Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Rekrutteringssurvey september 2021

02-10-2021

Udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Undersøgelsen for september 2021 viser følgende:

  • 31 pct. af virksomhedernes rekrutteringsforsøg var forgæves i september 2021 (målt over det seneste halvår). Det er den højest målte forgæves rekrutteringsrate siden 2008 og en markant stigning i forhold til seneste måling i juni 2021, hvor den var på 22,5 pct.
  • 17 pct. af virksomhedernes rekrutteringsforsøg endte med, at stillingen ikke blev besat, mens 14 pct. af virksomhedernes rekrutteringsforsøg blev besat med en person, som ikke havde alle de ønskede kvalifikationer.
  • Opgjort i antal var der ca. 110.000 forgæves rekrutteringer i september 2021 (målt over det seneste halvår), hvilket er det højeste antal siden foråret 2008.
  • Antallet afspejler bl.a. den økonomiske aktivitet i forbindelse med genåbningen efter 2. bølge af corona-krisen. I juni 2021 var antallet af forgæves rekrutteringer 65.450.
  • Der er variationer mellem de enkelte regioner i den forgæves rekrutteringsrate. Den er i september 2021 mindst i RAR Nordjylland og størst i RAR Sjælland.
  • Der er store forskelle mellem branchernes rekrutteringsudfordringer. De er på landsplan størst inden for ”Hoteller og restauranter” samt ”Bygge & anlæg” og mindst indenfor ”Undervisning” samt ”Kultur og fritid”.
  • 44 pct. af virksomhederne med rekrutteringsudfordringer melder om produktionstab afledt heraf.

Rekrutteringssurvey september 2021 (pdf) (nyt vindue)

Metoden bag Rekrutteringssurveys og tidligere Rekrutteringssurveys

Sidst opdateret: 22-05-2023