Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Workindenmark

Styrk din virksomhed i konkurrencen om kvalificerede medarbejdere fra udlandet og gør brug af Workindenmark’s digitale løsninger.

Workindenmark er et professionelt offentligt tilbud til alle virksomheder, der har behov for at finde kvalificerede medarbejdere uden for Danmark.

Workindenmark er en del af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Workindenmark er en offentlig service til de danske virksomheder, der har brug for hjælp til at finde kvalificerede medarbejdere i udlandet. Vi hører under Beskæftigelsesministeriet og er medlem af EURES (European Employment Service). Vores kontor ligger i Odense, hvorfra vi yder landsdækkende service.

Gennem vores medlemskab af EURES har vi adgang til en fælles europæisk jobportal, med CV’er fra mere end 800.000 europæiske jobsøgere.

Ved at benytte vores service, vejledning og værktøjer, når I søger efter nye medarbejdere, har I mulighed for at udvide feltet af ansøgere, samt at få adgang til en større talentmasse.

Vi kan hjælpe med og vejlede i:

  • At slå jobopslag op, så de eksponeres og synliggøres for internationale kandidater
  • At søge kandidater i EURES CV-portalen
  • Information vedrørende indrejse af nye medarbejdere
  • EU støttemuligheder til at ansætte og onboarde kandidater fra EU, Norge og Island

Derudover tilbyder vi mulighed for at deltage i webinar om udenlandsk rekruttering, hvor I kan få indsigt i processer, regler og gode råd.

Vi stiller vores viden til rådighed om de vigtigste forhold, I bør kende til, når I skal ansætte medarbejdere fra udlandet. Det kan for eksempel være opmærksomhedspunkter og potentielle faldgruber i rekrutteringsprocessen, hvor I finder relevant information om opholds- og arbejdstilladelse, samt gældende skatteregler og andre praktiske forhold.

Slutteligt tilbyder vi også jeres nye, internationale medarbejder information om både praktiske og sociale forhold. Det kan blandt andet være, hvor og hvornår man skal registrere sig hos de korrekte myndigheder. Sociale forhold omhandler blandt andet, hvordan man falder til og får et godt liv i Danmark.

Få et overblik på Workindenmark.dk, hvor vi har samlet al relevant viden for både virksomheder og jobsøgende.

Workindenmarks hjemmeside (nyt vindue)

På Workindenmark’s hjemmeside finder I også vejledning til, hvordan I får jeres stillinger eksponeret internationalt og hvordan I kan søge relevante kandidater på den europæiske EURES portal.

Workindenmark – til arbejdsgivere (nyt vindue)

Hvis I har spørgsmål til Workindenmark’s services, så kontakt os på 72 22 33 00 eller skriv til

workindenmark@workindenmark.dk

Sidst opdateret: 17-07-2025