Spring til hovedindhold

Aktiviteter og tidslinje for implementering af nyt kontanthjælpssystem og arbejdspligt

Her får du overblik over de vigtigste aktiviteter og tidslinje for aftalerne.

Kommende arrangementer i 2025

Online spørgetime 21. maj 10-11.30

Hvordan går det med implementeringen af arbejdspligten?

STAR og SIRI inviterer til online spørgetime. Her følger vi op på webinaret afholdt den 9. januar om arbejdspligt.

Der vil både være mulighed for at stille spørgsmål ved tilmelding og i løbet af spørgetimen i chatten. 

Til spørgetimen vil der være korte oplæg om:

  • Opfølgning, data og monitorering i forbindelse med implementering af arbejdspligten
  • Fritagelse og nedsættelse af timer
  • Særligt tilrettelagt nytteindsats
  • Regler for ukrainere med ophold efter særloven.

Der sat god tid af til at besvare spørgsmål efter oplæggene. 

Spørgetimen er relevant for medarbejdere og andre, der har en aktiv rolle i implementeringen af arbejdspligt. 

Tilmelding til STARs og SIRIs spørgetime

Husk at stille spørgsmål til arbejdspligten, når du tilmelder dig.

Afholdte arrangementer

Spørgetimer februar 2025

Emne: Spørgetimer om nyt kontanthjælpssystem via Teams, hvor der kan stilles spørgsmål til lov og implementering.

Dato: D. 27. februar 2025.

Målgruppe: Medarbejdere.

Arrangør KL, STAR og KOMBIT

3 temadage om implementering i januar 2025

Emne: Om implementering af det nye ydelsessystem (lovgivning, system, arbejdsgange).

Dato: 14. januar i København, 21. januar i Aarhus 22. januar i Middelfart.

Læs mere om temadagene på KL's hjemmeside

Målgruppe: Ledere (ydelse) og implementeringsansvarlige.

Arrangør: KL

Afholdt 9 jan. Webinar om ny arbejdspligt. 

Emne: Gennemgang af den nye lov og mulighed for spørgsmål.

Læs mere om webinaret her

Målgruppe: Primært medarbejdere.

Arrangør: STAR og Styrelsen for Integration og International Rekruttering

Tidsplan for de tre aftaler i det nye kontanthjælpssystem

Lovforslag og hvornår de træder i kraft

  • April 2024: Lovforslag om skærpede betingelser for ret til kontanthjælp fremsættes i Folketinget af Udlændinge-og integrationsministeren
  • Sommeren 2024: Lovforslag om nyt kontanthjælpssystem og lovforslag om arbejdspligt sendes i ekstern høring
  • December 2024: Lovforslag om nyt kontanthjælpssystem og lovforslag om arbejdspligt vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 17. dec. 2024
  • 1. Januar 2025: Lovforslag om arbejdspligt træder i kraft og får virkning, hvilket betyder, at det bliver muligt at iværksætte arbejdspligt for den eksisterende SHO-målgruppe
  • 1. juli 2025: Arbejdspligt skal være fuldt indfaset for den nuværende SHO-målgruppe
  • 1. juli 2025: Lovforslag om nyt kontanthjælpssystem og lovforslag om skærpede betingelser for ret til kontanthjælp får virkning. Det bliver dermed muligt at iværksætte arbejdspligt også for den nye målgruppe.
  • 1. januar 2026: Arbejdspligten skal være indfaset for den nye målgruppe.

Aktiviteter i implementeringen af arbejdspligten

Afdækning af kommunernes implementeringsbehov: STAR indsamler viden for bedst at kunne understøtte kommunerne.

1. og 2. kvartal 2024

  • STAR er i dialog med udvalgte kommuner for at blive klogere på, hvad kommunerne har brug for i implementeringen, så vi kan tilbyde den bedst mulige støtte. Der er afholdt to workshops og en række en-til-en møder med kommuner.
  • KL og KOMBIT har leveret data om målgruppernes forventede størrelse til kommunerne.
  • STAR er i dialog med KL og Styrelsen for International Rekruttering og Integration om, hvad vi skal være særligt opmærksomme på i kommunernes implementering.

Forberedelse af implementering og lovproces: STAR svarer på spørgsmål og udarbejder lovgivning.

2. - 4. kvartal 2024

  • STAR udbygger løbende denne side med spørgsmål/svar, guider og links til lovgivning
  • STAR orienterer på webinar om indhold i lovforslaget, efter det er sendt i ekstern høring i juni 2024
  • Oktober 2024: Beskæftigelsesministeren fremsætter lovforslag i Folketinget
  • December 2024: Lovforslaget forventes vedtaget.

Implementering og opfølgning: Offentlig tilgængeligt data og fortsat støtte til implementering.

4. kvartal 2024 - 2026

  • I december 2024 afholder STAR fire regionale temadage for teamledere i kommunerne med det formål at klæde kommunerne bedst muligt på til implementering af arbejdspligt
  • 1. januar 2025: Lovforslaget om arbejdspligt får virkning
  • STAR afholder 9. januar landsdækkende webinarer for medarbejdere med præsentation af lovgivning for alle interesserede i kommunerne
  • STAR udvikler offentlige målinger om arbejdspligt på jobindsats.dk
  • 1. juli 2025: Lovforslaget der udvider målgruppen for arbejdspligten får virkning.

Aktiviteter i implementeringen af nyt kontanthjælpssystem

Dialog om IT-udvikling og administration

4. kvartal 2023 – 2. kvartal 2024

  • STAR afholder løbende møder i en række arbejdsgrupper med deltagelse af bl.a. Udbetaling Danmark, KL og kommunernes it-fællesskab KOMBIT, herunder indstationerede medarbejdere fra kommunerne om de forskellige initiativer i aftalen. Arbejdsgrupperne har til formål at afdække krav til IT-udvikling og administration af kommende ydelsessystem.
  • STAR præsenterer og besvarer spørgsmål om aftalen for kommunernes jobcenter-/arbejdsmarkedschefer.

Lovproces og information om de forventede regelændringer

2. - 3. kvartal 2024

  • Sommeren 2024: Lovforslaget sendes i ekstern høring
  • Oktober 2024: Lovforslaget om et nyt kontanthjælpssystem bliver fremsat i folketinget
  • 1. januar 2025: Nye regler forventes at træde i kraft med virkning fra den 1. juli 2025. Der er således 6 måneder fra ikrafttrædelse til, at de nye regler får virkning, hvor kommunerne kan forberede det nye system.
Sidst opdateret: 23-04-2025