Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Lille stigning i rekrutteringsudfordringerne

04-10-2023

Ny rekrutteringssurvey viser en mindre stigning i rekrutteringsudfordringerne, hvilket bryder den nedadgående trend, der har været siden efteråret 2021.

Rekrutteringssurveyen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering giver et billede af virksomhedernes rekrutteringssituation. Undersøgelsen bygger på jobopslag i perioden december 2022 til maj 2023, som overordnet var præget af stigende beskæftigelse.

Undersøgelsen fra september 2023 viser følgende:

  • 11 pct. af virksomhedernes rekrutteringsforsøg endte med at stillingen ikke blev besat. Det er et procentpoint højere end rapporten fra juni 2023.
  • 12 pct. af virksomhedernes rekrutteringsforsøg blev besat med en ny medarbejder, som ikke havde alle de ønskede kvalifikationer. Samlet var der dermed udfordringer i knap 23 pct. af arbejdsgivernes rekrutteringsforsøg. Det er et procentpoint højere end rapporten fra juni 2023.
  • Målt i antal svarer det til, at der i 40.900 rekrutteringsforsøg ikke blev ansat nogen, og at der derudover var 45.500 rekrutteringsforsøg, hvor kandidaten ikke levede op til arbejdsgivernes ønsker. I alt oplevede virksomhederne dermed udfordringer i 86.400 rekrutteringer i perioden december 2022 til maj 2023.
  • RAR Sjælland skiller sig ud ved at have en forgæves rekrutteringsrate på godt 28 procent. De andre RAR har forgæves rekrutteringsrater mellem 21 og 26 procent, lavest i RAR Vestjylland.
  • Der er store forskelle mellem branchernes rekrutteringsudfordringer – størst inden for landbrug, m.m. og hotel- og restauration samt bygge og anlæg og lavest inden for undervisning.

Du finder rekrutteringssurveyen her:

Rekrutteringssurvey, september 2023 (pdf) (nyt vindue)

Info om metoden finder du her:

Rekrutteringssurveys