Spørgsmål fra webinar d. 21. januar 2026 om første fase af beskæftigelsesreformen

Ja. Der er dog en række undtagelsesmuligheder f.eks. i forhold til registrering af CV og tilmelding som arbejdssøgende i kommunen.

Ledighedsydelsesmodtagerne er endvidere omfattet af de samme rimelige grunde som aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, således at kommunen i forbindelse med udeblivelse eller afslag på f.eks. fleksjob ud over de almindelige rimelige grunde også skal vurdere, om der er andre grunde til, at ledighedsydelsesmodtageren ikke skal sanktioneres og skal vurdere om en sanktion vil fremme ledighedsydelsesmodtagerens rådighed.

Dette svarer i øvrigt til de gældende regler.

Efter de gældende regler er ledighedsydelsesmodtagere også jobparate i forhold til at stå til rådighed for fleksjob. Dette ændrer den nye målgruppeindplacering fra den 1. januar 2027 ikke på.

Hvis en ledighedsydelsesmodtager er syg, herunder på grund af sociale omstændigheder, vil personen ikke have pligt til at stå til rådighed for fleksjob eller tilbud, så længe sygdommen varer. 

Der sker ikke ændringer i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 1, den 1. februar 2026. Men der vil i et kommende lovforslag (fase II af beskæftigelsesreformen) ske en afskaffelse af forlængelsesregel nr. 1 (da den ikke længere vil kunne anvendes, udover dem som allerede er på den). De øvrige nr. vil samtidig ”rykke” sig.

Se § 2 nr. 28 i udkast til lovforslag som sendt i ekstern høring.

I et kommende lovforslag om ændring af bl.a. sygedagpengeloven, forventes der fastsat regler om, at en person, hvis jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse ophører efter den 1. januar 2027 på grund af tidsbegrænsningen, vil have ret til at overgå til sygedagpenge med reduceret sats. Vedkommende vil få ret til den fulde, reducerede sygedagpengesats, uanset den tidligere løn og timetal. Personen vil herefter være omfattet af sygedagpengeloven i sin helhed. Det vil være en betingelse, at personen fortsat er uarbejdsdygtig og i øvrigt opfylder betingelserne for ret til sygedagpenge.

Hvis personen ikke kan modtage sygedagpenge, vil personen være henvist til at søge om kontanthjælp.

For personer, der overgår til kontanthjælp, gælder de almindelige regler om formue i kontanthjælpssystemet. For nærmere om formuereglerne kan STAR henvise til Ankestyrelsen, herunder Ankestyrelsens principmeddelelse 23-23 om kontanthjælp, som omhandler formue i fast ejendom.

Se Ankestyrelsens principmeddelelse 23-23 om kontanthjælp – formue – ejerbolig – sommerhus - friværdi – lån – sameje – tinglyst gavebrev her.

Det fremgår af § 9, nr. 1, i det udkast til forslag om en ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som har været i ekstern høring, at loven også vil omfatte personer, der er ansat i fleksjob.

Nej, reglerne for ansatte i fleksjob ændres ikke. Heller ikke opfølgningsreglerne.

Nej, reglerne om tilkendelse af førtidspension er uændrede. Kommunen skal fortsat se på alle lovgivningens muligheder for at hjælpe personen til at kunne arbejde, inden der kan tages stilling til, om betingelserne for førtidspension er opfyldt.

Det vil fortsat være en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat. Nedsættelsen skal være af et sådant omfang, at den pågældende – uanset støtte efter den sociale lovgivning eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob – ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Alle relevante muligheder for at udvikle arbejdsevnen skal således være udtømt.

Inden der vil kunne tilkendes førtidspension, skal der udarbejdes en samlet beskrivelse, der dokumenterer, at personens forudsætninger for at arbejde er fuldt ud afklarede. Det vil være en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at kommunen har modtaget sundhedsfaglig rådgivning fra sundhedskoordinator, medmindre der er tale om en sag, hvor der er søgt om førtidspension på det foreliggende grundlag, og det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension, eller personen er terminalt syg.

Med reformen har kommunerne fået større frihed til at tilrettelægge indsatsen, og det er ikke hensigten, at Beskæftigelsesministeriet skal komme med anbefalinger til, hvordan den enkelte kommune skal organisere sig.

Ja, det er ikke muligt at få bevilliget særlig støtte efter den 30. juni 2026.

Personer, der er berettiget til at modtage særlig støtte den 30. juni 2026, vil fortsat kunne modtage særlig støtte i en treårig udfasningsperiode (1. juli 2026 til 30. juni 2029). Det vil f.eks. være modtagere af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og personer på ledighedsydelse.

Hvis personen i løbet af den treårige udfasningsperiode ophører med at modtage den ydelse, som personen modtog den 30. juni 2026, vil den særlige støtte bortfalde samtidigt med ophøret af den modtagne ydelse.

Hvis personen efterfølgende igen begynder at modtage den ydelse, som personen var berettiget til at modtage den 30. juni 2026 i den treårige periode, vil personen ikke igen blive berettiget til at modtage særlig støtte.

Skærpet tilsyn erstattes af en ny resultatbaseret opfølgning, som træder i kraft den 1. januar 2027. Det er intentionen, at resultatopfølgningen skal fokusere på, om kommuner og a-kasser formår at få personer i job eller uddannelse samt på tilfredsheden med indsatsen. Den konkrete model for den kommende opfølgning er under udvikling, og den lovgivningsmæssige udmøntning indgår i forslaget til ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I 2026 er der en mellemliggende periode, hvor skærpet tilsyn er afskaffet og endnu ikke erstattet med en ny resultatbaseret opfølgning.

Ja, med afskaffelsen af skærpet tilsyn gælder fokusmålet om gennemsnitligt mindst 4 jobsamtaler om året med personer i den samlede gruppe ydelsesmodtagere med mindst 12 måneders ledighed ikke længere. Kommunen skal fortsat aftale kontaktforløbet med personen efter de første 6 måneders ledighed, og derudover holde samtaler, når kommunen vurderer, at personen har behov for det. Den enkelte person har ret til jobsamtaler, hvis personen beder om det.

Den nye hovedlov, som var i høring i oktober-november 2025, forventes fremsat i Folketinget i marts 2026 og behandlet og vedtaget inden sommerferien 2026. Hovedloven forventes at træde i kraft 1. januar 2027.

Det er ikke nødvendigt med en lovbekendtgørelse, når der kun er en hovedlov, og der ikke er foretaget ændringer i den. En lovbekendtgørelse er en sammenskrivning af en hovedlov og hovedlovens senere ændringslove.