten stammer fra. Al indkomst tæller med, når det skal beregnes, hvor høj en ydelse, man er berettiget til.

Derfor vil en ekstra arbejdsindkomst betyde, at boligydelsen kan blive lidt mindre, end den ellers ville have været.

Boligydelse

Hvornår skal man give Udbetaling Danmark besked?

Folkepensionen bliver beregnet på baggrund af ens aktuelle indkomst. Hvis indkomsten ændrer sig betydeligt – fx fordi man tager et arbejde – har man som udgangspunkt pligt til at give Udbetaling Danmark besked. Pensionen skal nemlig genberegnes og evt. reguleres. Undlader man at underrette Udbetaling Danmark, vil Udbetaling Danmark kunne kræve for meget udbetalt pension tilbagebetalt.

100.008 kr.-reglen betyder, at man ikke har pligt til at underrette Udbetaling Danmark, hvis man får et arbejde, hvor man tjener under 100.008 kr. pr. kalenderår. Det har nemlig ikke betydning for pensionens størrelse.

Modtager man boligydelse, har man dog pligt til at henvende sig til Udbetaling Danmark og få genberegnet boligydelsen – også selvom arbejdet giver under 100.008 kr. i indtægt årligt.

Til borgere

Det er Udbetaling Danmark, som tilkender og udbetaler folkepension. Hvis du ønsker personlig vejledning om folkepension, vil oplyse om ændringer i dine forhold eller andet i forbindelse med en konkret sag, skal du kontakte Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark har også mulighed for at foretage en vejledende beregning af pensionen.

Find Udbetaling Danmarks kontaktoplysninger og selvbetjeningsløsninger på borger.dk (nyt vindue)

Folkepension på borger.dk (nyt vindue)