Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Ydelser: Spørgsmål og svar om midlertidige ændringer på beskæftigelsesområdet som følge af corona-virus

De nye foranstaltninger på beskæftigelsesområdet som følge af corona-virus rejser mange spørgsmål. Læs svarene på de oftest stillede spørgsmål om ydelser.

Spørgsmålene og svarene vil løbende blive opdateret i takt med besvarelsen af indkomne spørgsmål. Sådan finder du de seneste spørgsmål/svar:

  • Spørgsmålene er ordnet kronologisk inden for hvert emne, så det senest besvarede spørgsmål ligger øverst.
  • Hvis svaret på et eksisterende spørgsmål bliver revideret, tilføjer vi ”revideret” i slutningen af spørgsmålet og flytter det op øverst.
  • Sidens ”sidst opdateret”-dato nederst på siden ændrer sig, når der tilføjes, revideres eller slettes spørgsmål/svar.

Generelt

Svar 15-06-20:

Ja, kommunen kan i sager på beskæftigelsesområdet indhente de nødvendige lægeattester til brug for sagsbehandlingen på samme måde som før covid-19.

Styrelsens hidtidige anbefaling fra den 30. marts 2020 om at undgå rekvisition af lægeattester, der kræver personens fysiske tilstedeværelse ved konsultation mv., er ikke længere gældende.

Anbefalingen er ændret som følge af, at Sundheds- og Ældreministeriet har vurderet, at der p.t .ikke er kapacitetsproblemer i sundhedsvæsenet i forbindelse med håndtering af Covid-19.

Tidligere gældende svar

Svar 30-03-20 - ikke længere gældende:

Det anbefales med udgangspunkt i sundhedsmyndighedernes anbefalinger og den helt særlige situation med at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19, at der i suspensionsperioden, som led i at undgå smittespredning, så vidt muligt undgås at rekvirere attester, der kræver personens fysiske tilstedeværelse ved konsultation. Styrelsen skal således pege på muligheden for, at attester i et vist omfang i den nuværende situation vil kunne udarbejdes ud fra telefonisk eller digital konsultation hos den praktiserende læge. Det er altid den enkelte praktiserende læge, der afgør, om en attest kan udarbejdes uden fysisk konsultation.

Det anbefales endvidere, at kommunerne løbende har en øget opmærksomhed på belastningen i sundhedsvæsnet, og at beredskabet i sundhedsvæsnet altid har højest prioritet.

Anbefalingerne er udarbejdet efter dialog med Sundheds- og Ældreministeriet.

Svar 12-06-20:

I relation til spørgsmålet om behov for en særlig beskyttelse af personer i risikogruppen er det styrelsens vurdering, at kommuner og a-kasser allerede med de almindeligt gældende regler kan og skal tage de nødvendige hensyn til borgernes helbred ved henvisning til job og ved tilrettelæggelse og gennemførelse af den aktive beskæftigelsesindsats mv.

Den etablerede ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og disses pårørende, er betinget af, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaverne i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer for personer i øget risiko, og der heller ikke er mulighed for hjemmearbejde.

For dagpengemodtagere og modtagere af hjælp i kontanthjælpssystemet skal jobcentrene og a-kasserne tilsvarende tage hensyn til de borgere, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og disses pårørende, ved henvisning til arbejde og afgivelse af tilbud mv.
Det betyder bl.a., at der ikke må ske henvisning til job eller et tilbud med fysisk fremmøde, hvis der er tvivl om, arbejdsgiveren kan og vil overholde de retningslinjer der gælder ved beskæftigelse af personer i risikogrupperne, jf. Sundhedsstyrelsens retningslinjer herom. Endvidere vil borgere, der er i risikogruppen, uden ydelsesmæssige konsekvenser kunne ophøre i et arbejde eller tilbud, hvis arbejdsgiveren ikke kan eller vil leve op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Det betyder, at borgere i risikogruppen og deres pårørende fortsat er sikret deres forsørgelsesgrundlag i form af dagpenge eller hjælp i kontanthjælpssystemet, selv om der er arbejdsfunktioner, de ikke kan eller skal kunne varetage, fordi de selv er i risikogruppen eller er pårørende til en person i risikogruppen.

Svar 31-03-20:

Den midlertidige suspension af beskæftigelsesindsatsen ændrer ikke på, at kommunen fortsat skal træffe afgørelse om retten til ydelse. Alle afgørelser skal træffes i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler.

Hvis en kommune vurderer, at en sag er tilstrækkelig oplyst, kan den træffe afgørelse i sagen. En vigtig del af sagens oplysning er dog, at borgeren eventuelt skal partshøres inden, der træffes en afgørelse. De generelle regler for dette er ikke suspenderet i denne periode. Det betyder, at de almindelige regler om partshøringspligt skal iagttages. Der er kommunen, der som myndighed har ansvaret for, at sagerne er oplyst i tilstrækkeligt omfang, så der kan træffes en lovlig og korrekt afgørelse.

Forvaltningsloven indeholder ingen regler om, hvornår partshøring skal iværksættes. Partshøringssvar kan afgives både mundtligt og skriftligt. Der findes heller ingen lovregler om, hvor lang parthøringsfristen skal være, men det er et krav, at der ved fastsættelse af en partshøringsfrist, gives borgeren en rimelig tid til at sætte sig ind i sagen og til at overveje en evt. udtalelses form og indhold. Det betyder, at man som kommune må overveje, hvilken frist der er den mest hensigtsmæssige under de konkrete omstændigheder, herunder fx sagens omfang og borgerens situation.

Da en partshøring kan besvares både mundtligt og skriftligt, bør kommunen i partshøringen angive et telefonnummer og en adresse, hvortil partshøringen kan besvares.

I Ombudsmandens myndighedsguide fremgår det, at såfremt en borger beder om fristudsættelse, bør en sådan anmodning normalt imødekommes, medmindre det vil være væsentlig i strid med de hensyn, der lå til grund for fristudsættelsen.

Svar 31-03-20:

Kommunerne kan ikke – sådan som det ellers fremgik af styrelsens notat af 11. marts 2020 om suspendering af beskæftigelsesindsatsen i en periode sfa. COVID-19 – se bort fra gældende klagefrister. Det er således de almindelige klagefrister, der gælder. Klageinstansen beslutter i den konkrete sag om en klagefrist skal suspenderes.

Hvis kommunen i en konkret afgørelse har oplyst, at klagefristen er suspenderet, bør kommunen orientere den pågældende borger.

Hvis en borger klager over en afgørelse, hvor Ankestyrelsen er klageinstans, er det Ankestyrelsen der har kompetence til at tage stilling til, om der kan dispenseres for klagefristen. Det fremgår af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at Ankestyrelsen kan se bort fra, at fristerne ikke er overholdt, når der er særlig grund hertil. Det er derfor Ankestyrelsen, der tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der kan dispenseres for, at klagefristen ikke er overholdt.

Svar 30-03-20

Ja. Det er kun den aktive beskæftigelsesindsats, der er delvist suspenderet midlertidigt, mens ydelserne fastholdes. For at sikre, at borgerne fortsat har et forsørgelsesgrundlag, hvis de lever op til betingelserne herfor, er det fortsat kommunernes pligt at sikre sig, at borgerne kan søge om og få behandlet deres ansøgning om ydelse samt få denne ydelse udbetalt i overensstemmelse med gældende regler.

Dagpenge

Svar 28-05-21

Styrelsen følger de til enhver tid gældende regler og retningslinjer fra sundhedsmyndighederne og Udenrigsministeriet, og således gælder Sundhedsministeriets og Udenrigsministeriet regler og retningslinjer i relation til indrejse også for personer, som modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

I de tilfælde hvor en dagpengemodtager har valgt at rejse ud til et land, hvor der er krav om isolation i en nærmere fastsat periode efter indrejse i Danmark, vil personen først anses for at stå til rådighed fra det tidspunkt, hvor vedkommende ikke skal være under isolation. Hvis personen kan afbryde sin isolation på et tidligere tidspunkt fx ved, at vedkommende har en negativ PCR-test, anses personen for at stå til rådighed fra det tidspunkt, hvor vedkommende har en negativ PCR-test, og kan dermed modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette har efter styrelsens opfattelse den retsvirkning, at personen ikke har ret til at modtage dagpenge under isolationen, idet den grundlæggende betingelse om at stå til rådighed ikke er opfyldt i perioden. Personen kan således først stå til rådighed fra det tidspunkt, hvor isolationen kan afbrydes, og dermed modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

I de tilfælde hvor en dagpengemodtager har valgt at rejse ud til et land, hvor der ikke er krav om isolation efter indrejse i Danmark, men alene krav om en negativ test, vil personen først anses for at stå til rådighed fra det tidspunkt, hvor vedkommende har en negativ test. Dette har efter styrelsens opfattelse den retsvirkning, at personen ikke har ret til at modtage dagpenge, førend personen har en negativ test.

Styrelsen kan henvise til www.coronasmitte.dk, hvor der kan læses yderligere om kravene om test og isolation ved indrejse, kategoriseringen af lande samt seneste nyt om regler og retningslinjer fra sundhedsmyndighederne:

Coronasmitte.dk: Hvem skal testes og i isolation efter indrejse i Danmark? (nyt vindue)

Tidligere gældende svar

Svar 22-03-21 - ikke længere gældende:

Styrelsen følger de til enhver tid gældende regler og retningslinjer fra sundhedsmyndighederne, og således gælder reglerne om påkrav om test og isolation også for dagpengemodtagere. Efter gældende regler skal alle personer som rejser til Danmark fra udlandet, straks efter indrejsen skal gå i isolation i 10 dage. Dette gælder uanset om personen er testet negativ for COVID-19 forud for og ved ankomst eller efter indrejse i Danmark. Isolationen vil først kunne afbrydes ved en negativ PCR-test taget tidligst på fjerdedagen efter tidspunktet for indrejse i Danmark.

Disse regler gælder uanset om der er tale om en nødvendig eller unødvendig rejse, og uanset om rejsen er til et land, som er omfattet af Udenrigsministeriets liste over lande som frarådes.

I de tilfælde hvor en dagpengemodtager har valgt at rejse ud trods myndighedernes anbefalinger, og skal i 10 dages isolation, står pågældende ikke til rådighed for arbejdsmarkedet i denne periode, og har derfor ikke ret til dagpenge i denne periode.

Først ved en negativ PCR-test foretaget tidligst 4 dage efter indrejse, vil det være muligt at afbryde isolationen, og derved vil kunne stå til rådighed igen.

Styrelsen kan henvise til coronasmitte.dk, hvor der kan læses yderligere om kravene om test og isolation ved indrejse, samt seneste nyt om regler og retningslinjer fra sundhedsmyndighederne:

Coronasmitte.dk: Nye krav om test og isolation efter indrejse i Danmark (nyt vindue)

Svar 16-03-20:

Et medlem, der ønsker at eksportere sin dagpengeret til et andet EU/EØS-land, skal tilmelde sig opholdslandets jobcenter inden for 7 dage efter udrejse for at bevare retten til dagpengene i hele eksportperioden.

Hvis det ikke er muligt at tilmelde sig jobcenteret i opholdslandet, som følge af foranstaltninger på grund af COVID-19 i jobsøgningslandet, vil a-kassen kunne forlænge fristen for tilmelding og dermed udbetale dagpenge i hele eksportperioden. Det er en betingelse, at der foreligger dokumentation for, at det ikke har været muligt at tilmelde sig som ledig i jobsøgningslandet.

Svar 16-03-20:

Der kan som følge af udbredelsen af COVID-19 forekomme situationer, hvor en dagpengemodtager på grund af danske eller udenlandske myndigheders rejserestriktioner ikke kan rejse ud eller ind af de berørte lande. Det kan betyde, at dagpengemodtagere ikke har mulighed for at vende tilbage til Danmark efter en 3 måneders jobsøgningsperiode på den dato, som er angivet på attest PDU 2.

Rejserestriktioner i EU/EØS-lande som følge af COVID-19, der forhindrer dagpengemodtagere i rejse tilbage til Danmark, må anses for force majeure. Det betyder, at dagpengeudbetalingen fortsætter selvom vedkommende ikke kan vende tilbage til Danmark inden den dato, som fremgår af vedkommendes attest PDU 2.

Fristen for tilmelding som jobsøgende hos jobcenteret udskydes indtil, at dagpengemodtageren er vendt tilbage til Danmark. Det betyder, at dagpengemodtageren bevarer retten til dagpenge efter tilbagevenden til Danmark, selvom vedkommende først får tilmeldt sig som jobsøgende hos jobcenteret efter den dato, som er angivet på attest PDU 2. Det er en betingelse, at tilmelding som jobsøgende hos jobcenteret sker senest dagen efter, at vedkommende er vendt tilbage til Danmark.

Det er desuden en betingelse, at der foreligger dokumentation, der viser, at det ikke har været muligt, at vende tilbage til Danmark på et tidligere tidspunkt.

Sygedagpenge

Svar 09-09-21:

De midlertidige regler i sygedagpengelovens om personer eller pårørende til personer i øget risiko ved smitte med covid-19, er blevet ophævet den 1. september 2021.

Det betyder, at kommunen kun kan udbetale refusion efter sygedagpengelovens kapitel 21 a til og med den 31. august 2021.

Tidligere gældende svar

Svar 27-05-20 - ikke længere gældende:

Ja, hvis ikke arbejdsgiveren kan indrette arbejdspladsen betryggende i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, eller tilbyde omplacering eller hjemmearbejde, kan arbejdsgiver få refusion efter § 58 c. Det er en betingelse, at ægtefællen efter en lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Refusionen kan tidligst udbetales for fraværsdage fra den 20. maj 2020, hvor § 58 c trådte i kraft. Den lægelige vurdering foretages med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende anbefalinger.

Svar 06-05-20 - ikke længere gældende:

Nej, en anbefaling fra lægen om, at blive hjemme af hensyn til ægtefællen lever ikke op til kravene, hvis den ansatte ikke selv er syg. Det samme gælder, hvis det er den ansatte selv der er blevet anbefalet af lægen at blive hjemme for ikke at blive smittet, fordi personen er i risikogruppen. Hvis den ansatte selv er syg som følge af covid-19 eller er blevet sat i karantæne af sundhedsmyndighederne kan der søges om refusion efter § 53 b, stk. 1. Formålet med karantænen er at hindre smittespredning, idet der er en risiko for, at den ansatte er blevet smittet.

Der er heller ikke ret til refusion efter § 53 b, stk. 2. Hensigten med bestemmelsen er at kompensere for fraværet, når der er tale om lønmodtagere, hvor sundhedsmyndighederne anbefaler hjemmeophold på grund af COVID-19, fordi de pågældende personer udgør en konkret smitterisiko.

Svar 12-11-20:

Retten til sygedagpenge er betinget af, at den sygemeldte er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, hvorvidt personen kan anses for uarbejdsdygtig, skal ske på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på personens arbejdsevne, jf. sygedagpengelovens § 7, stk. 1.

Personer, der er smittet med covid-19, anses for uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom efter sygedagpengelovens § 7.

Hvis en person, der efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer betegnes som "nær kontakt” (til personer, der er konstateret smittet med covid-19), og som er i selvisolation som følge af smitteopsporing, sidestilles det med, at personen er (helt eller delvist) uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom efter § 7, hvis vedkommende ikke kan arbejde (fuldt ud) hjemmefra.

Hvis der derimod er tale om en person, der er symptomfri og selv har valgt at gå i karantæne eller selvisolation i en situation, hvor Sundhedsstyrelsens retningslinjer ikke anbefaler det, fordi personen f.eks. mener måske at have været udsat for smitte, vil betingelsen om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom ikke være opfyldt.

Tidligere gældende svar

Svar 14-03-20:

Retten til sygedagpenge er betinget af, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, hvorvidt personen kan anses for uarbejdsdygtig, skal ske på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på personens arbejdsevne, jf. sygedagpengelovens § 7, stk. 1.

Personer, der er smittet med covid-19, anses for uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom efter sygedagpengelovens § 7.

For personer, der er sat i karantæne på grund af smitterisiko for covid-19 uden selv at være konstateret syg, men efter en konkret lægelig vurdering antages sandsynligvis at (kunne) være smittebærer, og det efter Sundhedsstyrelsens vurdering er afgørende, at personen er i karantæne og dermed evt. ikke kan arbejde af hensyn til bl.a. at modvirke spredning af smitte, kan karantænen sidestilles med, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det forudsættes, at, at der er tale om en løbende og aktiv, individuel opfølgning fra sundhedsmyndighederne af den karantænesatte person.

Hvis der derimod er tale om personer, der er symptomfri og selv har valgt at gå i karantæne, fordi personen mener måske at have været udsat for smitte, vil betingelsen om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom ikke være opfyldt.

Kontanthjælp

Svar 11-05-20:

Der kan alene udbetales hjælp til ægtefællen med ophold i Danmark, jf. § 5, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Det fremgår af § 2 i lov om aktiv socialpolitik, at enhver mand og kvinde i forhold til det offentlige har ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år. Ansvaret for at forsørge en ægtefælle ophører først ved separation eller skilsmisse. En person har således forsørgelsespligt over for sin ægtefælle bosiddende her i landet, uanset om pågældende selv bor i udlandet.

Hvis en person med bopæl i udlandet, der indtil videre har forsørget sin ægtefælle og evt. børn i Danmark, mister sit arbejde og dermed får en ”social begivenhed” i lov om aktiv socialpolitiks forstand, vil ægtefællen med bopæl i Danmark kunne anses for at have en ”afledet” social begivenhed og vil derved kunne være berettiget til hjælp i kontanthjælpssystemet, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

§ 26, stk. 1 eller 2, i lov om aktiv socialpolitik skal anvendes ved udmålingen af hjælpen til ægtefællen med bopæl i Danmark. Da en af ægtefællerne bor i udlandet, vil der alene kunne tildeles hjælp til ægtefællen med ophold i Danmark, jf. § 5, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Ved udmålingen af hjælpen til ægtefællen med bopæl her i landet skal hjælpen beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne var berettiget til efter §§ 22-25, jf. § 26, stk. 1, hvis ægtefællen med ophold i Danmark ikke er omfattet af personkredsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 22 i lov om aktiv socialpolitik. Hjælpen til manden skal således udmåles fiktivt ud fra det, som han ville være berettiget til, hvis han ikke var i udlandet.

Hvis ægtefællen med ophold i Danmark er omfattet af personkredsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik, finder § 26, stk. 2, anvendelse, idet hjælpen til ægtefællen med ophold i udlandet skal således udmåles fiktivt ud fra det, som personen ville være berettiget til, hvis vedkommende ikke var i udlandet.

Der henvises til Ankestyrelsen principafgørelse offentliggjort som 120-09:

Ankestyrelsens principafgørelse 120-09 om kontanthjælp - udmåling - ægtefælle - ophold i udlandet (nyt vindue)

Svar 20-04-20:

Reglerne om opholdskommune hører under Social- og Indenrigsministeriet og fremgår af kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Heri er fastsat, hvilken kommune der har pligt til at yde hjælp til borgere, der ansøger om eller modtager hjælp eller ydelser i henhold til den sociale lovgivning mv., herunder også ydelser efter lov om aktiv social politik.

Lovens grundlæggende princip er, at der altid skal være en kommune, som har pligt til at give hjælp, således at borgeren ikke risikerer at blive henvist fra kommune til kommune og ikke får den nødvendige hjælp i tide. Det er fastsat i § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at opholdskommunen har pligt til at yde hjælp, fx kontanthjælp, hvis betingelserne for at yde kontanthjælp i øvrigt er opfyldt. En person har opholdskommune, hvor personen bor eller sædvanligvis opholder sig, jf. § 9, stk. 2, i loven.

I kapitel 33 i vejledning nr. 9330 af 21. marts 2019 er der nærmere redegjort for reglerne om opholdskommune og pligt til at yde hjælp. Af vejledningens punkt 332 fremgår blandet andet, at ved afgørelse af, hvilken kommune der er opholdskommune, kan der lægges vægt på flere momenter. Det kan ikke angives udtømmende, hvad der kan lægges vægt på. Bopælsregistreringen i CPR er et vigtigt moment, men de faktiske forhold vejer tungere. Dette gælder særligt i forhold til hjemløse. Et væsentligt moment er borgerens egne oplysninger, ikke mindst om hvor den pågældende har været, og hvor den pågældende har mest lyst til at opholde sig. Der kan også lægges vægt på, hvor en person senest har været i kontakt med offentlige myndigheder for at få hjælp eller få udbetalt ydelser.

Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område (nyt vindue)

Alle borgere vil altid have en opholdskommune, og der kan derfor ikke stilles minimumskrav til den tilknytning, en borger skal have til en kommune, for at kommunen kan anses for opholdskommune. Fastlæggelsen af, hvilken kommune der er opholdskommune, kræver ofte, at der foretages en vurdering af borgerens tilknytning til flere kommuner for at fastslå, hvilken kommune der er nærmest til at anses for at være borgerens opholdskommune.

Af vejledningens punkt 350 fremgår blandt andet, at en person, der efter at have boet i udlandet kommer til Danmark, får opholdskommune der, hvor pågældende opholder sig, dvs. typisk i den kommune, hvor pågældende bosætter sig.

Svar 03-04-20:

Som en undtagelse til hovedreglen om, at personer i udlandet ikke kan få hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, fremgår det af lovens § 5, stk. 2, nr. 4, at hvis der i øvrigt foreligger helt særlige forhold, kan kommunen dog tillade, at hjælpen bevares under kortvarige ophold i udlandet. 

Omstændighederne med udbruddet af COVID-19 må betegnes som et ganske særligt forhold, hvorfor der fortsat kan udbetales hjælp til en person, der ikke kan komme hjem fra udlandet som følge af COVID-19 udbruddet, såfremt udlandsopholdet i øvrigt er en med kommunen aftalt ferie. Kommunen skal derfor i det enkelte tilfælde vurdere, om det er godtgjort, at det er umuligt for personen at vende tilbage til Danmark som planlagt.

Svar 03-04-20:

Udgangspunktet er, at de almindelige regler for at modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitik fortsat er gældende - bortset fra suspension af beskæftigelsesindsatsen og rådighedsforpligtelsen.

Efter hovedreglen i § 5, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, kan personer, der opholder sig i udlandet, ikke få hjælp efter loven, da hjælpen er bestemt til at opfylde behov her i landet. Derfor kan en person alene modtage hjælp i udlandet, hvis personen allerede modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik på udrejsetidspunktet og samtidigt har fået tilladelse af kommunen til at bevare hjælpen under et kortvarigt ophold i udlandet.

Det betyder, at personer, som ikke kan komme hjem fra udlandet som følge af udbruddet af COVID-19, ikke vil være berettiget til ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, mens de opholder sig der. Dette gælder også for personer, som havde tænkt sig at søge kontanthjælp efter hjemkomsten fra udlandet.

Kommunen kan heller ikke yde hjælp til betaling af en billet retur til Danmark efter reglen i lov om aktiv socialpolitik om økonomisk hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter (§ 81), da denne regel tilsvarende er bestemt til at opfylde behov her i landet, jf. lovens § 5, stk. 1.

Der kan endvidere ikke ydes hjælp til at betale evt. lån vedrørende billetten retur til Danmark, da man skal ansøge kommunen om hjælp til enkeltudgifter, før man påtager sig udgiften. Da udgiften allerede er afholdt via anden hjælp, kan kommunen ikke yde hjælp efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik.

Det bemærkes, at Udenrigsministeriet har oplyst:

”Udenrigsministeriet har ikke hjemmel til afholde udgifter til eksempelvis hjemrejsebilletter. Borgere henvises derfor selv til at afholde udgifterne i forbindelse med en hjemrejse. De, der har forsikring, henvises ligeledes til at kontakte deres forsikringsselskab. Hvis man ikke har en forsikring, henvises man til at kontakte familie, venner eller bekendte for at få dem til at assistere. Udenrigsministeriet har en meget restriktiv brug af refusionserklæringer, hvor udlæg fra Udenrigsministeriet kun finder sted, såfremt der foreligger en forudgående skriftlig garanti fra bank, forsikringsselskab eller kommune ved egentlig betaling fra en reference i Danmark til Udenrigsministeriet.”

Spørgsmål:

På baggrund af udmeldingen på STARs hjemmeside om berettigelse til kontanthjælp ved hjemsendelse, er der stillet spørgsmål til begrebet ”social begivenhed”. Det bliver anført, at der er tale om en helt ny fortolkning af ledighed, at en borger kan være blevet ledig uden at have mistet sit arbejde – som tilfældet er ved hjemsendelse uden løn.

Det anføres, at med de formuleringer, der fremgår af hjemmesiden, forstår en del både borgere og sagsbehandlere udmeldingen således, at der nu kan udbetales supplerende ydelse til alle, som ikke modtager en fuld løn – herunder også personer, som fx har tilrettelagt deres liv med forsørgelse som tilkaldevikarer, personer som selv har valgt at blive hjemme (uden at det er virksomheden, der har hjemsendt dem, og uden at de er syge).

Det anføres videre, at man hidtil har givet afslag på ydelser til personer, som fortsat har en ansættelse, netop fordi der ikke er tale om ledighed i den almindelige forstand. Man har samtidig opfordret ansøgerne til at søge om økonomisk hjælp til enkeltudgifter, hvis de har problemer med at betale husleje mv. ved månedens udgang.

Kommunen spørger derfor, om de skal genoptage de sager, hvor de har givet afslag, med henvisning til udmeldingen på STARs hjemmeside?

Svar 02-04-20:

Dette spørgsmål/svar uddyber STARs svar ”Hvordan forholder vi os, hvis borgere hjemsendes eller er på arbejdsfordeling og anmoder om kontanthjælp?” af 20. marts 2020.

STAR kan vejledende oplyse, at de almindelige betingelser for at få hjælp skal være opfyldt, herunder at personen har været ude for ændringer i sine forhold - en social begivenhed, jf. § 11 i lov om aktiv socialpolitik.

STAR skal henvise til vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik, punkt 47, hvoraf det fremgår, at ”de ændringer, der kan begrunde hjælp, skal være udefra kommende ændringer, som både kan være forudsete og uforudsete. De ændringer, der er nævnt i § 11, er alene eksempler. Der vil derfor være en række andre ændringer, som også i den konkrete situation må betegnes som en ændring, der kan udløse ret til hjælp. Kommunen skal foretage en samlet individuel bedømmelse af ansøgerens forhold for at se, om ændringen i ansøgerens personlige forhold kan begrunde hjælp. Det er derfor ikke muligt at lave en udtømmende opregning af sådanne ændringer.”

Det er STARs opfattelse, at det kan anses for en social begivenhed, at en person bliver hjemsendt fra sit arbejde uden løn som følge af COVID-19 foranstaltninger og som følge deraf mister sin lønindtægt og således taber det forsørgelsesgrundlag, som personen har haft. I denne situation har personen ikke selv haft indflydelse på, at personen i en periode eventuelt står uden forsørgelse. Det er efter styrelsens opfattelse ikke afgørende, at der foreligger en opsigelse. Kommunen skal på anden måde sikre sig, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, herunder sikre sig dokumentation for, at personen er hjemsendt uden løn af sin arbejdsgiver. Dette vil også gælde i det omfang en person bliver hjemsendt på grund af en arbejdsfordeling eller vejrlig. Kommunen skal dog altid sikre sig, at betingelserne for at modtage hjælp i kontanthjælpssystemet i øvrigt er opfyldt, herunder at personen ikke på anden vis kan forsørge sig selv og familien gennem andre indtægter eller formue, herunder en evt. ægtefælles indtægter eller formue.

I de eksempler, som kommunen henviser, har personen selv truffet nogle valg i forhold til sin forsørgelse fx ved at indrette sig på deltidsarbejde, selv har valgt at blive hjemme på grund af COVID-19-situationen (uden det er nødvendigt) m.v. I disse situationer vil personen ikke have en social begivenhed, og personen vil derfor ikke være berettiget til hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik.

Efter STARS opfattelse bør kommunen genoptage de sager, hvor kommunen har henvist personen til at søge om rimeligt begrundede enkeltudgifter efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik.

Svar 02-04-20:

Det fremgår af § 13, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder har ret til op til 4 ugers ferie med uddannelses- eller kontanthjælp. Det fremgår videre, at ferien skal holdes inden for de 12 følgende måneder.

Det fremgår videre af § 13, stk. 12, i loven, at ferien skal aftales med kommunen.

Udgangspunktet er, at borgeren ikke vil kunne få erstatningsferie for allerede afholdt ferie.

Hvis hele ferien ikke er afholdt, har kommunen og en modtager af hjælp mulighed for at ændre den indgåede aftale om tidspunktet for ferieafholdelsen.

Hvis kommunen og personen ændrer aftalen om ferieafholdelse, vil restferien således kunne bruges på et senere tidspunkt. Restferien skal dog afholdes inden for den 12 måneders periode, som fremgår af § 13, stk. 11 og 12, i loven. Det bemærkes, at ferie med ret til kontanthjælp m.v. ikke anses for optjent ferie efter ferieloven, hvorfor ferie med ret til ydelse ikke kan overføres.

Da ferieperioden er aftalt mellem en person og kommunen, har personen og kommunen mulighed for at ændre på den aftalte ferie. Herefter kan der indgås en ny aftale om ferie i det omfang, denne kan afholdes inden for den 12 måneders periode, som ferien skal være afviklet i, jf. § 13, stk. 11 og 12, i loven.

Svar 20-03-20:

En person, som bliver hjemsendt uden løn på grund af foranstaltninger som led i corona-bekæmpelsen, vil skulle opfylde de almindelige betingelser for at kunne modtage hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at det er en betingelse for at få hjælpen,

  1. at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, fx i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,
  2. at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og
  3. at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser eller formue m.v.

Såfremt en person opfylder disse betingelser for ret til kontanthjælp, vil personen kunne ansøge om supplerende kontanthjælp, under forudsætning af at personens indtægter under en arbejdsfordeling eller en hjemsendelse uden løn er lavere end den sats, som personen ville være berettiget til i kontanthjælpssystemet, da personen i disse situationer ikke længere kan anses for at kunne forsørge sig selv.

Hjælpen bliver beregnet på månedsbasis efter de gældende regler i kapitel 4 om beregning, formue og indtægter (herunder en evt. ægtefælles formue og indtægter).

Ved arbejdsfordeling anses personen for ledige de dage/uger, hvor personen er hjemsendt. Personen vil i lighed med andre modtagere af hjælp have en rimelig grund til ikke at deltage i samtaler, tilbud m.v. i suspensionsperioden.

Se også svaret på spørgsmålet "Er der tale om en ny definition af begrebet ”social begivenhed” på baggrund af udmeldingen på STARs hjemmeside om berettigelse til kontanthjælp ved hjemsendelse?"

Efterløn

Svar 27-03-20:

Der kan som følge af udbredelsen af COVID-19 forekomme situationer, hvor en efterlønsmodtager på grund af udenlandske myndigheders rejserestriktioner ikke kan rejse ud af eller ind i de berørte lande. Det kan betyde, at efterlønsmodtagere, der opholder sig uden for EU/EØS, ikke har mulighed for at vende hjem inden for tidsbegrænsningen for ophold uden for EU/EØS. Tidsbegrænsningen er på sammenlagt 3 måneders ophold uden for EU/EØS inden for kalenderåret.

Rejserestriktioner i andre lande som følge af COVID-19, der forhindrer efterlønsmodtagere i at rejse hjem, må anses for force majeure. Det betyder, at udbetalingen af efterløn kan fortsætte, selvom vedkommende ikke kan vende hjem inden udløbet af tidsbegrænsningen for ophold uden for EU/EØS.

Det er en betingelse, at der foreligger dokumentation, der viser, at det ikke har været muligt for efterlønsmodtageren at vende hjem inden udløbet af tidsbegrænsningen for ophold uden for EU/EØS.

Det er ligeledes en betingelse, at udrejsen ikke er sket efter, at Udenrigsministeriet den 13. marts 2020 frarådede rejser til udlandet på grund af COVID-19-situationen.

 

Hjælp i særlige tilfælde

Svar 31-03-20:

Personer, der bliver hjemsendt uden løn, fyret, sygemeldt eller lignende, og som følge deraf oplever nedgang i deres indkomst på grund af udbruddet af COVID-19, kan – ud over de muligheder der er for at modtage hjælp til forsørgelse (fx dagpenge, sygedagpenge eller kontanthjælp) – søge om økonomisk hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik.

Der vil kunne søges om hjælp efter alle de gældende regler i kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik, der dækker over:

  • § 81 - hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter
  • § 81 a - hjælp til udsættelsestruede lejere
  • § 82 - hjælp til sygebehandling, medicin m.v.
  • § 82 a - tilskud til tandpleje
  • § 83 og § 84 - særlig hjælp vedrørende børn
  • § 85 - hjælp til flytning
  • § 85 a - hjælp til efterlevende

Der er tale om økonomisk hjælp, som ikke er løbende hjælp til forsørgelse i modsætning til fx kontanthjælp. Hjælp efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik kan kun gives til udgifter, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning.

Hjælpen efter §§ 81, 81 a, 82, 83, 84 og 85 i lov om aktiv socialpolitik er trangsbestemt. Det betyder, at der kun kan ydes hjælp efter disse bestemmelser, hvis ansøgeren ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften.

Kommunerne har pligt til at yde vejledning i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning.

Du kan læse mere om de forskellige regler i kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik her:

Hjælp i særlige tilfælde

Svar 31-03-20:

Kommunen kan yde hjælp til at betale rimeligt begrundede enkeltudgifter til en borger, som har været ude for ændringer i sine forhold – en såkaldt social begivenhed, hvis borgeren ikke selv kan betale udgiften.
Hjælp til betaling af rimeligt begrundede enkeltudgifter forudsætter, at følgende tre betingelser er opfyldt:

  1. Ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold. Der skal være sket en social begivenhed
  2. Afholdelse af udgiften vil i afgørende grad vanskeliggøre ansøgerens og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Kommunen må i den forbindelse vurdere, om personer med lavere indkomster normalt vil kunne afholde en sådan udgift.
  3. Udgiften er opstået som følge af et uforudsigeligt behov. Hermed menes, at ansøgeren ikke har kunnet tage hensyn til den opståede udgift i sine løbende dispositioner. Det kan både være uforudsete udgifter og likviditetsmæssige problemer, der bevirker, at der kan være behov for hjælp til enkeltudgifter. Der er også muligt at yde hjælp til forudsigelige udgifter, hvis ansøgeren ikke har haft økonomisk mulighed for at spare op til udgiften.

Undtagelsesvis hjælp ved udgifter, der har kunnet forudses

Kommunen kan efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til enlige eller familier til rimeligt begrundede enkeltudgifter, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen er af helt afgørende betydning for ansøgerens eller familiens livsførelse.

Hvad kan der ydes hjælp til?

Bestemmelsen er ikke formålsbestemt. Hvad der forstås ved rimeligt begrundede enkeltudgifter, vil afhænge af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Der kan dog for eksempel ikke ydes hjælp til løbende forsørgelse eller til betaling af gæld til det offentlige. En afvikling af en sådan gæld må løses efter de regler, der gælder på dette område.

Ansøgning og mere information

Man skal normalt ansøge kommunen om hjælp, før man påtager sig udgiften. Kommunen træffer afgørelse efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik.
Du kan læse mere om til hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik her:

Hjælp til enkeltudgifter

Svar 31-03-20:

Kommunerne har mulighed for at yde hjælp til udsættelsestruede lejere efter § 81 a i lov om aktiv socialpolitik.

Kommunerne kan efter § 81 a i lov om aktiv socialpolitik yde løbende hjælp til betaling af husleje i en midlertidig periode til personer, der er udsættelsestruet pga. huslejerestance. Hjælpen skal være midlertidig og kan derfor ikke indgå som en permanent hjælp til huslejen.

Kommunen kan stille betingelser for at yde hjælpen, fx at man indgår en administrationsaftale i forhold til ens økonomi, medvirker til fastsættelse af en plan for flytning til en mere passende bolig, deltager i gældsrådgivning eller lignende.

Hjælpen kan kun ydes, hvis man ikke har økonomisk mulighed for at betale huslejeudgifterne.

Kommunen skal særligt rette hjælpen til børnefamilier og socialt udsatte personer.

Bestemmelsen supplerer den gældende § 81 i lov om aktiv socialpolitik og er derfor en udvidelse af mulighederne for at yde hjælp efter de gældende bestemmelser, herunder også særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Hjælpen efter § 81 a er ikke skattepligtig.

Der kan til hjælpen medfølge tilbagebetalingspligt efter §§ 93 og 94 i lov om aktiv socialpolitik.

Ansøgning og mere information

Kommunen træffer afgørelse efter § 81 a i lov om aktiv socialpolitik.
Du kan læse mere om til midlertidig huslejehjælp efter lov om aktiv socialpolitiks § 81 a her:

Midlertidig huslejehjælp til udsættelsestruede lejere

Svar 31-03-20:

Det vil kommunerne i nogle tilfælde kunne. Det afhænger af en konkret individuel vurdering af ansøgerens og ægtefællens økonomiske forhold og behandlingens karakter.

Kommunerne kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling el. lign. efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik til personer, som ikke har økonomisk mulighed for selv at betale. Det betyder, at kontanthjælpsmodtagere, studerende og andre personer med lav indkomst er omfattet af denne regel.

Kommunen kan yde hjælp efter § 82, når følgende tre betingelser er opfyldt:

  • Udgiften dækkes ikke efter anden lovgivning.
  • Ansøgeren og ægtefællen har ikke selv økonomisk mulighed for at betale udgiften.
  • Behandlingen skal være nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet

Ansøgning og mere information

Man skal normalt ansøge kommunen om hjælp, inden man påtager sig udgiften.

Du kan læse mere om til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling el. lign. efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik her :

Hjælp til sygebehandling og medicin

Svar 31-03-20:

Personer, som modtager ydelser på niveau med selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, kan søge om tilskud til betaling for tandpleje efter § 82 a i lov om aktiv socialpolitik.

Det gælder personer, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet, herunder modtagere af særlig hjælp efter lovens § 27 a, samt modtagere af revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse, som modtager den pågældende ydelse på kontanthjælpsniveau og i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp.

Kommunen skal som udgangspunkt ikke godkende behandlingen, inden den udføres, og der kan ydes tilskud til alle former for tandpleje. Behandlingsforløb, som samlet medfører udgifter på mere end 10.000 kr., skal dog forhåndsgodkendes af kommunen, som skal vurdere, om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.

Personer, der er 18 år til og med 24 år kan få tilskud til dækning af 100 pct. af egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Personer, der er 25 år til og med 29 år, og som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, men ikke danskbonus eller uddannelseshjælp, men ikke aktivitetstillæg eller barselstillæg, kan få tilskud til dækning af 100 pct. af egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Personer, der er 25 år eller derover, og som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og danskbonus, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg, barselstillæg eller andre ydelser efter loven svarende til kontanthjælpsniveau, kan få tilskud til dækning af 65 pct. af egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Man kan søge om hjælp til dækning af den del af udgiften, som eventuelt ikke dækkes af § 82 a eller af anden lovgivning, efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik.

Ansøgning og mere information

Ansøgning om tilskud til tandpleje sendes til kommunen, som træffer afgørelse efter § 82 a i lov om aktiv socialpolitik, herunder om ansøgeren er omfattet af den berettigede personkreds. Ansøgning om økonomisk hjælp efter § 82 til egenbetalingen efter § 82 a, skal man ansøge kommunen om, inden man påtager sig udgiften.

Du kan læse mere om bl.a. tilskudsgrad og egenbetaling her:

Tilskud til tandpleje

Sidst opdateret: 13-10-2021