Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Implementering af ny EU-regulering

Implementeringsrådet giver anbefalinger til regeringen om, hvordan nye EU-retsakter implementeres på bedst mulig vis med færrest byrder for danske virksomheder.

Formålet med indsatsen for implementering af ny EU-regulering er, at Implementeringsrådet kan drøfte ministeriernes planer for implementering af nye EU-regler og give anbefalinger til, hvordan implementeringen kan gennemføres uden at pålægge danske virksomheder flere byrder end virksomhederne i andre EU-lande.

Implementeringsrådets anbefalinger til implementering af ny regulering kan eksempelvis vedrøre:

  • Hvordan retsakten kan implementeres på mindst mulig byrdefuld vis for erhvervslivet, herunder hvilke dele af retsakten eller hvilke artikler, Implementeringsrådet vurderer som potentielt særligt byrdefulde for erhvervslivet.
  • Hvordan retsakten kan implementeres i forhold til eksisterende regler for at sikre det bedst mulige samspil imellem de nye regler og allerede eksisterende regler.
  • Eventuelle uklarheder i retsakten af betydning for implementeringen, som ønskes afklaret i implementeringsprocessen.
  • Hvordan ministerierne efter Implementeringsrådets opfattelse mest hensigtsmæssigt efterlever de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering herunder fx hvilke lande, det kan være relevant at sammenligne dansk implementering med, eller eksempler på mulige alternativer til regulering.
  • Forløbet for implementeringsprocessen

Implementeringsrådets anbefalinger til implementering af nye EU-regler tager ofte udgangspunkt i ministeriernes implementeringsplaner. Ministerierne sender implementeringsplanerne for nye erhvervsrettede EU-retsakter til Implementeringsrådet senest 4 uger efter offentliggørelse i EU-Tidende. Se skabelonen for implementeringsplanerne nedenfor:

Skabelon for implementeringsplaner (pdf) (nyt vindue)

Få overblik over processen for Implementeringsrådets anbefalinger til implementering af ny EU-regulering ved at klikke på nedenstående link:

Proces for anbefalinger til implementering af ny EU-regulering (pdf) (nyt vindue)

 

Sidst opdateret: 08-11-2018