Spørgsmål og svar om løntilskudsjob

28-04-2023

Såfremt personens ydelse ned- eller opjusteres i ansættelsesperioden (efter 1. maj), fortsætter personen i ansættelsen med den løn og den arbejdstid, der er fastsat ved løntilskudsansættelsens begyndelse. Dette gælder som hovedregel både ved ansættelse hos private og offentlige arbejdsgivere.

28-04-2023

Arbejdstid og løn fastsættes for hele perioden ved ansættelsesforholdets påbegyndelse. Ved beregningen tages der udgangspunkt i den sats, personen var på ved ansættelsesforholdets påbegyndelse. Antallet af arbejdstimer rundes altid op til nærmeste antal hele timer.

De nye dagpengesatser træder i kraft 1. maj 2023. Det betyder, at kommunen ved etablering af løntilskud, hvor ansættelsesperioden starter 1. maj 2023 eller senere, skal beregne arbejdstid og løn ud fra den sats, den ledige er berettiget til ved ansættelsesperiodens start, herunder de nedsatte dimittendsatser.

28-04-2023

Hvis en person ansættes i offentligt løntilskud 1. april 2023, beregnes arbejdstid og løn ud fra personens ydelse ved ansættelsestidspunktet. Hvis personens ydelse overgår til en lavere sats 1. maj som følge af de nye regler, kan personen fortsætte ansættelsen ud med den oprindeligt beregnede løn og arbejdstid. Den oprindeligt beregnede løn vil være højere end den sats, personen er berettiget til fra 1. maj. Der vil ikke være grundlag til sanktion eller lignende fra a-kassens side.

28-04-2023

Når nogle fuldtidsforsikrede ledige fra 1. maj 2023 modtager et beskæftigelsestillæg til deres dagpengesats, vil det få betydning for beregningen af løn og timetal i offentlige løntilskud.

Beregningen for fuldtidsforsikrede personer med forhøjet dagpengesats fremgår af nedenstående eksempel:

Som det fremgår, bliver resultatet, at den oprundede arbejdstid overstiger 37 timer.

Der beregnes løn for 44 timer, og arbejdsgiveren får løntilskud for 44 timer. Arbejdstiden i løntilskudsjobbet kan dog ikke overstige den almindelige ugentlige arbejdstid på 37 timer.

Det gælder fortsat gælder for tilbud, at disse skal være i overensstemmelse med reglerne om arbejdstid for fuldtidsforsikrede – dvs. som hovedregel 37 timer, medmindre arbejdstiden er højere inden for det pågældende faglige område, jf. reglerne herom i rådighedsbekendtgørelsen såvel som løntilskudsreglerne om alm. løn- og ansættelsesvilkår.

28-04-2023

Hvis en dimittend skal påbegynde et ansættelsesforhold med løntilskud, efter personen er overgået til en lavere dagpengesats, så vil det få betydning for antallet af timer, personen kan være i løntilskud. Arbejdstid og løn beregnes ud fra den sats, personen er berettiget ved påbegyndelsen af ansættelsen.

Nedenfor vises beregningseksempler af arbejdstid og løn ud fra de nye satser. Der tages udgangspunkt i fuldtidsforsikrede dimittender uden forsørgelsespligt. Regneeksemplerne er for fultidsforsikrede.

Under 30 år

Fyldt 30 år

28-04-2023

Da arbejdstid og løn ikke skal genberegnes efter ansættelsens start, hvis personens sats op- eller nedjusteres i ansættelsesperioden, jf. ovenstående spørgsmål, skal forløbet i VITAS registreres med det timetal, der er aftalt ved etableringen af løntilskuddet.

For borgere, der har et beregnet timetal på 44 timer og får udbetalt løn svarende dertil, skal timetallet registreret i VITAS afspejle det faktiske antal timer, personen er på arbejdspladsen – dvs. som hovedregel 37 timer, medmindre arbejdstiden er højere inden for det pågældende faglige område, jf. ovenstående spørgsmål.

09-01-2020

Vi er en privat virksomhed og i færd med at ansætte en person med løntilskud til vores udlandskontor. Aftaleperioden er på mindst et halvt år. Vi er blevet spurgt, om der er noget i reglerne om ansættelse med løntilskud, der står i vejen for, at vi stiller en bolig (lille lejlighed) til rådighed gratis eller på specielle vilkår

Svar: Der er ikke noget i reglerne til hinder herfor. Såfremt udlandskontoret er placeret uden for Danmark, kan tilbud om ansættelse med løntilskud dog kun gives til dagpengemodtagere og kun, hvis:

1. ansættelse sker hos en arbejdsgiver/organisation med hjemsted i Danmark
2. ansættelsen er frivillig for personen, der ydes danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår, og den ansatte er sikret hjemrejse.

Der henvises til BAB § 77.

07-03-2018

I forhold til ferie er den løntilskudsansatte stillet fuldstændig som en ordinært ansat. Hvis den pågældende har et feriebevis fra en tidligere arbejdsgiver eller har ret til feriedagpenge fra sin a-kasse, har den pågældende ret til at holde ferie i det antal dage, der fremgår af feriebeviset eller brevet om feriedagpenge. Der skal ikke udbetales løn i ferien.

Efter ferieloven har man ret til at holde (supplerende) ferie op til 25 dage - uden løn.

07-03-2018

Arbejdsvilkår, herunder opsigelsesvarsel, skal ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Ved ansættelse hos offentlige arbejdsgivere skal arbejdsvilkårene være overenskomstmæssige.

Ansættelsesforholdet kan derfor kun bringes til ophør i overensstemmelse med gældende overenskomster og lovgivning. Det betyder fx, at hvis der er tale om en overenskomstansat, skal opsigelsesbestemmelserne i overenskomsten følges, og hvis der er tale om en funktionær, skal opsigelsesbestemmelserne i funktionærloven anvendes.

En jobparat kontanthjælpsmodtager, som deltager i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal som udgangspunkt stadigvæk opfylde rådighedsbetingelserne. Dette betyder fx, at personen skal være tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret og stå til rådighed for tilbud om ordinært arbejde.

Dette fremgår af vejledning nr. 10013 af 13. oktober 2016 om rådighed og sanktioner for personer der ansøger om eller modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Det fremgår videre af vejledningen, at i situationer, hvor personen er ansat i et løntilskudsjob, hvor der gælder et overenskomstmæssigt opsigelsesvarsel, må personens pligt til at være arbejdssøgende og kunne tiltræde andet arbejde ses i lyset af den pågældendes pligt til at give varsel ved overgang til andet, ordinært arbejde. Dvs. pligten til at kunne tiltræde arbejde med dags varsel må vige for pligten til at give opsigelsesvarsel, medmindre arbejdsgiveren accepterer, at den pågældende fratræder uden varsel eller eventuelt med kortere varsel. Dette udelukker dog ikke, at personen skal være aktivt arbejdssøgende og eventuelt kan henvises til andet, ordinært arbejde, blot må dette ske med respekt af opsigelsesvarslet.

07-03-2018

En privat arbejdsgiver (vikarbureau) forespørger på at få en forsikret borger i ansættelse med tilskud. Ansættelsen er overenskomstmæssig. Men så vil arbejdsgiveren også sende hende ud som vikar til andre virksomheder. Vi kan ikke præcist i lovgrundlaget finde noget, der ikke tillader dette, men det lyder ikke korrekt i vores ører. Men hvordan forholder vi os?

Svar:

Der er ikke noget i lovgivningen, der forhindrer et vikarbureau i at sende en løntilskudsansat ud som vikar. MEN formålet med en løntilskudsansættelse kan betyde, at det ikke skal være sådan. Et af formålene med ansættelse med løntilskud er, at man bliver opkvalificeret. Sendes en løntilskudsansat alene ud som vikar, er det potentielt tvivlsomt, om dette formål opfyldes. Bliver den løntilskudsansatte derimod sendt ud sammen med en vikar, kan det være fornuftigt nok. Men det må jobcenteret altså ind og vurdere konkret i hver situation.

Til yderligere orientering kan det oplyses, at merbeskæftigelses- og rimelighedskravet skal ses i forhold til vikarbureauet.

21-01-2021

Det fremgår af BAB § 67, stk. 4, at ansættelse med løntilskud ikke kan tilbydes en person i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat. Bestemmelsen omfatter en erhvervsuddannelse i henhold til en uddannelsesaftale efter § 48 i lov om erhvervsuddannelser. Så svaret er nej, og hvis man senest har været ansat i virksomheden som lærling, kan man ikke tilbydes et løntilskudsforløb i denne virksomhed.

09-01-2020

Personer, der er omfattet af integrationsprogrammet, kan få tilbud om ansættelse med løntilskud i henhold til integrationslovens § 23 c.

Bestemmelsen i LAB § 77 om rimelighedskravet finder ikke anvendelse for denne gruppe. Grunden til det er, at LAB § 77 ikke tilsvarende er en af de bestemmelser, som efter integrationslovens § 23 c, stk. 3, finder anvendelse, når der gives tilbud om ansættelse med løntilskud efter integrationsloven.

Spørgsmålet er herefter, hvorledes personer, der er omfattet af integrationsprogrammet, og som er ansat med løntilskud, påvirker bedømmelsen af rimelighedskravet for andre personer, som får tilbud efter LAB.

Efter LAB § 77 skal der være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud samt personer i virksomhedspraktik.

Af BAB § 83, stk. 1, fremgår, at antallet af ansatte med løntilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik, herunder i nytteindsats maksimalt må udgøre

1. 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0 - 50 ansatte, dog altid 1 person, og
2. herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte.

Af stk. 2, fremgår, at der i opgørelsen af antallet efter stk. 1 indgår personer omfattet af kap. 11-13 i LAB, personer omfattet af kap. 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. samt personer omfattet af § 23 b i integrationsloven (virksomhedspraktik personer). Personer omfatttet af integrationslovens § 23 c indgår derfor ikke i antallet af ansatte med løntilskud i BAB § 83, stk. 1.

24-01-2010

Vi har nogle spørgsmål omhandlende selvfunden løntilskud til dagpengemodtagere, som jeg håber I kan hjælpe med at svare på.

1) Har en person, der modtager dagpenge en ubetinget ret til løntilskud i 6 måneder, såfremt dagpengemodtageren selv finder løntilskudsjobbet hos en arbejdsgiver?
2) Af Lov om Aktiv beskæftigelsesindsats § 66, stk. 2 (se nedenfor), fremgår det, at dagpengemodtageren har ret til løntilskud, som de selv har fundet, såfremt betingelserne i dette kapitel i øvrigt er opfyldt. Hvad består betingelserne af?
3) Af § 68,1 fremgår det, et tilbud om ansættelse med løntilskud kan have en varighed, der udgør op til 6 måneder hos private arbejdsgivere og 4 måneder hos offentlige arbejdsgivere for personer omfattet af § 6, nr. 1 (…). Giver dette modtageren af dagpenge en ubetinget ret til at få en ansættelse med løntilskud i hhv. 6 eller 4 måneder afhængigt af arbejdsgivertypen, såfremt modtageren af dagpenge selv har fundet løntilskudsjobbet?
4) Såfremt borgeren har en ubetinget ret til ansættelse i løntilskud i hhv. 6 eller 4 måneder jf. ovenfor, gælder retten så også i en situation, hvor arbejdsmarkedet er ”rødglødende”, og hvor der er en udtalt mangel på arbejdskraft?
5) Af § 68, 3 fremgår det, at et tilbud om ansættelse med løntilskud kan have en varighed, der udgør mere end 12 måneder hos arbejdsgivere for personer omfattet af § 6, nr. 11 (førtidspensionister). Betyder dette, at en førtidspensionist har en ubetinget ret til et løntilskud i 12 måneder eller mere, uanset den generelle efterspørgsel efter arbejdskraft?

Svar:

Ad. 1)  Det fremgår af LAB § 66 stk. 2, at dagpengemodtagere samt jobparate- og aktivitetsparate personer, som er fyldt 30 år og modtager kontanthjælp eller overgangsydelse mv. har ret til tilbud om ansættelse med løntilskud som de selv har fundet. Herunder, at arbejdsgiveren og personen selv aftaler varigheden. Dog inden for den max. varighedsramme (Jf. LAB § 68)

Ad. 2) Betingelserne fremgår af LAB Kap. 12 og omfatter kravet om forudgående ledighed (ledighedsanciennitet § 69); opfyldelse af reglerne for løn- og arbejdsvilkår (§ 70 – 72); opfyldelse af forholdstals- og merbeskæftigelseskravet (§ 77 og 79); høring af tillidsrepræsentant mv. (§ 78) samt at forløbet ikke må være konkurrenceforvridende (§ 80). Der henvises endvidere til præcisering af reglerne i tilknyttede bekendtgørelse kap. 11 (BAB). Er disse krav opfyldt kan jobcenteret ikke modsætte sig etableringen af tilbuddet. Det er dog vigtigt, at også formålsparagraffen (§ 67) er opfyldt. Dette beror på en konkret vurdering af JC og kan således afstedkomme et afslag. I den situation har JC pligt til at redegøre fyldestgørende for sin vurdering.

Ad. 3) Ja, såfremt alle øvrige betingelser er opfyldt. Herunder formålsparagraffen!

Ad. 4) Ja. Men igen, formålet skal være på plads. Hvis der fx ikke er noget opkvalificeringselement mv. kan der gives afslag.

Ad. 5) Nej. Førtidspensionister har ikke ret til selvfunden løntilskud. (Jf. LAB § 66 stk. 2, hvor målgrupperne er nævnt)

For dagpengemodtagere tæller den såkaldte ”døde periode” i dagpengesystemet (fra marts til august 2020) med, når det skal vurderes om dagpengemodtageren lever op til kravet om forudgående ledighed i forbindelse med ansættelse med løntilskud, som jobrotationsvikar, som voksenlærling og ved opkvalificering i forbindelse med ansættelse.

Dermed kan dagpenge/løntilskudsjob i perioden marts-august 2020 medregnes på samme måde som dagpenge/løntilskudsjob i andre perioder, selvom perioden marts-august 2020 for dagpengemodtagere anses for en ”død periode” i forhold til kontaktforløbet og i dagpengesystemet.

For øvrige borgere vil der ikke – hverken i kontaktforløbet eller i ydelsessystemet – være en ”død periode”. For disse borgere beregnes forudgående ledighed som hidtil.

Ved ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fremgår det af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 3 nr. 3, at der ved offentlige arbejdsgivere forstås:

1. kommuner, regioner og kommunale fællesskaber,
2. statsinstitutioner og
3. organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige tilskud.

Ved afgørelse af om en organisation, institution m.v. er at betragte som offentlig eller privat, er det afgørende, om mindst 50 pct. af udgifterne bliver dækket af offentlige tilskud. Offentlige tilskud omfatter også tilskud fra internationale organisationer som fx EU, FN, Nordisk råd, andre stater etc.

Kravet indebærer, at mindst 50 pct. af de faste driftsudgifter i overensstemmelse med fast praksis løbende bliver dækket af offentlige tilskud i henhold til enten lov, bekendtgørelse eller regionsrådets eller kommunalbestyrelsens beslutning herom.

Offentlige virksomheders køb af varer og tjenesteydelser hos en forening eller et selskab betragtes ikke som et offentligt tilskud, og betalingen skal derfor ikke medregnes i opgørelsen af størrelsen af det offentlige tilskud.

Offentligt ejerskab eller medejerskab af en virksomhed, der får over 50 pct. af sine udgifter dækket af private – fx ved brugerbetaling – medfører heller ikke, at virksomheden betragtes som en offentlig arbejdsgiver.