Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Indsatser til unge uddannelseshjælpsmodtagere

Kommuner kan tilbyde forskellige indsatser til unge, der understøtter, at den unge kan påbegynde og gennemføre en uddannelse eller alternativt få et job som vejen til uddannelse.

Indsatsen til unge uddannelseshjælpsmodtagere skal hjælpe den unge til at starte på og gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er essentielt, at indsatsen skal være individuelt tilrettelagt og afstemt med den unge.

Nytteindsats, mentorstøtte, Brobygningsforløb og en virksomhedsrettet indsats er alle indsatser, der er viden om virker.

Nytteindsats

Nytteindsats virker for de åbenlyst uddannelsesparate unge. Det er unge med godt fodfæste på uddannelsesvejen, som har gavn af at blive ’vendt i døren’ og bedt om at forsørge sig selv op til uddannelsesstart. Hvis de unge bliver i systemet, har de fortsat gavn af at arbejde fra dag 1 gennem nytteindsats på en virksomhed.

Nytteindsats

Mentorstøtte

Mentorstøtte  kan spille en afgørende rolle som led i at bringe unge videre i job og uddannelse. En mentor kan støtte og hjælpe den unge ved bump på vejen. Et relativt lille omfang af mentorstøtte virker for de ’stærkeste’ af de udsatte unge.

Mentorstøtte

Brobygningsforløb

Brobygningsforløb på erhvervsskoler virker i forhold til at bringe unge videre i job og uddannelse samt at fastholde de unge i uddannelse. Det er særligt uddannelsesparate unge, men også de stærkeste aktivitetsparate unge, som har gavn af et Brobygningsforløb. De unge har forskellige grader af sociale, faglige og helbredsmæssige problemer.

Brobygningsforløb

Virksomhedsrettet indsats

For gruppen af unge, som ikke kan se sig selv på skolevejen mod uddannelse, fx i et Brobygningsforløb, kan en virksomhedsrettet indsats hjælpe på vej mod job og uddannelse. Det vil typisk være unge, hvor motivation mod job og uddannelse særligt skabes ved, at den unge danner sig konkrete praksiserfaringer i en virksomhedspraktik. Erfaringerne kan bruges på vejen mod uddannelse.

Virksomhedspraktik

Spørgsmål og svar

Vi modtager jævnligt spørgsmål vedr. indsatsen til de unge, som kan være af generel interesse.

Spørgsmål og svar om indsatser til unge

Sidst opdateret: 22-05-2023