Evaluering af dagpengereformen – Et tryggere dagpengesystem

I evalueringsrapporten præsenteres resultaterne af de analyser, der er foretaget som del af evalueringen af dagpengereformen – Et tryggere dagpengesystem – som trådte i kraft i 2017.

Reformen blev indgået af Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, mens Radikale Venstre også stemte for en justering af dagpengesystemet. Justeringerne kom på baggrund af anbefalinger fra Dagpengekommissionen i 2015.

Reformen bestod af en række justeringer af dagpengesystemet som samlet set skulle bidrage til at skabe et tryggere, mere fleksibelt og moderne dagpengesystem, hvor færre opbruger retten til dagpenge, og hvor det bedre kan betale sig for en dagpengemodtager at finde beskæftigelse.

Evalueringens resultater:

Evalueringen finder overordnet tegn på, at reformen har givet et tryggere dagpengesystem, hvor mange dagpengemodtagerne anvender muligheden for fleksibelt at forlænge dagpengeperioden. Det baseres på følgende hovedkonklusioner fra evalueringen:

• Antallet af personer, der opbruger deres dagpengeret, har efter dagpengereformens ikrafttrædelse i 2017 stabiliseret sig på et relativt lavt niveau på omkring ca. 4.200 personer årligt. Det taler for, at dagpengereformen har medvirket til at reducere antallet er personer, der opbruger dagpengeretten, jf. evalueringens kapitel 3.
• De fleste dagpengemodtagere, som når slutningen af den ordinære 2-årige dagpengeperiode, har haft beskæftigelse i løbet af deres dagpengeperiode og har dermed med reformen fået mulighed for at forlænge dagpengeperioden. Omkring 80 pct. af dagpengemodtagerne, der opbrugte den ordinære dagpengeperiode, vælger således at forlænge deres dagpengeperiode. Forlængelserne har betydet, at næsten hver anden dagpengemodtager, der opbrugte den 2-årige ordinære dagpengeperiode i 2018, afgik fra ledighed i den forlængede dagpengeperiode inden forlængelsen var opbrugt, jf. evalueringens kapitel 4.
• Forbruget af dagpengeretten strækker sig over en længere tidsperiode efter ændringen til dagpengeforbrug i timer. Det tager således i gennemsnit ca. fire måneder mere at forbruge to års dagpengeret efter reformen sammenlignet med før, jf. evalueringens kapitel 5.
• Den gennemsnitlige dagpengesats er samlet set steget efter reformen. De realiserede satser efter reformen viser, at en større andel (91 pct. sammenlignet med 81 pct.) får den højeste dagpengesats, samtidig med at den gennemsnitlige udbetalingssats som procentdel af den højeste sats er steget fra 96 under de gamle regler til ca. 99 under de nye regler (ekskl. dimittender og øvrige omfattet af andre beregningsregler), jf. evalueringens kapitel 6.

Evalueringen finder det ikke muligt at afgøre, i hvilket omfang reformen har påvirket, hvor meget beskæftigelse dagpengemodtagerne tager i løbet af dagpengeperioden. Det skyldes, at det ikke er muligt at isolere effekten af reformen fra bl.a. konjunkturudviklingen. Der kan dog fremhæves følgende hovedkonklusioner fra analyserne:

• Dagpengemodtagerne i gennemsnit tager en anelse mere beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden efter reformen trådte i kraft sammenlignet med før reformen. En dagpengemodtager arbejdede i gnsn. ca. 32,3 timer om måneden før reformen trådte i kraft. Dette antal er steget en smule til at ligge på ca. 33,2 timer om måneden efter reformen. Siden reformens ikrafttrædelse i 2017 er der desuden sket et fald i andelen af dagpengemodtagere, der ikke har beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden, jf. evalueringens kapitel 4.
• Knap hver anden dagpengemodtager får en karensdag. Personer, der modtager karensdage, har i højere grad karakteristika man forbinder med lavere tilknytning til arbejdsmarkedet, end personer, der er ledige i slutningen af karensoptjeningsperioderne, men ikke får karensdage, jf. evalueringens kapitel 7.
• Satsnedsættelsen for ikke-forsørgende dimittender estimeres til gennemsnitligt at have forkortet dagpengeperioden en smule for denne gruppe af dagpengemodtagere. Analysen er foretaget ved at sammenligne udviklingen for ikke-forsørgere med udviklingen for forsørgere (som ikke er berørt af nedsat sats). Disse to grupper kan dog ikke fuldt ud sammenlignes og det betyder, at den fundne effekt ikke kan tolkes som en reformeffekt (dvs. ikke kan tolkes som en isoleret virkning af den lavere dimittendsats), jf. evalueringens kapitel 8.
• Et forsøg med udsendt breve til tilfældige udvalgte dagpengemodtagere, der henviste dem til visualiseringsredskabet på Jobnet, viser, at visualiseringsredskabet har signifikante effekter på lediges forståelse af dagpengesystemet. Den øgede forståelse af dagpengesystemet har dog ikke overordnet set nogle effekter på beskæftigelse og indkomst, jf. evalueringens kapitel 9.

Læs evalueringen her:

Evaluering af aftale om et tryggere dagpengesystem