Her kan du finde spørgsmål om anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.
Opdateret: 12-04-23
Med virkning fra 22. marts 2023 afskaffes kravet om, at der skal laves en beskæftigelsesplan og resultatrevision.
Reglerne om, at beskæftigelsesministeren årligt udmelder vejledende beskæftigelsespolitiske mål for kommunernes indsats er ikke ændret. Ministeren vil derfor fortsat udmelde vejledende beskæftigelsespolitiske mål.
Opdateret: 12-04-23
Fra d 22. marts kan tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering ikke længere gives som ret- og pligttilbud for ledige. Uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og som er i samme målgruppe som uddannelseshjælpsmodtagere, kan dog fortsat få øvrig vejledning og opkvalificering som et ret- og pligttilbud. Det skyldes, at de er underlagt krav om kontinuerlig aktivering. For disse grupper indgår øvrig vejledning og opkvalificering derfor også fortsat i fokusmålet for skærpet tilsyn.
Se øvrige spørgsmål/svar om fokusmålinger her:
Spørgsmål til fokusmålinger om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats
Opdateret: 12-04-23
Nej. Mestringstilbud er tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, som fremover ikke vil indgå i opgørelsen af fokusmål for sygedagpengemodtagere.
Opdateret: 12-04-23
Ja, der ændres ikke på reglerne om tilbud efter LAB § 97.
Opdateret: 12-04-23
Ja, der ændres ikke på reglerne om tilbud efter LAB § 97. Jobcentrene kan dermed fortsat give tilbud inden for den regionale uddannelsespulje efter LAB § 97 som et ret- og pligttilbud.
Opdateret: 12-04-23
Der er ikke ændret i reglerne om, hvad der indgår i ordinær uddannelse.
Tilbud om ordinær uddannelse er uddannelser, der har hjemmel i lov, og som udbydes generelt. Det kan fx være forberedende uddannelsesaktiviteter som RKV, FVU, HF og danskuddannelse for udlændinge, eller erhvervskompetencegivende uddannelsesaktiviteter som erhvervsuddannelser, AMU eller universitetsuddannelser. En uddannelse der ikke udbydes generelt kan fx være et særligt AMU-kursus, som er skræddersyet til at kunne benyttes som tilbud til ledige.
Det fremgår af § 90, 2. pkt. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at ordinære uddannelser skal være umiddelbart rettet mod job på arbejdsmarkedet. Det betyder, at uddannelserne skal være direkte kvalificerende til job på arbejdsmarkedet. Det vil sige, de skal have et indhold, som arbejdsgivere vil kunne gøre brug af på virksomheder. Det kan fx være et tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser eller tilbud om kurser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Der er med hjemmel i § 99 fastsat nærmere regler i kapitel 13 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, hvilke uddannelser der er omfattet af § 90, herunder også hvilke uddannelser, der er omfattet, selvom de ikke er umiddelbart rettet mod job på arbejdsmarkedet, dvs. visse forberedende uddannelser og kurser.
Opdateret: 12-04-23
Der er ikke ændret i reglerne om nytteindsats.
Uanset målgruppe vil tilbud i form af virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats og ordinær uddannelse gælde som ret og pligttilbud, for de målgrupper, der skal have et ret- og pligttilbud. Disse indsatser vil desuden indgå i fokusmål på samme måde som før den 22. marts 2023.
Se øvrige spørgsmål/svar om fokusmålinger her:
Spørgsmål til fokusmålinger om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats
Opdateret: 12-04-23
Nej, en kommune kan ikke bevillige midler i den regionale pulje, når midlerne i puljen er opbrugt.
En kommune kan bevillige kursus efter reglerne om den regionale uddannelsespulje i § 97, ”inden for en pulje”, jf. § 97, stk. 1. Det vil sige så længe, der er penge at bevillige. Et kursus kan derfor kun bevilliges under den regionale uddannelsespulje efter § 97 såfremt hele kurset er finansieret af midler fra puljen. Hvis midlerne i puljen er opbrugt, kan det derfor ikke længere gives efter § 97, men må gives efter enten § 90 ”ordinær uddannelse” eller § 91 ”øvrig vejledning og opkvalificering” afhængig af, hvilket vejlednings- og opkvalificeringstilbud, der er tale om.
Kommunen skal selv monitorere forbruget på puljen for at sikre, at der fortsat er midler i den regionale uddannelsespulje til at finansiere et tilbud, man ønsker at give efter § 97.
Opdateret: 12-04-23
Opgørelsen af ordinære løntimer i fokusmålingerne foretages på baggrund af lønoplysninger fra SKAT’s E-indkomstregister.
Opdateret: 12-04-23
Der ændres ikke i reglerne om, hvornår et jobcenter eller a-kasse kan omgøre personens ønskede samtaleform. Jobcentret og a-kassen skal vurdere dette konkret og individuelt.
Jobcentret eller a-kassen kan ændre personens ønskede samtaleform til fysisk fremmøde, hvis jobcentret eller a-kassen vurderer, at den valgte form ikke bidrager positivt til borgerens mulighed for job og uddannelse. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor:
• der skal igangsættes længerevarende uddannelses- eller aktiveringsforløb.
• der er tvivl om personens rådighed.
For så vidt angår opfølgningssamtaler for sygemeldte kan det f.eks. være tilfældet, hvis kommunen vurderer, at der er behov for personligt fremmøde for, at kommunen og den sygemeldte i dialog kan planlægge den videre opfølgning, hvis den sygemeldte har komplekse problemstillinger, eller hvis der er tvivl om personens uarbejdsdygtighed.
Opdateret: 12-04-23
Jobcentrets eller a-kassens omgørelse anses ikke for at være en forvaltningsafgørelse. Det skyldes, at omgørelsen er begrænset til at omhandle samtalens form og ikke i sig selv har en særlig indgribende karakter eller væsentlig personlig betydning.
Opdateret: 12-04-23
Muligheden for at vælge samtaleform omfatter også fælles jobsamtaler med a-kassen, som jobcentret står for at indkalde til og fælles jobsamtaler, som forsøgsa-kassen står for at indkalde til.
Jobcentret skal sørge for, at borgeren har mulighed for at kunne vælge samtaleform for disse samtaler.
Opdateret: 12-04-23
Første samtale tælles fra nyledighed, dvs. første dag i dagpengeperioden. Så længe a-dagpengeforløbet ikke afsluttes, vil de efterfølgende samtaler kunne afholdes digitalt og telefonisk. Der vil først skulle afholdes ny første samtale, hvis personen påbegynder ny dagpengeperiode forfra.
Opdateret: 12-04-23
Nej, lovforslaget lægger ikke op hertil.
I lovforslaget, der har været i høring, er der lagt op til, at det kun er dagpengemodtagere i målgruppen for et uddannelsespålæg, som a-kassen kan visitere til et kontaktforløb i jobcentret. Dette skal a-kassen gøre senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende.
Opdateret: 02-06-23
Gruppen af dagpengemodtagere, som melder sig ledige efter 1. januar 2024 skal have deres første tre måneders kontaktforløb i a-kassen.
Dagpengemodtagere i a-kasseforsøget, som derfor allerede har deres kontaktforløb i a-kassen pr. 1. januar 2024, fortsætter deres kontaktforløb i a-kassen til de når tre måneders ledighed skal have den resterende del af deres første tre måneders kontaktforløb i a-kassen.
Dagpengemodtagere med et igangværende dagpengeforløb på højst tre måneder pr. 1. januar 2024, som er ledige pr. 1. januar 2024, og som fx har været ledige i to måneder skal have den resterende del af deres første tre måneders kontaktforløb i jobcentret.
Dagpengemodtagere med et igangværende dagpengeforløb på højst tre måneder pr. 1. januar 2024, som melder sig ledige før 1. januar 2024, men som ikke er ledige pr. 1. januar 2024 skal have den resterende del af deres første tre måneders kontaktforløb i a-kassen, når de bliver ledige igen.
Opdateret: 02-06-23
Fra første januar 2024 vil ledige dagpengemodtagere starte deres ledighedsforløb i a-kassen de første tre måneder. Derefter vil ledighedsforløbet overgå til jobcentret.
Overleveringen fra a-kassen til jobcentret sker ved førstkommende månedsskifte, efter personen har haft et dagpengeforbrug på mindst 410 timer.
Modellen opgør dagpengeforbruget på baggrund af månedlige opgørelser i a-kassen, som derfor også skal sikre sig, at den ledige sendes videre i jobcentret på det rigtige tidspunkt.
Når borgerne er skiftet til jobcentret vil jobcentrene fortsat opgøre ledighedsperioden via sammenlagt ledighed.