Spørgsmål og svar om nyt kontanthjælpssystem

Arbejdspligt vil gælde for borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder kravene om ophold i riget i mindst 9 år inden for de seneste 10 år (opholdskravet) og fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2½ år inden for de seneste 10 år (beskæftigelseskravet). Pr. 1. januar 2025 omfattes borgere på SHO-ydelse. Fra 1. juli 2025 udvides målgruppen, der skal opfylde beskæftigelseskravet, til borgere indrejst i Danmark i 1968 eller senere. Målgruppen modtager pr. 1. juli 2025 mindstesats eller hjemmeboende sats og omfattes af arbejdspligten. Du kan læse mere om den nye mindstesats her

Arbejdspligt kan have følgende indhold:

• Nytteindsats,
• særligt tilrettelagt nytteindsats,
• virksomhedspraktik,
• job med løntilskud,
• ordinære løntimer,
• vejledning og opkvalificering med klart beskæftigelsesfokus og i begrænset omfang,
• transport mellem aktiviteter,
• forberedelsestid og jobsøgning uden for hjemmet i op til 4 timer pr. uge,
• danskuddannelse og danskundervisning,
• indsatser efter social- og sundhedslovgivningen.

Der vil fortsat være pligt til at deltage i danskuddannelse for nyankomne udlændinge, som er omfattet af arbejdspligt. For nyankomne flygtninge og familiesammenførte kan tilbud om danskuddannelse som led i arbejdspligten have samme omfang som i dag, hvor danskuddannelse som led i programmet efter integrationsloven maksimalt kan udgøre gennemsnitsligt 15 timer om ugen. For borgere med mere end fem års ophold er der – ligesom i dag – efter en konkret vurdering mulighed for yderligere danskundervisning efter bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats i det omfang, disse har behov for dette.

Aftalepartierne er enige om, at brugen af tilbud om vejledning og opkvalificering til målgruppen skal begrænses i forhold til i dag, og det vil være et krav, at tilbuddet har et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus. Tilbud kan bevilges i særlige tilfælde, hvis jobcentreret vurderer, at fx truckcertifikat eller hygiejnebevis kan bringe den enkelte i ordinær beskæftigelse.

Det er forventningen, at borgere der er omfattet af arbejdspligten indgår i aktiviteter i det omfang, kommunen har vurderet og løbende vurderer, at de kan bidrage. Det fremgår ikke af aftalen, at der forventes at være pauser mellem aktiviteterne i arbejdspligten, da der er tale om en kontinuerlig indsats.

Kommunen skal altid foretage en individuel vurdering, så arbejdspligtens indhold og omfang bliver afstemt med den enkeltes forudsætninger. Der skal fx tages højde for, om borgeren kan varetage indsatsen i forhold til de helbredsmæssige forhold, når kommunen afgiver et tilbud som led i arbejdspligten. Kommunen vil – ligesom i dag – helt kunne fritage borgeren fra de beskæftigelsesrettede indsatser i arbejdspligten i en periode, hvis kommunen vurderer, at indsatsen vil forværre borgerens helbred eller sygdom.

Kommunen skal ved afgivelse af tilbud som led i arbejdspligten også tage hensyn til, at borgeren eksempelvis modtager sociale foranstaltninger, psykiatrisk behandling eller lignende. Sådanne indsatser og understøttende tiltag vil skulle medregnes i antallet af timer i arbejdspligten.

Nyttejob skal som i dag, etableres som opgaver, der ellers ikke ville blive udført, og som ligger ud over serviceniveauet og det normerede niveau for opgaveløsningen hos den enkelte offentlige arbejdsgiver. Det betyder, at nytteindsats for eksempel ikke kan bestå af pleje- og omsorgsopgaver, som løses af ordinært ansatte. Nytteindsatsopgaver kan for eksempel være ekstra rengøring af depotrum og skyllerum, sortering af uniformer før vask, beskæring af træer og buske langs veje og cykelstier, opsamling af affald i naturområder, tømme kælderrum på skoler, ekstra renhold og reparation af offentlige arealer, mv.

Af den politiske aftale fremgår det, at særligt tilrettelagt nytteindsats er et kommunalt organiseret tilbud, hvor borgeren skal arbejde for sin ydelse til gavn for borgeren og samfundet. Tilbuddet skal minde mest muligt om at gå på arbejde, men til forskel fra nytteindsats, hvor arbejdsopgaverne er forankret på en konkret arbejdsplads, vil der være tale om kommunale projekter, hvor et antal borgere kan indgå i projektet og udføre nyttige opgaver for fx lokalsamfundet.

Personer i arbejdspligten skal som udgangspunkt have aktiviteter i 37 timer om ugen. Jobcentrene skal dermed finde et betydeligt antal tilbud til persongruppen. Det forventes derfor at en betydelig del af disse vil være tilbud om nytteindsats, herunder særligt tilrettelagt nytteindsats.

Det er muligt at etablere nytteindsatspladser hos offentlige institutioner i såvel stat som region og kommune. Det er endvidere muligt at etablere tilbud om nytteindsats i selvejende institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige tilskud. Både kommuner, regioner og staten vil derfor skulle bidrage til at løfte opgaven med nytteindsatserne.

Det er fortsat kommunernes ansvar at sikre, at nytteindsats ikke forvrider konkurrenceevnen på markedet. Der sker ikke ændringer i reglerne om konkurrenceforvridning. Det vil også fortsat være muligt for kommunerne at rådføre sig med medarbejderrepræsentanter på de arbejdspladser, hvor der oprettes nytteindsats, samt indgå i dialog med de faglige organisationer om indsatsen.

Kommunen skal – som i dag – sammensætte indsatsen ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers forudsætninger og situation. Afskaffelse af varighedsbegrænsningen vil gøre det muligt at etablere længere forløb i nytteindsats på samme arbejdsplads, hvilket vil give kommunen større frihed til at tilrettelægge forløb i forhold til den enkelte borgers situation.

Der skal fortsat være start- og slutdato på tilbuddet, som skal fremgå af afgørelsen til borger, og kommunen skal løbende vurdere, hvordan borger skal opfylde sin arbejdspligt.

Den særligt tilrettelagt nytteindsats forventes at blive en del af LAB kapitel 13 om nytteindsats. Det vil betyde, at der vil gælde samme regler om erstatning, som der i dag gælder for tilbud med nytteindsats.

Med hjemmel i LAB § 191, er der i BAB §§ 139-143 udmøntet nærmere regler om, at kommunen betaler erstatning ved arbejdsskader, der opstår under en persons deltagelse i bl.a. nytteindsats, og at kommunen betaler erstatning ved skade, som personen forvolder under deltagelse i tilbuddet, at kommunen betaler erstatning ved arbejdsskader, der opstår under en persons deltagelse i bl.a. virksomhedspraktik, og at kommunen betaler erstatning ved skade, som personen forvolder under deltagelse i tilbuddet.

KL og KOMBIT har udsendt information til kommunerne om, hvordan de kan trække lister i KY om målgruppens forventede størrelse.

Det følger af de kommunale budgetforhandlinger.

Aftalepartierne er enige om, at der skal være en indfasningsperiode for arbejdspligten. Borgere, som ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SHO-ydelser). Denne målgruppe omfattes af arbejdspligt pr. 1. januar 2025, og jobcenteret skal have implementeret arbejdspligten for disse borgere senest den 1. juli 2025.

Målgruppen, der skal opfylde beskæftigelseskravet på 2½ års fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år udvides fra den 1. juli 2025. Borgere, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet modtager mindstesats eller hjemmeboende sats og omfattes af arbejdspligt den 1. juli 2025. For disse borgere skal arbejdspligten være implementeret senest den 1. januar 2026.

Den politiske aftale, der indeholder ændringer af kontanthjælpssystemet (Aftale om nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst), får virkning fra 1. juli 2025. Lovforslaget der implementerer aftalen træder allerede i kraft d. 1. januar 2025. Det betyder, at kommuner og borgere har seks måneder til at forberede sig på de nye regler, inden de får virkning fra d. 1. juli 2025.

Det er forventningen, at lovforslaget om ny arbejdspligt og lovforslaget om et nyt kontanthjælpssystem sendes i ekstern høring i løbet af sommeren 2024. Når lovforslagene er sendt i ekstern høring, vil de være tilgængelige på høringsportalen. Lovforslagene forventes fremsat i oktober 2024 og vedtaget i december 2024.

Lovforslaget om skærpede betingelser for ret til kontanthjælp følger en anden tidsplan end de to andre lovforslag. Lovforslaget blev fremsat af udlændinge-og integrationsministeren d. 10. april 2024 og udkast til lovforslaget kan findes på Folketingets hjemmeside.

Fritidstillægget og medicintilskuddet er dele af den politiske aftale, der også indeholder en række andre ændringer af kontanthjælpssystemet (Aftale om nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst) Aftalen og dermed også fritidstillægget og medicintilskuddet forventes at få virkning fra 1. juli 2025.

Medicintilskuddet indebærer en ret til at få dækket egenbetalingen ved køb af tilskudsberettiget medicin for borgere, der har modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet i mindst 12 måneder ud af de seneste 18 måneder, og for alle børn under 18 år, som bor hos forældre, der modtager kontanthjælp, fra forældrenes første dag med ret til hjælp.