Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Quick-test: er jeres virksomhed egnet til optagelse i EURES-netværket?

Med denne quick-test kan I hurtigt danne jer et overblik over, om I lever op til kriterierne for at blive optaget i EURES-netværket.

Test jeres organisation eller virksomhed ved at svare på nedenstående spørgsmål. Testen er udelukkende vejledende.

Hvis I kan svare ’ja’ på de 6 spørgsmål, er der stor sandsynlighed for, at jeres virksomhed eller organisation lever op til reglerne for optagelse i EURES-netværket:

Er jeres organisation eller virksomhed juridisk registreret i Danmark og fremgår denne i CVR-registeret? 

Er I en virksomhed, som ikke er rekonstruktionstruet eller under konflikt?

Kan I svare ’ja’ til et eller flere af de følgende spørgsmål?

  • Formidler I stillingsopslag på vegne af virksomheder, som ønsker at rekruttere fra andre europæiske lande?
  • Formidler I kandidater, som er interesserede i at arbejde i andre europæiske lande?
  • Leverer I andre services til jobsøgere og virksomheder, såsom rådgivning og vejledning om arbejdsmarkedssituationen, bosætning mm.?

Stiller I services gratis til rådighed for jobsøgende*?
*Hvis I ikke udbyder services til jobsøgere, skal I se bort fra dette spørgsmål.

Ønsker I at samarbejde med andre offentlige og private aktører i EURES-netværket* i resten af Europa?
*Andre aktører i EURES-netværket er blandt andet de offentlige arbejdsmarkedsformidlinger, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder, der beskæftiger sig med arbejdsformidling & rekruttering.

Har jeres virksomhed eller organisation en hjemmeside, og benytter I digitale løsninger i forbindelse med jeres services?*
*Eksempelvis online udveksling af CV’er og jobopslag, online kommunikation, dataindsamling eller kunderådgivning og selvbetjeningsværktøjer.

For at indsende en ansøgning, skal I udfylde ansøgningsskemaet om optagelse i EURES-netværket. Det anbefales, at ansøger orienterer sig i vejledningen for ansøgningsskemaet, inden man påbegynder udfyldelsen. Her findes yderligere information om kriterierne for optagelse i netværket:

Søg om optagelse i EURES-netværket: Ansøgningsskema og -vejledning

Sidst opdateret: 10-10-2022
} }, false);