-
Opdateret: 12-04-23
Med virkning fra 22. marts 2023 afskaffes kravet om, at der skal laves en beskæftigelsesplan og resultatrevision.
Reglerne om, at beskæftigelsesministeren årligt udmelder vejledende beskæftigelsespolitiske mål for kommunernes indsats er ikke ændret. Ministeren vil derfor fortsat udmelde vejledende beskæftigelsespolitiske mål.
Spørgsmål og svar om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
Her kan du finde spørgsmål om anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.
Afskaffelse af krav om beskæftigelsesplan og resultatrevision
Mere målrettede tilbud
-
Opdateret: 12-04-23
Fra d 22. marts kan tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering ikke længere gives som ret- og pligttilbud for ledige. Uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og som er i samme målgruppe som uddannelseshjælpsmodtagere, kan dog fortsat få øvrig vejledning og opkvalificering som et ret- og pligttilbud. Det skyldes, at de er underlagt krav om kontinuerlig aktivering. For disse grupper indgår øvrig vejledning og opkvalificering derfor også fortsat i fokusmålet for skærpet tilsyn.
Se øvrige spørgsmål/svar om fokusmålinger her:
Spørgsmål til fokusmålinger om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats
-
Opdateret: 12-04-23
Nej. Mestringstilbud er tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, som fremover ikke vil indgå i opgørelsen af fokusmål for sygedagpengemodtagere.
-
Opdateret: 12-04-23
Ja, der ændres ikke på reglerne om tilbud efter LAB § 97.
-
Opdateret: 12-04-23
Ja, der ændres ikke på reglerne om tilbud efter LAB § 97. Jobcentrene kan dermed fortsat give tilbud inden for den regionale uddannelsespulje efter LAB § 97 som et ret- og pligttilbud.
-
Opdateret: 21-06-23
Der er ikke ændret i reglerne om, hvad der indgår i ordinær uddannelse.
Tilbud om ordinær uddannelse er uddannelser, der har hjemmel i lov, og som udbydes generelt. Uddannelserne skal som udgangspunkt være umiddelbart være rettet mod job på arbejdsmarkedet.
Det betyder, at uddannelserne skal være direkte kvalificerende til job på arbejdsmarkedet. Det vil sige, de skal have et indhold, som arbejdsgivere vil kunne gøre brug af på virksomheder.
Det kan fx være danskuddannelse for udlændinge, erhvervsuddannelser, AMU eller universitetsuddannelser. Hvis en uddannelse ikke udbydes generelt fx et særligt AMU-kursus, som er skræddersyet til at kunne benyttes som tilbud til ledige, vil tilbuddet ikke være et tilbud om ordinær uddannelse.
Der er i kapitel 13 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats regler om, hvilke uddannelser der er omfattet af § 90, herunder også hvilke uddannelser, der er omfattet, selvom de ikke er umiddelbart rettet mod job på arbejdsmarkedet, dvs. visse forberedende uddannelser og kurser.
-
Opdateret: 12-04-23
Der er ikke ændret i reglerne om nytteindsats.
Uanset målgruppe vil tilbud i form af virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats og ordinær uddannelse gælde som ret og pligttilbud, for de målgrupper, der skal have et ret- og pligttilbud. Disse indsatser vil desuden indgå i fokusmål på samme måde som før den 22. marts 2023.
Se øvrige spørgsmål/svar om fokusmålinger her:
Spørgsmål til fokusmålinger om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats
-
Opdateret: 12-04-23
Nej, en kommune kan ikke bevillige midler i den regionale pulje, når midlerne i puljen er opbrugt.
En kommune kan bevillige kursus efter reglerne om den regionale uddannelsespulje i § 97, ”inden for en pulje”, jf. § 97, stk. 1. Det vil sige så længe, der er penge at bevillige. Et kursus kan derfor kun bevilliges under den regionale uddannelsespulje efter § 97 såfremt hele kurset er finansieret af midler fra puljen. Hvis midlerne i puljen er opbrugt, kan det derfor ikke længere gives efter § 97, men må gives efter enten § 90 ”ordinær uddannelse” eller § 91 ”øvrig vejledning og opkvalificering” afhængig af, hvilket vejlednings- og opkvalificeringstilbud, der er tale om.
Kommunen skal selv monitorere forbruget på puljen for at sikre, at der fortsat er midler i den regionale uddannelsespulje til at finansiere et tilbud, man ønsker at give efter § 97.
-
Opdateret: 12-04-23
Opgørelsen af ordinære løntimer i fokusmålingerne foretages på baggrund af lønoplysninger fra SKAT’s E-indkomstregister.
Udvidet mulighed for digitale samtaler
-
Opdateret: 12-04-23
Der ændres ikke i reglerne om, hvornår et jobcenter eller a-kasse kan omgøre personens ønskede samtaleform. Jobcentret og a-kassen skal vurdere dette konkret og individuelt.
Jobcentret eller a-kassen kan ændre personens ønskede samtaleform til fysisk fremmøde, hvis jobcentret eller a-kassen vurderer, at den valgte form ikke bidrager positivt til borgerens mulighed for job og uddannelse. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor:
• der skal igangsættes længerevarende uddannelses- eller aktiveringsforløb.
• der er tvivl om personens rådighed.For så vidt angår opfølgningssamtaler for sygemeldte kan det f.eks. være tilfældet, hvis kommunen vurderer, at der er behov for personligt fremmøde for, at kommunen og den sygemeldte i dialog kan planlægge den videre opfølgning, hvis den sygemeldte har komplekse problemstillinger, eller hvis der er tvivl om personens uarbejdsdygtighed.
-
Opdateret: 12-04-23
Jobcentrets eller a-kassens omgørelse anses ikke for at være en forvaltningsafgørelse. Det skyldes, at omgørelsen er begrænset til at omhandle samtalens form og ikke i sig selv har en særlig indgribende karakter eller væsentlig personlig betydning.
-
Opdateret: 10-01-2024
Muligheden for at vælge samtaleform omfatter også jobsamtaler, hvor a-kassen deltager, som jobcentret står for at indkalde til.
Det drejer sig om den første jobsamtale med jobcenteret, og jobsamtalen om en obligatorisk intensiveret indsats, der afholdes senest, når borgeren har været ledig i 16 måneder.
Jobcentret skal sørge for, at borgeren har mulighed for at kunne vælge samtaleform for disse samtaler.
-
Opdateret: 12-04-23
Første samtale tælles fra nyledighed, dvs. første dag i dagpengeperioden. Så længe a-dagpengeforløbet ikke afsluttes, vil de efterfølgende samtaler kunne afholdes digitalt og telefonisk. Der vil først skulle afholdes ny første samtale, hvis personen påbegynder ny dagpengeperiode forfra.
Et forenklet kontaktforløb
Tilbud
-
Opdateret: 25-10-23
A-kassen kan indstille til tilbud, hvis borgeren er enig. Indstillingen skal sendes til jobcenteret via beskedmodulet på Jobnet.
Jobcenteret skal sende afgørelsen til borgeren via E-boks. Hvis jobcenteret giver afslag, skal jobcenteret sende en kopi af afslaget til a-kassen via beskedmodulet.
Hvis jobcenteret godkender tilbuddet, skal tilbuddet registreres i Min Plan. Det er jobcenteret, der følger op på tilbud.
STAR har ikke fastsat regler for dokumentation ved a-kassens indstilling af tilbud. Behovet for dette skal aftales lokalt mellem jobcenter og a-kasse.
-
Opdateret: 29-01-2024
Der er ikke krav om, a-kasserne skal hjælpe virksomhederne med at registrere i VITAS. Det er jobcenterets ansvar, da de har bevillingskompetencen ift. tilbud.
A-kasserne har heller ikke adgang til VITAS, og den support/sagsbehandleradgang, som jobcenteret har, kan ikke bruges af a-kasserne. -
Opdateret: 19-10-23
Det er jobcenteret, der har ansvaret for at bevilge tilbud i hele ledighedsperioden. Derfor følger de også op – også i de tilfælde, hvor a-kassen har indstillet til tilbuddet.
Jobcenteret vil dermed i overensstemmelse med de gældende regler skulle indsætte de afgivne tilbud i »Min Plan«. A-kassen vil derved via DFDG få automatisk besked om de oprettede tilbud. -
I bemærkningerne til andet lovforslag om nytænkning er der lagt op til en arbejdsgang, hvor a-kassen og borgeren sender en fælles indstilling til jobcenteret, hvis de er enige om indstillingen.
I de tilfælde, hvor de er uenige om en indstilling, skal a-kassen ikke sende en indstilling til jobcenteret. A-kassen kan i disse tilfælde henvise personen til selv at rette henvendelse til jobcenteret. Borgeren må derfor gerne henvende sig direkte til jobcenteret om tilbud. Jobcenteret kan ikke afvise borgere i at tage kontakt derom. Arbejdsgangen bør dog som udgangspunkt være, at a-kassen indstiller til tilbud i de første 3 mdr., hvis borger er enig.
En situation, hvor borgeren henvender sig til jobcenteret på egen hånd om tilbud, fremgår ikke af bemærkningerne til lovforslaget. Hvis den situation opstår i praksis, er det STAR´s vurdering, at jobcenteret, i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler, bør hjælpe borgeren og ikke sende borgeren over i a-kassen, da jobcenteret har ansvaret for at bevilge tilbud.
Som det også fremgår af høringsnotatet til lovforslaget, kan jobcentrene med fordel gå i dialog med a-kassen i de første 3 måneder om fx et konkret tilbud, hvis der er behov for det.
Hvem skal være hvor?
-
Opdateret: 12-12-23
Gruppen af dagpengemodtagere, som melder sig ledige efter reglernes ikrafttræden ved årsskiftet skal have deres første tre måneders kontaktforløb i a-kassen.
Dagpengemodtagere i a-kasseforsøget, som allerede har deres kontaktforløb i a-kassen ved årsskiftet, fortsætter deres kontaktforløb i a-kassen til de når tre måneders ledighed.
Dagpengemodtagere med et igangværende dagpengeforløb på højst tre måneder ved reglernes ikrafttræden, som er meldt ledige på det tidspunkt, og som fx har været ledige i to måneder, skal have den resterende del af deres første tre måneders kontaktforløb i jobcenteret.
Dagpengemodtagere med et igangværende dagpengeforløb på højst tre måneder ved reglernes ikrafttræden, men som ikke er ledige på det tidspunkt, skal have den resterende del af deres første tre måneders kontaktforløb i a-kassen, når de i det nye år bliver ledige igen. -
Opdateret: 19-10-23
Det er kun dagpengemodtagere i målgruppen for et uddannelsespålæg, som a-kassen kan visitere til et kontaktforløb i jobcenteret. Dette skal a-kassen gøre senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende.
-
Det er alene dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg, der ikke skal have et kontaktforløb i a-kassen (i de første 3 ledighedsmåneder). Når borgeren er ledig dagpengemodtager (på arbejdsfordeling) i de første tre måneder, skal denne fortsat have sit forløb i a-kassen.
Generelt gælder det, at selvom borgeren får en særindsats eller lignende i jobcenteret, fx varslingsindsats, har a-kassen fortsat ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneder. Dagpengemodtagere skal derfor stadig have deres kontaktforløb de første 3 mdr. i a-kassen, uanset om de også deltager i fx en varslingsindsats parallelt.
-
Opdateret: 26-02-2024
Uddannelsespålægget gives efter § 30, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), til dagpengemodtagere under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn og vurderes at ville kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.
Styrelsen vurderer, at en uddannelse fra udlandet, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark, vil betyde, at dagpengemodtageren ikke skal have et uddannelsespålæg. Det er en forudsætning, at dagpengemodtageren kan dokumentere, at uddannelsen med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark.
Ved tvivl om, hvorvidt en uddannelse i udlandet kan sidestilles med en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark, kan vi henvise til Uddannelses- og Forskningsstyrelsens landehåndbog eller at kontakte Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvis der ikke kan findes svar i landehåndbogen.
Landehåndbogen: Generelle vurderinger og uddannelsessystemer (nyt vindue)
-
Opdateret: 11-03-2024
- Overgangsgruppen består af dagpengemodtagere med et igangværende dagpengeforløb på højst tre måneder ved årsskiftet til 2024
- Dagpengemodtagere, som er ledige ved årsskiftet til 2024, og som fx har været ledige i to måneder, de fortsætter deres kontaktforløb i jobcenteret efter hidtil gældende regler.
- Dagpengemodtagere, som er ledige ved årsskiftet til 2024, er alene overgangspersoner i forhold til det aktuelle ledighedsforløb de er i, og de skal derfor fortsætte deres kontaktforløb i jobcenteret.
- Hvis en dagpengemodtager i overgangsgruppen bliver afmeldt og tilmeldt som ledige igen efter årsskiftet til 2024, er dagpengemodtageren ikke længere omfattet af overgangsgruppen. Det betyder, at dagpengemodtageren er omfattet af de nye regler og er omfattet af reglerne om, at a-kassen har ansvaret for kontaktforløbet i de første tre måneder af ledighedsperioden. Det vil sige, at dagpengemodtageren vil have sit resterende kontaktforløb i a-kassen i de første tre måneders ledighed.
- Dagpengemodtagere, som ikke er ledige ved årsskiftet til 2024, men som tidligere fx har været ledige i to måneder, skal have den resterende del af deres første tre måneders kontaktforløb i a-kassen, når de bliver ledige igen.
-
Opdateret: 01-03-2024
- Hvis en overgangsperson bliver afmeldt og tilmeldt som ledig igen efter årsskiftet til 2024, er dagpengemodtageren ikke længere en overgangsperson.
- I praksis bliver en dagpengemodtager blandt andet afmeldt og tilmeldt som ledig igen i Det Fælles It-baserede Datagrundlag (DFDG) i følgende situationer:
- Dagpengemodtageren går fra at være delvis ledig til at være fuldt ledig.
- Dagpengemodtageren sygemeldes og raskmeldes.
- Dagpengemodtageren selvbooker ikke en jobsamtale i jobcenteret eller a-kassen inden for den frist, der er fastsat af jobcenteret henholdsvis a-kassen. - Dagpengemodtageren er som udgangspunkt omfattet af de nye regler og overgår til a-kassen i de første tre måneder, når der foreligger en afmelding med efterfølgende tilmelding som ledig i DFDG, uanset årsag, tidspunkt og varighed mellem afmeldingen og den efterfølgende tilmelding.
- Overgangsreglerne er fastsat for at sikre, at dagpengemodtageren får et sammenhængende forløb. Det er derfor ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt, at en dagpengemodtager overgår til et kontaktforløb i a-kassen i tilfælde, hvor der er tale om administrative til- og afmeldinger.
- Hvis en a-kasse eller jobcenteret bliver opmærksom på, at en dagpengemodtagers (overgangspersons) kontaktforløb er overgået fra jobcenteret til a-kassen efter en afmelding med efterfølgende gentilmelding, eller hvis dagpengemodtageren selv henvender sig herom, kan a-kassen og jobcenteret sammen vurdere, om kontaktforløbet skal overgå til jobcenteret igen.
- Vurderingen bør tage afsæt i, hvad der giver bedst mening for dagpengemodtageren i forhold til fx om der er gennemført samtaler i jobcenteret som led i kontaktforløbet og hvor lang tid, der forventes at være tilbage, inden dagpengemodtageren har haft 3 måneders dagpengeforbrug.
- Hvis det vurderes, at kontaktforløbet skal overgå til jobcenteret igen, skal a-kassen afslutte kontaktforløbet.
Opgørelse og registrering af kontaktforløbet
-
Opdateret: 19-10-23
Fra 1. januar 2024 vil ledige dagpengemodtagere starte deres ledighedsforløb i a-kassen de første tre måneder. Derefter vil ledighedsforløbet overgå til jobcenteret.
Overleveringen fra a-kassen til jobcenteret sker ved førstkommende månedsskifte, efter personen har haft et dagpengeforbrug på mindst 410 timer.
Modellen opgør dagpengeforbruget på baggrund af månedlige opgørelser i a-kassen, som derfor også skal sikre sig, at dagpengemodtageren sendes videre i jobcenteret på det rigtige tidspunkt.
Når dagpengemodtageren er skiftet til jobcenteret vil jobcentrene fortsat opgøre ledighedsperioden via sammenlagt ledighed. -
Opdateret: 24-10-2023
Det følger af Anden delaftale om nytænkningen af beskæftigelsesindsatsen, at a-kasserne fra 1. januar 2024 får ansvaret for kontaktforløbet i de første tre måneder af ledighedsforløbet, hvorefter kontaktforløbet fortsætter i jobcentret.
Når en borger (et medlem) overgår fra a-kassen til jobcentret er det vedtaget, at modellen fra a-kasseforsøget videreføres. I modellen overgår borgerne sidst i den måned, hvor de nærmer sig tre måneders dagpengeforbrug. I modellen er der derfor borgere, der overgår hhv. før, på dagen og efter, der er gået tre måneder.
I gennemsnit er borgerne i a-kassen i lidt mere end tre måneder (484 timer). Præcist tre måneder svarer til 481 timer.
Modellens præcision:
- I 10 pct. af tilfældene rammer modellen den korrekt dato for opnåelse af 481 timer.
- I 54 pct. af tilfældene rammer modellen inden for +/- 1-7 dage af den faktiske dato for opnåelse af 481 timer.
- I 89 pct. af tilfældene rammer modellen inden for +/- 8-14 dage af den faktiske dato for opnåelse af 481 timer.
-
Opdateret: 10-01-2024
Den periode, hvor a-kassen har ansvaret for kontaktforløbet registreres ligesom i a-kasseforsøget ved brug af fraværsforholdet ”Kontaktforløb er hos a-kassen” (id 75).
I forbindelse med tilmelding som jobsøgende pr. 1.1.2024 eller senere registrerer STAR/Det Fælles Data Grundlag (DFDG) ”Kontaktforløb er hos a-kassen”, hvis borgerens dagpengetæller status – og under hensyn til overgangsreglerne ift. placering af ansvar for kontaktforløb – indebærer, at a-kassen skal have ansvaret for kontaktforløbet for den pågældende borger.
A-kassen skal dog selv registrere og indberette startdato for a-kassens ansvar for kontaktforløbet inden for de første 3 måneders ledighed i situationer, hvor a-kassen er bekendt med, at de til DFDG indberettede dagpengetællere ikke afspejler medlemmets aktuelle dagpengestatus, og a-kassen skal varetage kontaktforløbet.
- Hvordan understøttes overgangen af borgere fra a-kassen til jobcentret?
Fra 2024, hvor a-kasserne overtager kontaktforløbet de første tre måneder af en dagpengemodtageres ledighedsperiode, skal a-kasserne via DFDG underrette jobcentrene om, hvornår ansvaret for kontaktforløbet afsluttes i a-kassen og dermed overgår til jobcenteret.
A-kassen opgør, registrerer og indberetter, når ansvaret for kontaktforløbet skal overgå til jobcentret. Registrering sker ved, at a-kassen afslutter fravær 75, og indberetning skal ske, når a-kassen konstaterer, at et medlem:
- Er i målgruppen for uddannelsespålæg, jf. § 27, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
- Har 410 timers forbrug af retten til dagpenge for fuldtidsforsikrede og 333 timers forbrug af retten til dagpenge for deltidsforsikrede, jf. § 7, stk. 2 og 4, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
- Er udmeldt af forsikringssystemet.
A-kassen registrerer slutdato og ophørsårsag på ”Kontaktforløb er hos a-kassen” efter reglerne i databekendtgørelsens § 63, stk. 3-6.
Det er vigtigt, at både a-kasser og jobcenter inden januar 2024 er fortrolige med, at det er via registrering af fraværsforholdet ”Kontaktforløb er hos a-kassen”, hvornår og af hvilken årsag en borger slutter sit kontaktforløb hos a-kassen og overgår til jobcentret.
- Udvikling af IT-løsning
Alle a-kasser skal fra 2024 have udviklet eller tilkøbt en it-løsning som gør, at den enkelte a-kasse, via registrering og opdatering af fraværsforholdet ”Kontaktforløb er hos a-kassen” kan registrere, hvornår en person (et medlem) starter og afslutter sit kontaktforløb i a-kassen og overgår til jobcentret.
Ligesom i a-kasseforsøget registreres og indberettes dette til DFDG ved at registrere fraværsforholdet ”Kontaktforløb er hos a-kassen”.
- Kommunikation til DFDG - registrering af kontaktforløbsdata
Kommunikationen til DFDG sker via a-kassernes fagsystemer (fraværsdata). Er der a-kasser, som ikke kan sende fraværsdata vedrørende ”Kontaktforløb er hos a-kassen” via deres fagsystem til DFDG, skal a-kassen kontakte deres it-leverandør, således data kan tilgå DFDG fra den pågældende a-kasse. Det er den enkelte a-kasses ansvar, at fraværsdata tilgår DFDG.
- Sådan fungerer registreringen af overgang fra a-kassen til jobcentret
Forløbet på tre måneder i a-kassen afsluttes ved førstkommende månedsskifte, efter at borgeren har haft et dagpengeforbrug på mindst 410 timer for fuldtidsforsikrede og 333 timer for deltidsforsikrede. I a-kasseforsøget svarede dette i gennemsnit til, at den ledige var 484 timer i a-kassen.
Eksempler:
Eks. 1: Medlem får udbetalt dagpenge for maj måned - udbetalingen af den 410. time sker den 31. maj. Ved det førstkommende månedsskifte, dvs. den 1. juni, overgår ansvaret for kontaktforløbet fra a-kassen til JC.
Eks. 2 (undtagelse til eks. 1): Medlem får udbetalt dagpenge for maj måned den 8. juni, da medlemmet først her har indsendt sit dagpengekort. Da a-kassen ved udbetalingen den 8. juni konstaterer, at den 410. time er blevet udbetalt for maj måned, afslutter den fravær 75 her og kontaktforløbsansvaret overgår dagen efter til JC.
- Hvordan kan jobcentret følge borgernes dagpengeforbrug?
STAR udstiller i dag en webservice (UnemploymentBenefitsAccountService) til jobcentrene, hvor jobcentrene kan læse oplysninger om dagpengemodtageres forbrug af dagpenge i timer. Det er endvidere muligt for jobcentrenes fagsystemer at abonnere på en besked om opdatering af dagpengetællerne. Jobcentrene kan i de fortløbende beskeder se, hvor mange dagpengetimer en dag-pengemodtager har brugt og dermed anslå, hvornår borgeren forventes at overgå fra a-kassen til jobcentret. Dagpengeoplysninger, herunder dagpenge-forbrug, vises i dag i Momentum og Facit.
- Kontaktforløbets gennemsnitlige periode
Et ledighedsforløb på præcis tre måneder er 481 timer for fuldtidsledige. I a-kasseforsøget var de ledige i gennemsnit tilknyttet a-kassen i 484 timer.
-
Det følger af reglerne i LAB § 19 og BAB §§ 18 og 19, at dagpengemodtagere skal tilmelde sig/være tilmeldt som jobsøgende i jobcenteret eller på Jobnet. Ledige medlemmer af en a-kasse kan også henvende sig i deres a-kasse for at blive tilmeldt, hvis den enkelte a-kasse tilbyder denne service til sine medlemmer. JC skal derfor fortsat tilmelde ledige, hvis ledige henvender sig til dem derom, mens de er i kontaktforløbet i a-kassen.
Samtaler hvor a-kassen kan deltage på jobsamtale i jobcenteret
-
Opdateret: 19-10-2023
Nej. Regler hvad angår selvbooking, indkaldelse og samtalernes form er de samme for de to samtaler, hvor a-kassen kan deltage.
-
Opdateret: 19-10-2023
Kun hvis a-kassen skal deltage i samtalen.
Alle jobsamtaler, ud over den første jobsamtale i a-kassen, skal som udgangspunkt selvbookes. I det tilfælde hvor dagpengemodtageren har valgt, at a-kassen skal deltage i den første samtale i jobcenteret, eller ifm. ”16 månederssamtalen”, hvor a-kassen som udgangspunkt skal deltage, har jobcenteret dog mulighed for at indkalde til samtalen. Det vil derfor være en hjælp for jobcenteret, at a-kassen markerer i deres fagsystem, om dagpengemodtageren ønsker a-kassens deltagelse i samtalen.
Hvis jobcenteret vælger at indkalde til hhv. den første samtale i jobcenteret eller 16-månederssamtalen, skal jobcenteret indhente information om, hvilken samtaleform dagpengemodtageren ønsker for samtalen (fysisk, via video eller telefonisk).
Jobcenteret kan også vælge, at samtalen skal selvbookes, selv om a-kassen skal deltage. Det er op til jobcenteret og a-kassen at aftale, hvordan samarbejdet omkring a-kassernes deltagelse i jobsamtalerne tilrettelægges. -
Opdateret: 19-10-2023
Alle jobsamtaler, undtaget den første jobsamtale i a-kassen, kan afholdes fysisk, telefonisk eller via video. Det indebærer også den første samtale i jobcenteret og ”16-måneders samtalen”.
Med undtagelse af den første jobsamtale, er det som udgangspunkt dagpengemodtageren, som bestemmer samtalens form. Den aktør, som har ansvaret for dagpengemodtagerens kontaktforløb hhv. a-kassen eller jobcenteret, kan dog ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal holdes fysisk, såfremt a-kassen/jobcenteret vurderer, at der er behov for det.
Fsva. a-kassens deltagelse i 1. jobsamtale i jobcenteret kan a-kassen vælge at deltage over video eller telefonisk, medmindre dagpengemodtageren anmoder om, at a-kassen deltager fysisk sammen med personen. Dagpengemodtagere kan altså bestemme, at a-kassen skal deltage fysisk, men det forudsætter, at de også selv deltager fysisk.
Jobsamtaler for personer på barsel skal holdes telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video), hvis personen anmoder herom.
Kontaktforløbet for en sygemeldt kan fortsat foregå uden kontakt til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom, og kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). -
Opdateret: 19-01-2024
Fra 1. januar 2024 overtager a-kasserne ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre kontaktforløbet for ledige dagpengemodtagere inden for de første tre måneder, jf. § 27, stk. 2, i lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB). Efter de første tre måneder er det jobcenteret, der tilrettelægger og gennemfører kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 1, i LAB.
Kommunen har ansvaret for kontaktforløbet efter de første tre måneder, jf. § 2, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (LOB), og skal sørge for, at et jobcenter som en særskilt del af kommunens forvaltning udfører den kommunale beskæftigelsesindsats, jf. § 5 i LOB. Jobcenteret skal derfor – i overensstemmelse med den hidtil gældende forpligtelse – tilrettelægge og gennemføre kontaktforløbet således, at a-kassen deltager i jobsamtaler med jobcenteret, når personen ønsker dette, mens jobcenteret har ansvaret for kontaktforløbet. Det drejer sig om den første jobsamtale med jobcenteret efter de første tre måneder (den såkaldte overdragelsessamtale) og jobsamtalen om en obligatorisk intensiveret indsats senest, når personen har været ledig i 16 måneder.
A-kassen har pligt til at deltage i disse samtaler og har derfor også et ansvar for at deltage i samtalerne, hvis borgeren ønsker det, jf. § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2, i LAB.
Dagpengemodtagere skal selv booke jobsamtaler digitalt, jf. § 34, stk. 1, i LAB. Jobcenteret vælger dog, om dagpengemodtagere selv skal booke jobsamtaler digitalt, eller om jobcenteret vil indkalde til jobsamtaler, hvor personen har valgt, at a-kassen skal deltage. Det vil sige i de jobsamtaler, hvor a-kassen deltager, mens jobcenteret har ansvaret for kontaktforløbet. Det vil derfor være en hjælp for jobcenteret, at a-kassen markerer i deres fagsystem, om dagpengemodtageren ønsker a-kassens deltagelse i samtalen. Det er op til jobcenteret og a-kassen at aftale, hvordan samarbejdet omkring a-kassernes deltagelse i jobsamtalerne tilrettelægges.
Det er ikke den lediges ansvar at koordinere a-kassens deltagelse på jobsamler med dagpengemodtagere i jobcenteret.
-
Opdateret: 19-01-2024
Det fremgår af den nye § 34, stk. 1, 2. pkt., i LAB, at jobcenteret vælger, om dagpengemodtagere selv skal booke jobsamtaler digitalt, eller om jobcenteret vil indkalde til jobsamtaler, hvor personen har valgt, at a-kassen skal deltage, jf. § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2. Det drejer sig pr. 1. januar 2024 om den første jobsamtale med jobcenteret efter de første tre måneder (den såkaldte overdragelsessamtale) og jobsamtalen om en obligatorisk intensiveret indsats senest, når personen har været ledig i 16 måneder. Hvis a-kassen ikke deltager i samtalerne, skal personen selv booke jobsamtalen digitalt, jf. § 34, stk. 1, 1. pkt., i LAB.
Følgende fremgår af afsnit 3.1. om implementeringskonsekvenser for det offentlige i lovforslaget (L 129):
”Det vurderes, at de foreslåede bestemmelser er i overensstemmelse med princip 2 om digital kommunikation, idet flere samtaler kan selvbookes af dagpengemodtagere. Og det bliver muligt for det enkelte jobcenter at vælge om samtaler, hvor arbejdsløshedskassen deltager, skal selvbookes eller om jobcenteret indkalder. Det vil dermed som noget nyt være muligt, inden for de rammer som den enkelte arbejdsløshedskasse og jobcenter aftaler, at understøtte, at dagpengemodtagere også kan selvbooke disse samtaler. ”
Det betyder, at brug af selvbooking af fælles jobsamtaler er afhængig af rammerne, som a-kasser og jobcentre aftaler. Rammerne skal kunne understøtte, at der kan ske selvbooking af fælles jobsamtaler. Det kan fx ske ved, at jobcentrene og a-kasserne har aftalt timeslots, hvor de fælles jobsamtaler kan afholdes, men det er ikke et krav, at de har aftalt timeslots.
Det er ikke den lediges ansvar at koordinere a-kassens deltagelse på jobsamtaler med dagpengemodtagere i jobcenteret.
-
Opdateret: 09-02-2024
Anvendelsen af samtaletypen ’Fælles jobsamtale’ anvendes til kommunikation om indkaldelser til den 1. samtale efter overgangen til kontaktforløb i jobcenteret i de samtaler, hvor borgeren har ønsket, at a-kassen skal deltage, og hvor a-kassen derfor også skal bookes til samtalen. Hermed ved a-kassen, at det er en samtale, den skal deltage i. Hvis samtalen bliver afholdt uden a-kassens deltagelse, registreres den afholdte samtale som en jobsamtale. For borgere, der er omfattet af overgangsreglerne i forhold til deres aktuelle ledighedsforløb (dagpengemodtagere, der er ledige ved årsskiftet til 2024, og som har mindre end tre måneders dagpengeforbrug og derfor fortsætter kontaktforløbet i jobcenteret), skal samtaletypen ´fælles jobsamtale´ anvendes som hidtil, både når a-kassen deltager, og når a-kassen ikke deltager i samtalen.
-
Opdateret: 09-02-2024
Der vil medio marts 2024 komme en ny registreringsmulighed (udfaldsrum i en kodeliste), så sagsbehandler i såvel a-kasse som jobcenter målrettet kan registrere, hvis en ledig ønsker, at a-kassen skal deltage i den 1. jobsamtale (overgangssamtalen) med jobcenteret.
-
Opdateret: 19-01-2024
Dagpengemodtagere, der inden årsskiftet til 2024 var omfattet af a-kasseforsøget og derfor allerede havde deres kontaktforløb i a-kassen ved årsskiftet fortsætter deres kontaktforløb i a-kassen til de når 3 måneders ledighed. Fra 1. januar 2024 er de omfattet af de nye regler om kontaktforløbet.
Det betyder blandt andet, at de tidligere forsøgs-a-kasser ikke skal indkalde dagpengemodtageren til fælles jobsamtaler.
Dagpengemodtageren har et kontaktforløb i a-kassen i de første 3 måneder. Kontaktforløbet overgår til jobcenteret ved udgangen af den kalendermåned, hvori a-kassen har registreret 410 timers forbrug af retten til dagpenge (fuldtidsforsikrede). Herefter har dagpengemodtageren sit kontaktforløb i jobcenteret, hvor a-kassen kan deltage i den første jobsamtale. Der holdes ingen fælles jobsamtaler i a-kassen fra og med 1. januar 2024.
-
Opdateret: 10-01-2024
Dagpengemodtagere, som har været ledige i mindre end 3 måneder ved årsskiftet til 2024, og som er ledige ved årsskiftet fortsætter deres aktuelle ledighedsforløb i jobcenteret.
Det betyder, at personen er omfattet af de gamle regler (før årsskiftet), dvs. a-kassen har ikke ansvaret for kontaktforløbet for disse personer i de første 3 måneder, og der skal afholdes samtaler mv. efter de gamle regler. Det betyder, at der inden for de første 6 måneder skal afholdes en cv-samtale (inden for 2 uger), 4 individuelle jobsamtaler med jobcenteret og 2 fælles jobsamtaler med a-kassen. Der skal dog ikke afholdes 2 rådighedssamtaler i de første 6 måneder. Rådighedssamtaler afholdes efter behov. Dette gælder så længe, personen er omfattet af overgangsreglerne.
Hvis personen bliver afmeldt og tilmeldt som ledig igen efter årsskiftet til 2024, er personen ikke længere omfattet af overgangsreglerne. Personen er omfattet af de nye regler (efter årsskiftet). Det betyder, at personen har sit resterende kontaktforløb i a-kassen i de første tre måneder af ledighedsperioden, og der skal afholdes samtaler mv. efter de nye regler.
Kontakten til borgeren under hele kontaktforløbet, herunder jobordrer
-
Opdateret: 24-10-2023
Jobcenter og a-kasse må henvende sig til dagpengemodtageren i hele ledighedsperioden - uanset hvem der har ansvaret for kontaktforløbet.
De må også gerne f.eks. invitere dagpengemodtageren til jobmesser, de selv holder, mens ansvaret for kontaktforløbet er hos den anden aktør.
Det kan være en god idé at orientere den anden aktør om kontakten med dagpengemodtageren, men det er ikke et krav.
-
En ledig dagpengemodtager kan formidles på jobordrer af både jobcentre og a-kassen, uagtet hvem der har ansvaret for den lediges kontaktforløb på tidspunktet for formidling.
-
Opdateret: 09-02-2024
En ledig kan ikke selvbooke en jobsamtale i jobcentret, før ansvaret for kontaktforløbet er overgået til jobcenteret efter de første tre måneder (når slutdato for fravær id 75 er passeret). Tilsvarende gælder, at jobcenteret ikke kan indkalde dagpengemodtagere til jobsamtale i jobcenteret eller udstikke frister for selvbook af jobsamtale, før slutdato for fravær id 75 er passeret. Det gælder også for den 1. jobsamtale i jobcenteret, hvor a-kassen deltager, hvis borgeren ønsker det.
Andet
-
Opdateret: 24-10-2023
Der er ikke krav om en samarbejdsaftale, men det kan være en god idé at have en. Det er kommunen og a-kassen, som selv skal udforme aftalen.