Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Nationale indsatsområder

Velfærdsområdet og Grøn energi er udpeget som nationale indsatsområder i 2024/2025. Begge områder er kendetegnet ved stor og langvarig mangel på arbejdskraft, som også forventes at gøre sig gældende i de kommende år.

STAR’s Job- og Uddannelsespartnerne vil have særligt fokus på de nationale indsatsområder.
Job- og uddannelsespartnernes fokus på velfærdsområdet og grøn energi betyder, at vi bl.a.:

  • Afdækker den konkrete mangel inden for brancheområder nationalt
  • Belyser mangelområderne regionalt i samspil med brancheorganisationer, jobcentre, a-kasser og uddannelsesinstitutioner m.v.
  • Afklarer behov for at igangsætte rekrutterings- eller opkvalificerings tiltag i dialog med relevante aktører

 

Nationale indsatsområder 2024/2025

Velfærd

Data viser, at der er brug for mere arbejdskraft på de store velfærdsområder. Samtidig har aktørerne svært ved at finde kvalificerede medarbejdere og svært ved at fastholde de medarbejdere, der allerede er ansat.
Fokus på indsatsområdet skal afhjælpe rekrutteringsudfordringerne inden for:

  • Sundheds- og omsorgssektoren
  • Det pædagogiske område

Grøn energi

Data viser en vækst i efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling, herunder til grøn energi.

Indsatsen inden for grøn energi handler specifikt om at sikre arbejdskraft til de ”grønne brancher”, og der er et særligt fokus på tre områder:

  • Grøn infrastruktur - Udrulning af relevant infrastruktur i forbindelse med etablering af grøn energi
  • Grøn produktion - Fremstilling og leverancer af konkrete produkter inden for energisektoren
  • Grønne anlæg - Etablering, drift og vedligehold af energianlæg
Sidst opdateret: 28-11-2024