Spørgsmål og svar om bogføring og udbetaling
Styrelsen modtager løbende spørgsmål om pulje til at få flere unge med psykiske lidelser og og unge med udfordringer ud over ledighed.
Spørgsmålene og svarene er derfor publiceret på denne side.
-
28.01.2026
Udgifter og indtægter skal konteres samme sted. Placeringen afhænger af, om der er tale om: 1) udgifter til indsats i forbindelse med Ungeløftet; 2) myndighedsopgaver eller administration i forbindelse med Ungeløftet.
Udgifter og indtægter (tilskud) til indsats i forbindelse med Ungeløftet skal registreres på en ny gruppering 115 på funktion 5.68.98, jf.Indsatsudgifterne kan registreres løbende, fra kommunen har modtaget et tilsagnsbrev fra STAR.
Udgifter og indtægter (tilskud) til administration og myndighedsopgaver relateret til Ungeløftet registreres på funktion 6.45.53. Der kan overføres tilskud til 6.45.53 svarende til de administrative udgifter, som fx lønudgifter ved Ungeløftet, der vedrører myndighedsopgaver.
Kommunen registrerer tilskud fra STAR, når STAR har udbetalt tilskud. Det gælder, dels hvis kommunen anmoder om deludbetaling i løbet af tilskudsperioden og dels den afsluttende udbetaling i forbindelse med det endelige slutregnskab. -
28.01.2026
Hvis der er tale om lønudgifter i forbindelse med en (intern) indsats, skal lønudgiften bogføres med hovedart 1 på 5.68.98.115.
Hvis indsatsen sker gennem køb af tjenesteydelser fra en ekstern leverandør eller anden kommune, bogføres udgiften med den relevante art under hovedart 4 på 5.68.98.115.
Hvis der fx er tale om lønudgifter i forbindelse med myndighedsopgaver, skal lønudgiften bogføres med hovedart 1 på 6.45.53.
Indtægter bogføres som art 7.6 Betalinger fra staten på den relevante af de to funktioner.
-
28.01.2026
En kommune kan vælge at få puljemidlerne udbetalt årligt i stedet for de nævnte tidspunkter i tilsagnsbrevet. Kommunen skal give besked herom via STAR’s tilskudsportal.
Hvis der ønskes årlig udbetaling i fx 2026, indsendes udbetalingsanmodning sammen med delregnskab for de afholdte udgifter, som skal dækkes. Såfremt udbetaling ønskes i samme finansår som anmodningen er sendt til STAR er fristen den 1. november (2026). Det er alene slutregnskabet for hele projektperioden, der skal revisionspåtegnes.Der kan højst udbetales tilskud svarende til det beløb, som der formelt er afgivet tilsagn om tilskud for, jf. tilsagnsbrevet. Det vil sige, at der ikke kan udbetales tilskud via den del af det samlede tilskud, der først afgives formelt i efterfølgende finansår.
Hvis en kommune ønsker årlige udbetalinger, vil en del af tilskuddet skulle tilbagebetales, hvis kommunen ved det endelige projektregnskab ikke lever op til resultatkravet. Selve resultatkravet fremgår af tilsagnsbrevene. -
28.01.2026
Nej, udgifter/indtægter til Ungeløftet, der registreres på gruppering 115 på funktion 5.68.98, påvirker ikke de nettoudgifter, der indgår i ØVO-grænsen.
Se svar på spørgsmålet ”Hvordan skal udgifter og indtægter (tilskud) til Ungeløftet bogføres?” for en beskrivelse af, hvordan udgifter/indtægter konteres korrekt ifm. Ungeløftet
-
24.03.2026
Tilsagn om tilskud gives i de år, der er bevilling på finansloven. Det er almindelige praksis ved udmøntning af tilsagnspuljer.
Jeres udgifter kan afholdes løbende og er ikke betinget af, hvad I får i tilsagn i de enkelte år. Det afgørende er, at I holder jer inden for det samlede tilsagnsbeløb for projektet.Udbetalinger kan dog ikke overstige de årlige tilsagn. Det betyder, at en udbetaling i fx 2026 ikke kan overstige det beløb, der er givet i tilsagn til og med 2026.
-
01.10.2026
Delregnskabet skal indsendes til STAR senest den 1. maj 2027, mens slutregnskabet skal indsendes til STAR senest den 31. marts 2029.
Allerede når I begynder at forberede delregnskabet, er det en god anledning til at gøre status på økonomien for den resterende projektperiode. Her bør I se på, om de udgifter, I allerede har brugt til indsatsen for de unge, hænger sammen med de midler, I har fået bevilget, og om budgettet fortsat afspejler de forventede udgifter i resten af perioden. Hvis der er sket væsentlige ændringer, kan der være behov for at indsende et revideret budget for den resterende pro-jektperiode.
I kan kun få udbetalt afholdte udgifter. Der kan altså ikke udbetales midler, der ikke er brugt på forhånd. -
01.10.2026
STAR vurderer jeres delregnskab og jeres slutregnskab for projektet for at sikre, at der er et rimeligt forhold mellem den bemanding, der er finansieret gen-nem projektet, og antallet af unge i indsatsen. Som et vejledende pejlemærke forventes en sagsstamme på omkring 20-25 unge pr. fuldtidsmedarbejder, der arbejder med IPS eller ’Flere unge skal med’. Der er ikke tale om et fast krav til den enkelte medarbejder, da der kan være lokale forhold eller individuelle hensyn, som har betydning for dette. Fx at nogle unge kræver en mere intensiv indsats end andre. Alle fuldtidsmedarbejdere skal derfor ikke nødvendigvis have præcis 20-25 unge i deres sagsstamme. Det er dog afgørende, at der samlet set for projektet er en proportional sammenhæng mellem det samlede antal af unge i indsatsen og det samlede antal medarbejdere, der finansieres af pro-jektet.
Hvis I er i tvivl, skal I være velkomne til at række ud til STAR, ligesom vi også kommer til at række ud til jer, hvis vi har spørgsmål til sammenhængen mellem antal medarbejdere og det antal unge, vi kan se, I har i indsatsen. -
14.10.2026
Regnskaber skal sendes til STAR via Tilskudsportalen. De afholdte udgifterne skal skrives ind i den skabelon, som I også benyttede til jeres budget: budget-og-regnskabsskema
Bemærk, at der kun kan indsendes anmodning om udbetaling af faktisk afholdte udgifter.
I skal være opmærksomme på de deadlines, som fremgår af jeres tilsagnsbreve. Hvis I får jeres tilskud udbetalt årligt, gælder der nogle andre deadlines (se øvrige spørgsmål/svar).