
Temaside om Beskæftigelsesreformen
Denne temaside samler information fra STAR, der skal hjælpe kommuner, a-kasser, virksomheder og andre aktører på beskæftigelsesområdet med at forberede og understøtte implementering af Beskæftigelsesreformen. Siden bliver løbende opdateret.

Hovedelementer i Beskæftigelsesreformen
Beskæftigelsesreformen er den største forenkling og afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen nogensinde. Formålet med indsatsen er stadig at flest muligt har et job, og at virksomheder kan få kvalificeret arbejdskraft.
Aftalen bygger på en række anbefalinger fra Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats og tager udgangspunkt i seks grundelementer:
- Forenkling af målgrupper
- Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne
- Værdigt sanktionssystem i balance
- Nedlæggelse af jobcentre og frihed i organisering
- Mere plads til a-kasser og private aktører
- Fra proceskrav til resultatstyring.
Aftaleteksten
Se teksten til den reform, politikerne har besluttet:
Aftaletekst, Beskæftigelsesreformen på beskæftigelsesministeriets side
Tidsplan for implementering
De første dele af reformen forventes at træde i kraft februar 2026, og de sidste dele træder i kraft januar 2027.
Tidsplan
Spor 1.
- April 2025: Politisk aftale
- Juni 2025: Lovforslag sendes i ekstern høring
- August 2025: Frist for ekstern høring
- November 2025: Fremsættelse af lovforslag
- Februar 2026: Forventet at dele af loven træder i kraft
- Juli 2026: Forventet at dele af loven træder i kraft
- Januar 2027: Forventet at resten af loven træder i kraft.
Spor 2.
- Oktober 2025: Lovforslag sendes i ekstern høring
- November 2025: Frist for ekstern høring
- Marts 2026: Fremsættelse af lovforslag
- Januar 2027: Forventet ikrafttrædelse.
Webinarer, spørgetimer og mere information
STAR gennemfører webinarer, spørgetimer og deltager i netværksmøder for fagpersoner og andre interesserede.
Kom til webinar 9. maj om hovedelementerne og tidsplan
Andre og kommende aktiviteter bliver annonceret her på temasiden.
STAR vil også udarbejde guides, hjælpemateriale i form af praksiseksempler, video og handouts målrettet sagsbehandlere, jobkonsulenter, virksomheder og borgere.
Brug STARs hotline
Er du medarbejder/sagsbehandler kan du kontakte STARs hotline på hverdage mellem kl. 9:00 og 15:00. Her sidder STAR klar til at finde svar på beskæftigelsesfaglige spørgsmål om Beskæftigelsesreformen.
Ring: 72 21 74 01
Spørgsmål og svar
Her kan du snart finde svar på spørgsmål om Beskæftigelsesreformen. Vi føjer løbende nye spørgsmål og svar til listen.
Har du et spørgsmål, som du gerne vil have med på listen, så send det til os på denne mail: star@star.dk. Så tager vi det med i vores arbejde.