Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Selvbooking af samtaler

Med Selvbook kan ledige borgere selv booke deres samtaler i jobcentret.

På Jobnet er det muligt for alle målgrupper at booke samtaler og møder med jobcentret, hvis det lokale jobcenter har gjort det tilgængeligt på Jobnet.

Dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, borgere i jobafklaringsforløb og åbenlyst uddannelsesparate skal selv booke deres samtaler med jobcentret. Fra 1. januar 2021 er følgende målgrupper også omfattet af obligatorisk selvbooking:

  • Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet
  • Ledighedsydelsesmodtagere
  • Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere- og overgangsydelsesmodtagere, der ikke er åbenlyst uddannelsesparate
  • Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere- og overgangsydelsesmodtagere
  • Borgere i ressourceforløb
  • Revalidender

Jobcentret kan også indkalde til samtaler. Både selvbookede samtaler og indkaldelser bliver vist på Jobnet under Møder og i borgerens Min Plan i tidslinjen under fremtidige ”Aftaler med jobcenter” og ”Aftaler med a-kasse”. Borgerne har således digital adgang til alle informationer om deres planlagte samtaler og møder med jobcenter og a-kasse.

Formål for borgere

Når borgerne selv booker tid til samtalen med jobcentret, får de en mere aktiv rolle i kontakten med jobcentret og har selv indflydelse på, hvornår mødet skal afholdes indenfor den fastsatte frist. Det er også muligt at ombooke, såfremt tidspunktet for den første bookning ikke passer alligevel.

Formål for fagprofessionelle

Selvbooking gør det lettere at administrere booking af samtaler, og der forekommer færre aflysninger. Dermed spares der tid på administration, som i stedet kan anvendes i den aktive indsats til borgeren.

Selvbooking understøtter målsætningen i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og i aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen om øget selvbetjening.

Relevant lovgivning og vejledning

Læs om lovgivningen vedrørende selvbook:

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Startvejledningen til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Vejledning om opfølgning i sygedagpengesager

Vejledning om obligatorisk selvbooking af jobsamtaler for forskellige målgrupper

Sidst opdateret: 07-03-2024