Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Regnskabsinformation fra Styrelsen 3/2023

Til de anerkendte a-kasser og deres statsautoriserede revisor

Blanket ”Månedsoplysninger til STAR”

14. februar 2023

Den nye blanket ”Månedsoplysninger til STAR” erstatter fra år 2023 den tidligere månedsbalance.

Det sker på baggrund af drøftelser i arbejdsgruppen omkring projektet ”Ensartet indberetning af a-kassernes årsregnskaber” med et ønske om en mere ensartet og entydig aflæggelse af regnskabstallene, herunder også de oplysninger, som STAR tidligere har modtaget hver måned på månedsbalancen.

”Månedsoplysninger til STAR” er en ny blanket, der er målrettet de regnskabsoplysninger, der er nødvendige for Regnskabstilsynets løbende tilsyn med a-kassernes refusionstilskud mv, herunder bl.a. afstemningen af Statsregnskabet. Det betyder, at ”Månedsoplysninger til STAR” derfor heller ikke balancerer med aktiver og passiver samt indtægter og udgifter som tidligere.

Regnskabstilsynet vil fremadrettet også bruge ”Månedsoplysninger til STAR” i forbindelse med afstemning og udbetaling af blanket 1 Manuel refusion.

Blanketten skal månedligt fremsendes til STAR med forfald d. 20. i den efterfølgende måned på regnskabstilsynet@star.dk. Det er som vanligt ikke et krav, at der fremsendes en blanket for januar måned, medmindre a-kassen søger manuel refusion (Blanket 1).

Venlig hilsen

STAR Brønderslev Regnskabstilsynet

Sidst opdateret: 22-05-2023