Spring over hovedmenu

Pga. coronavirus (COVID-19) skal hjemmesidens indhold p.t. læses i sammenhæng med de coronarelaterede temaer og nyheder:

Forsiden af star.dk

Spring over venstremenu

Aktiv indsats: Spørgsmål og svar om midlertidige ændringer på beskæftigelsesområdet som følge af corona-virus

De nye foranstaltninger på beskæftigelsesområdet som følge af corona-virus rejser mange spørgsmål. Læs svarene på de oftest stillede spørgsmål om aktiv indsats.

Spørgsmålene og svarene vil løbende blive opdateret i takt med besvarelsen af indkomne spørgsmål. Sådan finder du de seneste spørgsmål/svar:

  • Spørgsmålene er ordnet kronologisk inden for hvert emne, så det senest besvarede spørgsmål ligger øverst.
  • Hvis svaret på et eksisterende spørgsmål bliver revideret, tilføjer vi ”revideret” i slutningen af spørgsmålet og flytter det op øverst.
  • Sidens ”sidst opdateret”-dato nederst på siden ændrer sig, når der tilføjes, revideres eller slettes spørgsmål/svar.
  • I bunden af et afsnit kan der ligge historiske svar, som ikke gælder mere. Vi har tilføjet "historisk" i slutningen af sådanne spørgsmål.

Samtaler og vejledning

Kan telefoniske og digitale samtaler medregnes til de obligatoriske samtaler? (revideret)

Svar 12-10-20:

Selvom beskæftigelsesindsatsen nu er åbnet for fysisk fremmøde i hele Danmark, så er der mulighed for – i en overgangsperiode til og med 31. december 2020 – at gøre brug af digitale og telefoniske samtaler, som dermed også tæller med i de obligatoriske samtaler i kontaktforløbet.

Tidligere gældende svar

Svar 17-06-20 - ikke længere gældende:

Selvom beskæftigelsesindsatsen nu er åbnet for fysisk fremmøde i hele Danmark, så er der mulighed for – i en overgangsperiode frem til 1. oktober 2020 – at gøre brug af digitale og telefoniske samtaler, som dermed også tæller med i de obligatoriske samtaler i kontaktforløbet.

Hvordan registreres digitale og telefoniske samtaler som nulstillende, hvis sagsbehandlingssystemet kun har denne funktion ved fysisk fremmøde? (revideret)

Svar 12-10-20:

Jobsamtalerne skal registreres som vanligt og i overensstemmelse med den anvendte kontakttype for jobsamtalen. Digitale og telefoniske jobsamtaler skal derfor i registreres som digitale hhv. telefoniske. Digitale og telefoniske jobsamtaler vil blive talt som nulstillende i perioden fra d. 27. maj 2020 og til og med 31. december 2020.

Det kommunale fagsystem kan dog i nogle tilfælde sætte begrænsninger for optimal registrering heraf. Kommunen kan evt. kontakte sin it-leverandør for afklaring af de konkrete registreringsforhold i fagsystemet.

Tidligere gældende svar

Svar 17-06-20 - ikke længere gældende:

Jobsamtalerne skal registreres som vanligt og i overensstemmelse med den anvendte kontakttype for jobsamtalen. Digitale og telefoniske jobsamtaler skal derfor i registreres som digitale hhv. telefoniske. Digitale og telefoniske jobsamtaler vil blive talt som nulstillende i perioden fra d. 27. maj 2020 og frem til den 1. oktober 2020.

Det kommunale fagsystem kan dog i nogle tilfælde sætte begrænsninger for optimal registrering heraf. Kommunen kan evt. kontakte sin it-leverandør for afklaring af de konkrete registreringsforhold i fagsystemet.

Er der krav til brug af bestemte programmer (f.eks. Skype), hvis fællessamtalen afholdes digitalt?

Svar 17-06-20:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller ikke krav til, hvilke programmer kommunen anvender til afholdelse af digitale samtaler, herunder fællessamtaler med a-kassen. Kommunen er ansvarlig for at sikre, at digitale møder afholdes i overensstemmelse med datasikkerhedsreglerne mv.

Skal alle borgere vejledes igen i forbindelse med genåbningen, dvs. også borgere, der er vejledt før 11. marts 2020 – og hvor der ikke er gået 6 måneder siden sidste vejledning? (revideret)

Svar 16-06-20:

Ja. Selvom der ikke er gået 6 måneder siden sidste vejledning, skal der på ny ske vejledning, idet personerne skal vejledes om, at rådighedsforpligtelsen genindføres, og dermed også om, hvad dette betyder for deres rettigheder og pligter efter loven. Som vanligt kan der ikke sanktioneres for manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen, før vejledningen er givet. Styrelsen kan således vejledende oplyse, at for alle borgere i hele landet skal vejledningen gives ved førstkommende samtale efter genåbningen, således at personer, der modtager ydelser efter loven, vejledes om, at rådighedsforpligtelsen genindføres, og hvad de har pligt til at stå til rådighed for.

Alle de kommuner i Region Syddanmark, Region Nordjylland, Region Midtjylland, der allerede har givet vejledning efter den første genåbningsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 686 af 26. maj 2020) skal ikke give den samme vejledning igen efter den nye bekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 867 af 12. juni 2020).

Det er derfor alene de af landets kommuner, der ikke allerede har givet vejledning efter den første genåbningsbekendtgørelse samt alle kommuner i Region Sjælland og Region Hovedstaden, der nu skal give vejledning efter denne nye bekendtgørelse.

Samtalen, hvor vejledningen finder sted, skal ikke nødvendigvis være en jobsamtale, idet det alene – jf. bekendtgørelsen § 8, stk. 5 – skal være ”førstkommende samtale efter bekendtgørelsens ikrafttræden”.

Tidligere gældende svar

Svar 11-06-20 - ikke længere gældende:

Ja. Selvom der ikke er gået 6 måneder siden sidste vejledning, skal der på ny ske vejledning, idet personerne skal vejledes om, at rådighedsforpligtelsen genindføres, og dermed også om, hvad dette betyder for deres rettigheder og pligter efter loven. Som vanligt kan der ikke sanktioneres for manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen, før vejledningen er givet. Styrelsen kan således vejledende oplyse, at for alle borgere i hele landet skal vejledningen gives ved førstkommende samtale efter bekendtgørelsens ikrafttræden, således at personer, der modtager ydelser efter loven, vejledes om, at rådighedsforpligtelsen genindføres, og hvad de har pligt til at stå til rådighed for.

Gælder vejledningsforpligtelsen efter den nye genåbningsbekendtgørelse nr. 867 af 12. juni 2020 kun borgere, der henvender sig om hjælp fra og med ikrafttrædelsesdatoen for bekendtgørelsen? (revideret)

Svar 16-06-20:

Nej. Når bekendtgørelsen træder i kraft, genindføres kommunernes vejledningsforpligtelse efter lov om aktiv socialpolitik i hele landet. Med bekendtgørelsen er reglerne for genåbning blevet ens i hele landet, således at de regler, der tidligere kun gjaldt i Vestdanmark, fremover gælder i hele landet.

Dette gælder altså både for de borgere, der var tilmeldt som ledige før suspensionsperioden, som blev tilmeldt under suspensionsperioden, som blev tilmeldt under den delvise genåbning og som tilmeldes efter den nye genåbningsfase pr. 15. juni 2020.

Tidligere gældende svar

Svar 28-05-20 - ikke længere gældende:

Nej. Når bekendtgørelsen træder i kraft, genindføres kommunens vejledningsforpligtelse efter lov om aktiv socialpolitik. Det gør sig gældende både for de grupper af borgere, der skal stå til rådighed for bl.a. fysisk fremmøde, og for de grupper af borgere, der har pligt til at stå til rådighed for den digitale beskæftigelsesindsats. Dette gælder altså både for de borgere, der var tilmeldt som ledige før suspensionsperioden, som blev tilmeldt under suspensionsperioden, og som tilmeldes efter genåbningen.

Hvornår skal vejledning gives, nu hvor der er genåbnet for fysisk fremmøde i hele landet? (revideret)

Svar 16-06-20:

Med bekendtgørelsen er reglerne for genåbning blevet ens i hele landet, således at de regler, der tidligere kun gjaldt i Vestdanmark, fremover gælder i hele landet.

Det betyder, at for alle landets kommuner kan vejledning foretages enten ved fysisk fremmøde eller digitalt/telefonisk frem til den 1. oktober 2020.

Som det fremgår af den nye genåbningsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 867 af 12. juni 2020) skal kommunernes vejledning ske efter reglerne i § 35 i lov om aktiv socialpolitik.

For alle borgere i hele landet skal vejledningen gives ved førstkommende samtale efter bekendtgørelsens ikrafttræden, således at personer, der modtager ydelser efter loven, vejledes om at rådighedsforpligtelsen genindføres, samt om hvilke aktiviteter de har pligt til at stå til rådighed for. Som vanligt kan der ikke sanktioneres for manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen, før vejledningen er givet.

Se desuden spørgsmålet: ”Genåbning: Skal alle borgere vejledes igen, dvs. også borgere, der er vejledt før 11. marts 2020 – og hvor der ikke er gået 6 måneder siden sidste vejledning?” for yderligere information om vejledning ved førstkommende samtale.

Hvordan skal vejledning gives nu, hvor der er genåbnet for fysisk fremmøde i hele landet? (revideret)

Svar 16-06-20:

Med bekendtgørelsen er reglerne for genåbning blevet ens i hele landet, således at de regler, der tidligere kun gjaldt i Vestdanmark, fremover gælder i hele landet.

Det betyder, at for alle landets kommuner kan vejledning foretages enten ved fysisk fremmøde eller digitalt/telefonisk. Dette gælder frem til den 1. oktober 2020. Kommunen fastlægger selv, hvilken metode (fysisk, digital eller telefonisk), der vælges.

Som det fremgår af genåbningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 867 af 12. juni 2020), skal kommunernes vejledning ske efter reglerne i § 35 i lov om aktiv socialpolitik.

Efter styrelsens opfattelse er der intet til hinder for, at kommunen medsender vejledningspjecerne, allerede når borgeren indkaldes til digital eller telefonisk samtale. Kommunen skal dog blot være opmærksom på, at lovens krav om fyldestgørende vejledning om rettigheder og pligter forud for sanktionering betyder, at pjecen ikke kan få virkning for borgeren, før borgeren er blevet mundtligt vejledt om pjecens indhold.

I de tilfælde, hvor der er tale om en digital samtale (der kan gennemføres frem til 1. oktober 2020), er det efter styrelsens opfattelse ikke et krav, at vejledningen efterfølgende udleveres ved et fysisk møde, men hvis kommunen afholder en digital samtale, skal vejledningen stadig sendes til borgeren efterfølgende – ligesom det ville gælde normalt ved fysiske møder. Dette gælder også selvom kommunen i øvrigt måtte have valgt at sende vejledningen før mødet.

Det er fortsat ikke tilstrækkeligt, at vejledning alene sker skriftligt uden en mundtlig gennemgang.

Tidligere gældende svar

Svar 28-05-20 - ikke længere gældende:

Som det fremgår af genåbningsbekendtgørelsen skal kommunernes vejledning ske efter reglerne i § 35 i lov om aktiv socialpolitik, dog således at vejledningen alene foretages digitalt eller telefonisk i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

For disse to regioner betyder det, at kommunen alene har pligt til at give vejledningen, når det er teknisk muligt for borgeren at deltage, f.eks. via telefon, Skype eller anden digital forbindelse, der muliggør dialog og tillader borgeren at stille spørgsmål undervejs. Vejledningen skal i umiddelbar tilknytning hertil sendes skriftligt til personen. Det er således ikke tilstrækkeligt, at vejledning alene sker skriftligt.

For landets øvrige regioner, hvor der er åbnet for fysisk fremmøde, kan vejledning foretages digitalt eller telefonisk frem til den 1. oktober 2020.
For alle borgere i hele landet skal vejledningen gives ved førstkommende samtale efter bekendtgørelsens ikrafttræden, således at personer, der modtager ydelser efter loven, vejledes om, at rådighedsforpligtelsen genindføres, og hvad de har pligt til at stå til rådighed for. Som vanligt kan der ikke sanktioneres for manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen, før vejledningen er givet.

Hvad betyder sidste sætning i § 3, stk. 3 i genåbningsbekendtgørelse nr. 867 af 12. juni 2020: ”dog har kommunen ikke pligt til at vejlede ansøgere eller modtagere af hjælp, når ansøgeren eller modtageren er omfattet af stk. 1 eller 2.”? (revideret)

Svar 16-06-20:

Bekendtgørelsens § 3 skal (ligesom §§ 5 og 13 i den første genåbningsbekendtgørelse (nr. 686 af 26. maj 2020)) i sin helheds forstås som en genindførsel af reglerne om vejledning, rådighed og sanktioner i lov om aktiv socialpolitik, dog ikke for så vidt angår de rettigheder og pligter (samt vejledningen herom), der fortsat er suspenderet.

De dele af beskæftigelsesindsatsen, der fortsat er suspenderet, fremgår af bekendtgørelsens §§ 1 og 2 samt i § 1 i bekendtgørelse nr. 866 af 12. juni 2020 om delvis genåbning og fortsat delvis suspension af integrationsindsatsen som følge af COVID-19. Referencen til stk. 1 og stk. 2 i bekendtgørelsens § 3, stk. 3, skal således forstås som henvisende til de dele af beskæftigelsesindsatsen, der fortsat er suspenderet.

Tidligere gældende svar

Svar 28-05-20 - ikke længere gældende:

Bekendtgørelsens § 5 (og § 13) skal i sin helheds forstås som en genindførsel af reglerne om vejledning, rådighed og sanktioner i lov om aktiv socialpolitik, dog ikke for så vidt angår de rettigheder og pligter (samt vejledningen herom), der fortsat er suspenderet. De dele af beskæftigelsesindsatsen, der fortsat er suspenderet, fremgår af bekendtgørelsens §§ 2-4 samt i § 1 og § 4 i bekendtgørelse nr. 685 af 26. maj 2020 om delvis genåbning og fortsat delvis suspension af integrationsindsatsen som følge af COVID-19. Referencen til stk. 1 og stk. 2 i bekendtgørelsens § 5, stk. 4, skal således forstås som henvisende til de dele af beskæftigelsesindsatsen, der fortsat er suspenderet, jf. bekendtgørelsens §§ 2-4 samt § 1 og § 4 i bekendtgørelse nr. 685 af 26. maj 2020 om delvis genåbning og fortsat delvis suspension af integrationsindsatsen som følge af COVID-19.

Hvorfor kan alle kommuner ikke – i en periode i forbindelse med genåbningen – nøjes med at vejlede skriftligt? (revideret)

Svar 16-06-20:

Forpligtelsen til at foretage en mundtlig vejledning opretholdes over hele landet af hensyn til at sikre, at borgeren har mulighed for at gå i dialog med jobcenteret om rettigheder og pligter tilknyttet hjælpen, herunder stille spørgsmål til den konkrete vejledning undervejs. Det vurderes at være centralt for borgerens retssikkerhed.

Det bemærkes i den forbindelse, at vejledningen efter § 35 i lov om aktiv socialpolitik skal gives ved førstkommende samtale efter bekendtgørelsens ikrafttræden, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 5.

Tidligere gældende svar

Svar 28-05-20 - ikke længere gældende:

Forpligtelsen til at foretage en mundtlig vejledning opretholdes over hele landet af hensyn til at sikre, at borgeren har mulighed for at gå i dialog med jobcenteret om rettigheder og pligter tilknyttet hjælpen, herunder stille spørgsmål til den konkrete vejledning undervejs. Det vurderes at være centralt for borgerens retssikkerhed.

Det bemærkes i den forbindelse, at vejledningen efter § 35 i lov om aktiv socialpolitik skal gives ved førstkommende samtale efter bekendtgørelsens ikrafttræden, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 5.

Hvad med den tilbagevendende vejledning, der efter loven skal gives hvert halve år. Hvordan skal den gives i forbindelse med genåbningen?

Svar 29-05-20:

Den halvårlige gennemgang af vejledningen efter § 35 skal ske ved personlig kontakt med personen, men kommunen kan vælge at foretage gennemgangen af vejledningen f.eks. via telefon, Skype eller anden digital forbindelse. En digital vejledning vil således kunne gennemføres under den digitale genåbning, også i de dele af landet, hvor de er åbnet for fysisk fremmøde.

Særligt for aktivitetsparate modtagere af hjælp skal kommunen være opmærksom på, at gennemgangen af vejledningen hvert halve år under normale omstændigheder skal ved personlig kontakt til personen, men at kommunen efter omstændighederne kan vælge at foretage gennemgangen pr. telefon m.v. Dog skal kommunen være opmærksom på, at der i forhold til en aktivitetsparat person efter en konkret vurdering kan være behov for, at vejledningen gennemgås ved personligt fremmøde med henblik på at sikre, at personen forstår sine rettigheder og pligter.

Skal/må kommunerne i indkaldelsesbrevet til den første samtale efter genåbningen medsende vejledningspjecen fra STAR?

Svar 28-05-20:

Efter styrelsens opfattelse er der intet til hinder for, at kommunen medsender vejledningspjecerne, når borgeren indkaldes til (digital) samtale. Kommunen skal i den forbindelse være opmærksom på, at lovens krav om fyldestgørende vejledning om rettigheder og pligter forud for sanktionering betyder, at pjecen ikke kan få virkning for borgeren, før borgeren er blevet mundtligt vejledt om pjecens indhold.

Kan der afholdes samtaler pr. telefon eller digitalt i suspensionsperioden, og er disse samtaler nulstillende? (historisk))

Svar 16-04-20 - ikke længere gældende:

Det er muligt i suspensionsperioden at afholde digitale eller telefoniske samtaler med borgeren i tilfælde, hvor det vurderes at kunne understøtte borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet, eller hvor det vurderes hensigtsmæssigt af særlige hensyn, fx ift. borgerens sociale/psykiske ve og vel. Det kan ikke få ydelsesmæssige konsekvenser for borgeren ikke at deltage i samtalen. Det er således frivilligt, om borgeren ønsker at deltage.

Det er styrelsens vurdering, at der er en række kontakter til borgerne, som jobcentret meningsfuldt kan vedligeholde via telefonisk eller digital kontakt i løbet af suspensionsperioden – hvis borgeren ønsker at medvirke hertil. Det kan fx være:

  • Løbende kontakt med mentor
  • Sparring og vejledning vedr. jobsøgning i brancher/funktioner, hvor der er behov for arbejdskraft
  • Kontakt i forbindelse med udarbejdelse af den forberedende del til rehabiliteringsteamet
  • Kontakt til borgere, som sagsbehandleren af den ene eller anden årsag er bekymret for
  • Kontakt til udsatte borgere for at understøtte, at borgeren ikke bliver mere marginaliseret og kommer længere væk fra arbejdsmarkedet
  • Kontakt til borgere, hvor kommunen bistår borgeren med jobsøgning eller formidling af job
  • Give tilbud om digitale vejlednings- og opkvalificeringsforløb.

De samtaler, der holdes i suspensionsperioden, vil ikke være nulstillende samtaler.

Suspenderingen af den aktive indsats har naturligvis indflydelse på kommuner og a-kassers resultater og indsats og vil derfor også få betydning for den statslige opfølgning på indsatsen. Det vil der blive taget højde for efter suspensionsperioden, når den statslige opfølgning på kommunernes indsats genetableres.

Skal telefoniske samtaler med borgerne i suspensionsperioden registreres som nulstillende samtaler? (historisk)

Svar 30-03-20 - ikke længere gældende:

Alle digitale eller telefoniske samtaler i suspensionsperioden bør registreres som sådan (digitale/elektroniske). Jobsamtaler, der afholdes digitalt eller telefonisk, skal registreres som jobsamtaler med mødeform digital eller telefonisk. Der vil ikke blive talt nulstillende samtaler i suspensionsperioden.

Suspenderingen af den aktive indsats har naturligvis indflydelse på kommuner og a-kassers resultater og indsats, herunder naturligvis også afholdelsen af samtaler, og vil derfor også få betydning for den statslige opfølgning på indsatsen. Det vil der blive taget højde for efter suspensionsperioden, når den statslige opfølgning på kommunernes og a-kassernes indsats genetableres.

Skal der holdes fællessamtaler i suspensionsperioden? (historisk)

Svar 30-03-20 - ikke længere gældende:

Der er ikke krav om, at der skal gennemføres fællessamtaler med deltagelse af både jobcenter og a-kasse for forsikrede ledige i suspensionsperioden. På samme måde som gælder for øvrige samtaler, kan der dog efter nærmere aftale med den ledige afholdes digitale fællessamtaler med dagpengemodtagere i suspensionsperioden. Det er vigtigt at understrege, at sådanne fællessamtaler – ligesom de øvrige samtaler i suspensionsperioden – er frivillige for den ledige, som ikke kan sanktioneres for ikke at (ville) deltage.

Digitale eller telefoniske samtaler i suspensionsperioden, herunder fællessamtaler, bør registreres som sådan (digitale/elektroniske), men vil ikke blive talt som nulstillende samtaler.

Suspenderingen af den aktive indsats har naturligvis indflydelse på kommuner og a-kassers resultater og indsats, herunder naturligvis også afholdelsen af fællessamtaler, og vil derfor også få betydning for den statslige opfølgning på indsatsen. Det vil der blive taget højde for efter suspensionsperioden, når den statslige opfølgning på kommunernes og a-kassernes indsats genetableres.

Det grundlæggende formål med fællessamtalerne i kontaktforløbet for dagpengemodtagere er, at både jobcenter og a-kasse deltager i en samtale med borgeren. Samtalen kan bruges til sikre en fælles forståelse af, hvad der skal til for at understøtte borgerens vej tilbage i job. Det er derfor hensigten, at både jobcenter og a-kasse deltager i fællessamtalerne med borgeren, og jobcentrene bør ikke bruge ’fællessamtaler’ som et værktøj til at indkalde borgere til samtaler uden a-kassens deltagelse. Det er muligt at oprette telefoniske møder på Jobnet, som borgeren selv kan booke. Det kan dog ikke få ydelsesmæssig konsekvens for borgerne, hvis de vælger ikke at deltage i den telefoniske samtale, selvom de selv har booket den.

Har borgere ret til en samtale? (historisk)

Svar 30-03-20 - ikke længere gældende:

Nej, i suspensionsperioden har borgeren ikke ret til en jobsamtale. Dog kan kommunen og a-kasser vælge at afholde samtaler digitalt eller telefonisk med borgere, som ønsker en samtale.

Styrelsen opfordrer dog kommuner og a-kasser til at holde digital eller telefonisk kontakt med borgere, hvis det vurderes påkrævet af særlige hensyn, fx af borgerens sociale/psykiske ve og vel, eller hvor det vurderes at ville understøtte borgernes mulighed for at opnå eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Hvordan skal frister for booking af samtaler håndteres? (historisk)

Svar 19-03-20 - ikke længere gældende:

Kommunerne skal fjerne de opsatte frister, der måtte fremgå i borgerens forløb, og som ikke er relevante under den midlertidige suspension af beskæftigelsesindsatsen. Hvis dette ikke gøres, vil borgere stadig blive informeret om aktive frister på Jobnet. Der sendes dog ikke længere sms- og mailpåmindelser om frister og møder. Det skal bemærkes, at det ikke kan få ydelsesmæssig konsekvens for borgeren, selvom de pågældende frister ikke fjernes.

Er det muligt at tilbyde borgerne, at de kan selvbooke telefoniske samtaler med vores rådgivere, i fald borgerne selv ønsker det? (historisk)

Svar 19-03-20 - ikke længere gældende:

Ja, det er muligt at oprette telefoniske møder på Jobnet, som borgeren selv kan booke. Det skal dog bemærkes, at det ikke kan få ydelsesmæssig konsekvens for borgerne, hvis de vælger ikke at deltage i den telefoniske samtale, selvom de selv har booket den.

Afmeldes dagpengemodtagere automatisk, hvis de ikke selvbooker inden for en tidligere fremsendt frist? (historisk)

Svar 16-03-20 - ikke længere gældende:

Nej. Da dele af beskæftigelsesindsatsen er midlertidig suspenderet, vil dagpengemodtagere ikke som hidtil, blive automatisk afmeldt, hvis de ikke booker deres samtale inden for den opsatte frist.

Betyder suspensionen, at jobcentre og a-kasser ikke må holde telefoniske samtaler med borgerne? (historisk)

Svar 30-03-20 - ikke længere gældende:

Jobcentre og a-kasser må gerne holde telefoniske eller digitale samtaler – både jobsamtaler og andre samtaler - med borgerne. Det kan dog ikke få ydelsesmæssige konsekvenser for borgeren ikke at deltage i samtalen. Det er således frivilligt, om borgeren ønsker at deltage.

Tilbud

Hvordan skal jobcentrene forholde sig til tilbud, løntilskud, opkvalificering m.v. for en kontanthjælpsmodtager, der med ret til ferie tager på ikke-nødvendig rejse til lande, hvortil udrejse frarådes?

Svar 03-07-20:

Det er STAR’s vurdering, at kommunerne er forpligtede til at bakke op om de udmeldinger, som de centrale offentlige myndigheder kommer med. Regeringen har i sine udmeldinger taget udgangspunkt i et forsigtighedsprincip, som skal efterleves af de offentlige myndigheder. Således skal kommunerne efter STAR’s opfattelse tage det væsentlige samfundsmæssige hensyn, at kommunerne ikke giver disse personer tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med en smitterisiko for andre mennesker som følge.

Er der tale om lande for hvilke, der anbefales 14 dages karantæne efter hjemkomst, vil personen grundet den manglende rådighed for arbejdsmarkedet ikke kunne modtage kontanthjælp, og som følge deraf kan personen i de 14 dage ikke gives tilbud som ydelsesmodtager.

Hvordan tæller den såkaldte ”døde periode” for dagpengemodtagere ift. ordninger, hvor der kræves forudgående ledighedsanciennitet (dvs. ved løntilskudsjob, voksenlærlinge, jobrotation og opkvalificering i forbindelse med ansættelse)? Og gælder der også en ”død periode” for andre målgrupper?

Svar 01-07-20:

For dagpengemodtagere er der ikke ændringer i reglerne om, hvilke perioder der kan medregnes i forhold til kravene om forudgående ledighedsanciennitet for, at en borger kan ansættes med løntilskud, som jobrotationsvikar, som voksenlærling og ved opkvalificering i forbindelse med ansættelse. Reglerne står i § 9 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Dermed kan dagpenge/løntilskudsjob i perioden marts-august 2020 medregnes på samme måde som dagpenge/løntilskudsjob i andre perioder, selvom perioden marts-august 2020 for dagpengemodtagere anses for en ”død periode” i forhold til kontaktforløbet og i dagpengesystemet.

For øvrige borgere vil der ikke – hverken i kontaktforløbet eller i ydelsessystemet – være en ”død periode”. For disse borgere beregnes forudgående ledighed som hidtil.

Hvordan tæller den såkaldte ”døde periode” for dagpengemodtagere ift. kontaktforløbet mv.? Og gælder der en tilsvarende ”død periode” for øvrige målgrupper?

Svar 01-07-20:

Det er i dagpengesystemet besluttet, at perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 ikke tæller med i opgørelsen af ledighedsperioden i dagpengesystemet. Perioden anses hermed for at være en såkaldt ”død periode”.

For dagpengemodtagere vil denne ”døde periode” også gælde i forhold til opgørelsen af de første 6 måneder i kontaktforløbet, tidspunktet for ret- pligt-tilbud og reglerne om at jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere skal være gennemført inden for 6/9 måneders ledighed. Det betyder, at de seks måneder (fra 1. marts til og med udgangen af august) ikke vil tælle med i opgørelsen af disse perioder. Modsat vil den ”døde periode” fortsat tælle med ved beregningen af 5 ugers karens for jobrettet uddannelse.

For dagpengemodtagere, der har hele eller en del af den ”døde periode” i deres første 6/9 måneders ledighed, vil der dermed være en længere periode til at holde samtalerne i, til at deltage i ret- og pligttilbud samt til at gennemføre jobrettet uddannelse.

Hermed vil opgørelsen af perioden ift. lovkrav i den aktive indsats for dagpengemodtagere som hovedregel svare til opgørelsen i dagpengesystemet.

For øvrige borgere, som også har ret og pligt til et kontaktforløb mv., vil der – hverken i kontaktforløbet mv. eller i ydelsessystemet – være en tilsvarende ”død periode”. For disse borgere beregnes de første 6 måneder i kontaktforløbet og tidspunkt for ret- og pligttilbud mv. som hidtil.

Kan vi give alle kurser mv. under varslingspuljen, og hvilke frister gælder der?

Svar 17-06-20:

Jobcentrene kan give alle kurser mv. under puljen til opkvalificering i forbindelse med større afskedigelser.

Der er fortsat en udskydelse af fristerne for tilbud. De udskudte frister for tilbud under varslingspuljen gælder for ledige, som er fratrådt virksomheden inden for perioden den 20. marts til 15. juni 2020 (ikrafttrædelsestidspunktet for bekendtgørelse nr. 867 af12. juni 2020), således at tilbud skal være aftalt senest 1 måned efter, påbegyndt senest 4 måneder efter og afsluttet senest 7 måneder efter den 15. juni 2020.

Skal jobrotationsforløb udsættes, aflyses eller kan forløbet fortsat gennemføres? (revideret)

Svar 17-06-20:

Jobcentrene og a-kasserne i hele landet kan give en almindelig beskæftigelsesindsats, og dermed kan der bevilges nye jobrotationsforløb samt videreføres igangsatte jobrotationsforløb.

Tidligere gældende svar

Region Hovedstaden og Sjælland

Svar 09-06-20 - ikke længere gældende:

Der er fortsat både mulighed for at bevilge nye jobrotationsforløb samt videreføre igangsatte jobrotationsforløb.

Der kan dog fortsat kun udbetales jobrotationsydelse til arbejdsgiveren for de timer, hvor den/de beskæftigede deltager i efteruddannelse med løn, og der samtidig er ansat en jobrotationsvikar. Det vil sige, at der fortsat skal være en time-til-time-relation mellem den beskæftigedes uddannelsestimer og vikartimerne.

Hvis den/de beskæftigede ikke kan deltage i planlagt efteruddannelse, fx fordi uddannelsessteder fortsat holder lukket, og de heller ikke kan deltage i efteruddannelsen digitalt, må jobcenteret sammen med arbejdsgiveren vurdere, om forløbet skal udsættes/aflyses.

Hvis vikaren er påbegyndt vikariatet, skal en udsættelse/aflysning betragtes som et ophør med vikaransættelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at vikaren er ansat på alm. vilkår, og dermed skal et ophør ske i overensstemmelse med almindelige opsigelsesvarsler mv.

Hvis den/de beskæftigede fortsat kan deltage i planlagt efteruddannelse, fx digitalt, vil der kunne udbetales jobrotationsydelse for de timer, hvor den beskæftigede deltager i efteruddannelsen med løn og vikaren samtidig er ansat. Det er en betingelse, at de øvrige betingelser for jobrotation er opfyldt.

Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark

Svar 09-06-20 - ikke længere gældende:

I Vestdanmark vil jobcentrene og a-kasserne kunne give en almindelig beskæftigelsesindsats og dermed kunne
bevilge nye jobrotationsforløb samt videreføre igangsatte jobrotationsforløb.

Tidligere gældende svar

Svar 16-04-20 - ikke længere gældende:

Under den midlertidige delvise suspension af beskæftigelsesindsatsen er der både mulighed for at bevilge nye jobrotationsforløb samt videreføre igangsatte jobrotationsforløb.

Der kan dog fortsat kun udbetales jobrotationsydelse til arbejdsgiveren for de timer, hvor den/de beskæftigede deltager i efteruddannelse med løn, og der samtidig er ansat en jobrotationsvikar. Det vil sige, at der fortsat skal være en time-til-time-relation mellem den beskæftigedes uddannelsestimer og vikartimerne.

Hvis den/de beskæftigede ikke kan deltage i planlagt efteruddannelse, fordi uddannelsesstederne holder lukket, og heller ikke kan deltage i efteruddannelsen digitalt, må jobcenteret sammen med arbejdsgiveren vurdere, om forløbet skal udsættes/aflyses.

Hvis vikaren er påbegyndt vikariatet, skal en udsættelse/aflysning betragtes som et ophør med vikaransættelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at vikaren er ansat på alm. vilkår, og dermed skal et ophør ske i overensstemmelse med almindelige opsigelsesvarsler mv.

Hvis den/de beskæftigede fortsat kan deltage i planlagt efteruddannelse, fx digitalt, vil der kunne udbetales jobrotationsydelse for de timer, hvor den beskæftigede deltager i efteruddannelsen med løn og vikaren samtidig er ansat. Det er en betingelse, at de øvrige betingelser for jobrotation er opfyldt.

Kan der bevilges virksomhedspraktik/løntilskudsjob hos en privat arbejdsgiver, hvis der stadig er ansatte i virksomheden, som er hjemsendt med lønkompensation?

Svar 17-06-20:

Med genåbningen af beskæftigelsesindsatsen er det igen muligt at bevilge tilbud om virksomhedspraktik og løntilskudsjob hos private arbejdsgivere, hvis alle betingelser for tilbuddet i øvrigt er opfyldt.

Der er ikke et forbud i reglerne mod at give tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskudsjob i virksomheder, hvor der fortsat er ansatte, som er hjemsendt med lønkompensation.

Men betingelserne for tilbuddet, bl.a. formålet skal være opfyldt.

For tilbud om virksomhedspraktik skal tilbuddet gives med henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer og at afklare og bringe personen tættere på jobmål, ved at personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge. Derudover skal en virksomhedspraktik tilrettelægges, så den så vidt muligt kombineres med eller efterfølges af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager. Der gælder særlige regler for uddannelseshjælpsmodtagere samt for sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb (som er i et ansættelsesforhold).

For tilbud om løntilskudsjob skal tilbuddet gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Der gælder særlige regler for førtidspensionister.

Jobcenteret skal dermed vurdere, om formålet med en virksomhedspraktik/løntilskudsansættelse kan opfyldes for personen, hvis der stadig er ansatte i virksomheden, som er hjemsendte med lønkompensation. Kan en ledig gå direkte ind og overtage et job, som en hjemsendt ansat på lønkompensationsordningen har varetaget, vil formålet ikke være opfyldt.

Jobcenteret skal særligt være opmærksom på og sikre sig, at personen vil kunne opnå den tilstrækkelige afklaring/udvikling via en virksomhedspraktik eller oplæring/genoptræning via en løntilskudsansættelse.

Alle øvrige betingelser for tilbuddet skal også være opfyldt. Det gælder bl.a. rimelighedskravet og merbeskæftigelseskravet (for løntilskudsjob).
For en beskrivelse af, om ordinært ansatte, der er eller har været hjemsendt med lønkompensation, indgår i opgørelsen af rimeligheds- og merbeskæftigelseskravet henvises der til særskilt spørgsmål/svar herom.

Skal ansatte, som har været/er hjemsendt med lønkompensation, tælles som ”ansatte med offentligt tilskud” i forhold til opgørelsen af rimeligheds- og beskæftigelseskravet?

Svar 17-06-20:

For så vidt angår opgørelsen af tilskudspersoner i forhold til rimelighedskravet, fremgår det af §§ 63 og 77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), hvem der skal tælles med.

Af § 63 og § 77 i LAB fremgår det således, at personer i virksomhedspraktik og nytteindsats (herunder fra integrationslovens område) samt personer ansat med løntilskud efter kapitel 12 i LAB (herunder fra kompensationsloven) tæller med som tilskudspersoner. Ansatte som har været hjemsendt med lønkompensation skal altså ikke tælle med i antallet af tilskudspersoner.

I forhold til merbeskæftigelseskravet gælder det efter § 79 stk. 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (BAB), at man ved opgørelsen af antallet af antal ordinært ansatte medregner alle beskæftigede (opgjort som fuldtidspersoner). Man skal dog ikke medregne ansatte med offentligt tilskud.

Reglen i BAB § 79 om, at der ikke skal medregnes ”ansatte med offentligt tilskud” omhandler kun personer, hvor personen er blevet ansat med bevilling af offentligt tilskud efter reglerne i LAB, Integrationsloven og Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. - dvs. løntilskudsjob, fleksjob, jobrotation og voksenlærlinge. Det vil sige, at ordinært ansatte – som en virksomhed i en periode har modtaget/modtager lønkompensation til - ikke skal anses for at være omfattet af ”ansatte med offentligt tilskud”.

Hvordan er en person i løntilskudsjob stillet i de situationer, hvor der etableres arbejdsfordeling? (revideret)

Svar 09-06-20:

Hvis en person allerede er ansat med løntilskud, og der herefter aftales/indføres arbejdsfordeling i virksomheden, kan ansættelsesforholdet – hvis borger og virksomhed er enige om det – videreføres indtil den aftalte slutdato. Det skyldes, at personen i løntilskudsjob er ansat på almindelige overenskomstmæssige vilkår i den afgrænsede og aftalte periode.

Når personen i løntilskudsjob deltager i en arbejdsfordeling, gælder der samme regler for pågældende som for de ordinært ansatte.

Jobcenteret bør dog generelt overveje, om de nye omstændigheder giver anledning til en revision af tilbuddet. Fx om det vil være hensigtsmæssigt (og muligt) at flytte den løntilskudsansatte til en anden afdeling (andet P-nummer), hvor der ikke er etableret arbejdsfordeling. Hvis dette ikke er muligt bør det overvejes, om den ”nye ansættelsessituation” fortsat er i overensstemmelse med intentionerne i gældende regler og det oprindelige formål med ansættelsen. Hvis jobcenteret vurderer, at formålet ikke længere er opfyldt, bør forløbet afbrydes med gældende opsigelsesvarsel som følge af overenskomsten på området.

Tidligere gældende svar

Svar 16-04-20 - ikke længere gældende:

Hvis en person allerede er ansat med løntilskud, og der herefter aftales/indføres arbejdsfordeling i virksomheden, kan ansættelsesforholdet – hvis borger og virksomhed er enige om det – videreføres indtil den aftalte slutdato. Det skyldes, at personen i løntilskudsjob er ansat på almindelige overenskomstmæssige vilkår i den afgrænsede og aftalte periode.

Når personen i løntilskudsjob deltager i en arbejdsfordeling, gælder der samme regler for pågældende som for de ordinært ansatte.

Jobcenteret bør dog generelt overveje, om de nye omstændigheder giver anledning til en revision af tilbuddet. Fx om det vil være hensigtsmæssigt (og muligt) at flytte den løntilskudsansatte til en anden afdeling (andet P-nummer), hvor der ikke er etableret arbejdsfordeling. Hvis dette ikke er muligt bør det overvejes, om den ”nye ansættelsessituation” fortsat er i overensstemmelse med intentionerne i gældende regler og det oprindelige formål med ansættelsen. Hvis jobcenteret vurderer, at formålet ikke længere er opfyldt, bør forløbet afbrydes med gældende opsigelsesvarsel som følge af overenskomsten på området.

Det bemærkes, at en eventuel videreførelse af et løntilskudsjob vil bero på en frivillig aftale mellem personen i løntilskud og virksomheden. Det vil derfor ikke kunne få ydelsesmæssige konsekvenser for personen i løntilskud at afslå en videreførelse af ansættelsen i løntilskud.

Er løntilskudsjob omfattet af lønkompensationsordningen?

Svar 22-04-20:

I de situationer, hvor arbejdsgiveren modtager tilskud til en medarbejders løn efter løntilskudsreglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil arbejdsgiveren ikke kunne modtage kompensation fra lønkompensationsordningen. Det skyldes, at der ikke kan gives lønkompensation til medarbejdere ansat ”med særlige forhold”, hvilket bl.a. dækker over medarbejdere på anden offentlig støtte.

En arbejdsgiver, der har en person ansat efter reglerne om løntilskud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har alene en ret, men ikke en pligt, til at anmode om og modtage løntilskuddet. Virksomheden kan dermed vælge ikke er hjemtage løntilskuddet for i stedet at modtage lønkompensation, hvis betingelserne herfor i øvrigt er overholdt.

Hvis arbejdsgiveren således vælger ikke at modtage løntilskuddet, men i øvrigt ikke beder jobcenteret om, at løntilskudsforløbet ophører/overgår til ansættelse uden tilskud, så vil løntilskudsperioden (bevillingsperioden) løbe videre.

Hvis fx tilbud om en løntilskudsansættelse er bevilget for 6 måneder, og arbejdsgiveren vælger ikke at modtage løntilskud for 2 måneder i midten af forløbet, vil disse 2 måneder fortsat medgå i de 6 måneder, der er bevilget.

Iflg. § 55, stk. 4, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i forbruget af dagpengeperioden.

Vælger arbejdsgiveren at rette henvendelse til jobcenteret for at få borgeren til at overgå til helt ordinær ansættelse (uden løntilskud), og nedsætter jobcenteret herefter tilbudsperioden, så vil tilbudsperioden kun være den reducerede periode. Borgeren vil efter den ordinære ansættelse ikke kunne ansættes med løntilskud hos samme arbejdsgiver, med mindre det ikke længere er det seneste ansættelsessted.

Styrelsen henviser i øvrigt til virksomhedsguiden.dk for en nærmere gennemgang af reglerne for lønkompensationsordningen:

Virksomhedsguiden (nyt vindue)

Vil det i suspensionsperioden ikke være muligt at igangsætte selvfundne praktikker og løntilskud? Og er det muligt at genoptage et afsluttet forløb? (historisk)

Svar 22-04-20 - ikke længere gældende:

Under suspensionsperioden vil det ikke være muligt at igangsætte selvfundne virksomhedspraktikker eller løntilskud. Det er heller ikke under suspensionsperioden muligt at genoptage et virksomhedsrettet forløb, som blev afsluttet, da suspensionen trådte i kraft.

Herudover henvises der til de øvrige spørgsmål/svar om retningslinjerne for de virksomhedsrettede tilbud under suspensionsperioden.

Kan kurser og uddannelse gennemføres og udbydes, hvis det foregår som online undervisning, herunder seks ugers jobrettet uddannelse? (historisk)

Svar 21-04-20 - ikke længere gældende:

Ja, tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 14 samt jobrettet uddannelse efter loven kapitel 9 kan bevilges og påbegyndes, hvis borgeren er enig, og forløbet afholdes digitalt. Forløb, som er påbegyndt forud for suspensionsperioden kan også videreføres og afsluttes, hvis borgeren er enig, og forløbet afholdes digitalt.

Dette gælder både ordinære uddannelsestilbud, fx AMU-kurser, men også øvrige vejlednings- og opkvalificeringsforløb, fx jobsøgningskurser m.v., som udbydes af andre aktører.

Seks ugers jobrettet uddannelse kan bevilges og påbegyndes som fjernundervisning op til og med erhvervsuddannelsesniveau i perioden, hvor dele af den aktive indsats er suspenderet. Akademimoduler, som fremgår af positivlisten, kan også tages som fjernundervisning, jf. de almindeligt gældende regler. Bestemmelsen i hhv. bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse og bekendtgørelse om fleksjob om, at der ikke kan deltages i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvis undervisningen foregår som fjernundervisning, er således fraveget. På Styrelsen for IT og Lærings hjemmeside fremgår, hvilke AMK-kurser og akademimoduler der udbydes online:

www.voksenuddannelse.dk (nyt vindue)

Generelt gælder det, at det er frivilligt for borgerne at deltage i tilbuddet, hvorfor borgeren ikke kan sanktioneres for ikke at tage imod et tilbud.

Kan der i suspensionsperioden igangsættes nye virksomhedspraktikker og ansættelser med løntilskud? (historisk)

Svar 16-04-20 - ikke længere gældende:

Under den midlertidige delvise suspension af beskæftigelsesindsatsen kan der ikke igangsættes nye virksomhedspraktikker og ansættelser med løntilskud.

Allerede igangsatte tilbud vil dog kunne videreføres og eventuelt forlænges efter gældende regler, hvis virksomhed og borger er enige herom. Styrelsen vil i denne sammenhæng opfordre kommunerne til at afsøge og drøfte med ledige og virksomhederne om forløbet kan fortsætte. Her bør hensyn som risiko for smittespredning, opretholdelse af formål og intentioner med forløbet og fastholdelse af særligt udsatte borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet vægte med.

Ifølge suspensionsbekendtgørelsen kan løntilskudsjob fortsætte under suspensionsperioden, hvis borger og arbejdsgiver er enige herom. Skal et sådant løntilskudsjob ophøre, hvis løntilskudspersonen efterfølgende hjemsendes på grund af smittefare? (historisk)

Svar 03-04-20 - ikke længere gældende:

Hvis en løntilskudsperson bliver hjemsendt med løn, vil løntilskudsjobbet kunne fortsætte under hjemsendelsen. 

Hvis en løntilskudsperson hjemsendes uden løn, gælder følgende:

Udgangspunktet er, at en arbejdsgiver ikke uden videre kan sende sine medarbejdere hjem og indstille udbetalingen af løn til dem. Hvad enten arbejdsgiveren kalder det afskedigelse eller hjemsendelse, skal det ske med overholdelse af de individuelle varsler, som medarbejderne hver især har krav på efter lov, overenskomst eller ansættelsesaftale.

Visse overenskomster indeholder dog adgang for arbejdsgiverne til med lønfrigørende virkning og uden overholdelse af de opsigelsesvarsler – som de ansatte normalt har krav på – at hjemsende ansatte. Hjemsendelse skal være begrundet i et forhold, som fremgår af overenskomsten. For en løntilskudsperson med en sådan overenskomst, vil hjemsendelse uden løn ikke nødvendigvis medføre, at løntilskudsjobbet skal stoppe. Der udbetales dog ikke løntilskud, så længe personen er hjemsendt uden løn.

Bliver en løntilskudsperson hjemsendt uden løn, uden at personen har en overenskomst, der giver adgang til hjemsendelse uden løn, skal løntilskuddet stoppe, og det skal registreres som afsluttet i systemerne. For så vidt angår mulighederne for genoptagelse efter suspensionsperioden, henvises til følgende spørgsmål-svar på denne side:

”Skal virksomhedsrettede forløb (løntilskud og virksomhedspraktikker), der indstilles som følge af suspensionen af beskæftigelsesindsatsen, afsluttes i de kommunale fagsystemer, og skal bevillingen over for virksomheden annulleres? Eller kan forløbene stilles i bero med henblik på at kunne genoptages efterfølgende?”

Skal virksomhedsrettede forløb (løntilskud og virksomhedspraktikker), der indstilles som følge af suspensionen af beskæftigelsesindsatsen, afsluttes i de kommunale fagsystemer, og skal bevillingen over for virksomheden annulleres? Eller kan forløbene stilles i bero med henblik på at kunne genoptages efterfølgende? (historisk)

Svar 31-03-20 - ikke længere gældende:

Styrelsen har udmeldt, at virksomhedsrettede forløb som udgangspunkt afsluttes i forbindelse med suspensionen, men også at de kan videreføres, hvis borger og virksomhed er enig herom. Styrelsen skal derfor opfordre kommunerne til at afsøge og drøfte med ledige og virksomhederne om forløbet kan fortsætte. Her bør hensyn som risiko for smittespredning, opretholdelse af formål og intentioner med forløbet og fastholdelse af særligt udsatte borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet vægte med.

For virksomhedsforløb, der stoppes, vil det efterfølgende skulle vurderes, om de kan videreføres eller genoptages efter suspensionsperioden. Blandt andet af hensyn til de ledige, kan det være hensigtsmæssigt at indgå i en dialog med virksomheden om, at forløbet ønskes genoptaget, men det vil ikke være en rettighed for hverken virksomheden eller den ledige at forløbet kan videreføres/genoptages. Det vil bero på en konkret vurdering af, om betingelserne for at etablere et virksomhedsrettet forløb på pågældende virksomhed for den pågældende borger fortsat er til stede efter suspensionsperioden.

I de tilfælde, hvor kommunen har en forventning om, at virksomhedsforløbet videreføres eller genoptages efter suspensionsperioden, vil det ofte være hensigtsmæssigt, hvis borgeren og virksomheden opretholder kontakten under suspensionsperioden. Kommunen bør derfor være opmærksom på, hvordan de kan understøtte, at kontakten mellem borger og virksomhed opretholdes. Særligt hvis der er tale om udsatte borgere, fx målgruppen for Flere-skal-med-indsatsen. Gennem kontakten bevares en kontinuitet i borgerens virksomhedsforløb og borgeren og virksomheden vil ikke opleve, at forløbet fuldstændig afbrydes.

De forløb, der ikke videreføres i suspensionsperioden, skal registreringsmæssigt afsluttes, og bevillingen skal stoppes. For forløb, der jf. ovenfor genoptages efter suspensionsperioden, indebærer dette, at disse vil skulle oprettes på ny efter perioden.

Er den aktive indsats stoppet? Og skal ledige derfor undlade at møde op til allerede igangsatte tilbud? (historisk)

Svar 30-03-20 - ikke længere gældende:

Den aktive indsats er midlertidigt suspenderet. Hermed kan jobcentret i udgangspunktet ikke igangsætte nye tilbud som en del af beskæftigelsesindsatsen.

Allerede igangsatte tilbud vil som udgangspunkt også skulle stoppes, og efter aftale med jobcentret vil borgere fremover ikke skulle møde op til disse.
Dog kan virksomhedsrettede forløb, fx på virksomheder, hvor produktionen/driften opretholdes, kunne videreføres og eventuelt forlænges efter gældende regler, hvis borger og virksomhed er enige herom.

Med virkning fra den 30. marts kan der også bevilges og påbegyndes tilbud om vejledning og opkvalificering, hvis borgeren er enig, og forløbet afholdes digitalt.

Hvad betyder suspensionen for løntilskud, hvor der er tale om et ansættelsesforhold mellem borger og virksomhed? (historisk)

Svar 23-03-20 - ikke længere gældende:

Den midlertidige suspension af beskæftigelsesindsatsen betyder, at jobcenteret ikke kan igangsætte nye løntilskud. Ydermere vil allerede igangsatte løntilskud som udgangspunkt skulle stoppes. Løntilskuddet kan dog videreføres og eventuelt forlænges efter gældende regler, hvis borger og virksomhed er enige om dette.

For igangsatte løntilskud, der stoppes, vil borgerens ansættelse ophøre efter opsigelsesperioden. Hvis borgeren får løn i opsigelsesperioden, vil arbejdsgiveren være berettiget til løntilskud i denne periode.

Hvad betyder det, at ledige kun kan deltage i kurser med fysisk fremmøde, der er en betingelse for at starte på et specifikt job? (historisk)

Svar 23-04-20 - ikke længere gældende:

Det betyder, at det ikke er en tilstrækkelig forudsætning for at kunne påbegynde et kursus, at den pågældende skole/institution er genåbnet – heller ikke selvom det er på et område, hvor der generelt vurderes at være gode beskæftigelsesmuligheder.

Jobcenteret – eller a-kassen for så vidt angår forsikrede lediges deltage i seks ugers jobrettet uddannelse – skal foretage en konkret vurdering af, om det pågældende kursus er en forudsætning for, at den ledige borger vil kunne starte et specifikt job. Her kan der fx lægges vægt på, om der er aktuelle, konkrete jobåbninger, som den ledige kan søge, hvor de kompetencer som opnås på kurset, er en forudsætning for det specifikke job.

Det er fortsat frivilligt for borgerne at deltage i 6 ugers jobrettet uddannelse eller tilbud om vejledning og opkvalificering, som afholdes som digital undervisning eller, efter en konkret vurdering, med fysisk fremmøde.

 

Skal der foreligge en arbejdsgivererklæring om ansættelse, inden ledige kan deltage i kurser med fysisk fremmøde? (historisk)

Svar 23-04-20 - ikke længere gældende:

Det er ikke et krav, at der skal foreligge en ansættelseskontrakt eller en arbejdsgivererklæring om ansættelse, inden ledige kan påbegynde kurser med fysisk fremmøde. Jobcentret og a-kassen bør dog lægge vægt på, at kurser med fysisk fremmøde sker med henblik på at den ledige kan påbegynde et specifikt job.

Er der fastsat regler, som afgrænser målgruppen af ledige, der kan deltage i kurser med fysisk fremmøde? (historisk)

Svar 23-04-20 - ikke længere gældende:

Ledige, hvor jobcentret eller a-kassen konkret vurderer, at vedkommende skal gennemføre uddannelse eller opkvalificering gennem et kursus som kræver fysisk fremmøde for at opnå ansættelse, kan deltage i kurser med fysisk fremmøde. Der er ikke fastsat særlige regler, som afgrænser, hvilke målgrupper der har adgang til disse kurser. Målgruppen følger således af de almindelige regler herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcentret og a-kassen bør lægge vægt på, at kurser med fysisk fremmøde sker med henblik på at kunne varetage et konkret arbejde.

Rehabiliteringsteam

Kan kommunen fortsat afholde virtuelle møder i rehabiliteringsteamet? (revideret)

Svar 15-06-20:

Med genåbningen af beskæftigelsesindsatsen skal der igen afholdes møder i rehabiliteringsteamet ved personligt fremmøde.

For at sikre en forsvarlig genåbning af beskæftigelsesindsatsen gives der med genåbningen fortsat mulighed for, at kommunen med udgangspunkt i den konkrete sag kan afholde møder i rehabiliteringsteamet virtuelt.

Muligheden for virtuelle møder i rehabiliteringsteamet kan fx anvendes de tilfælde, hvor der er behov for at tage hensyn til den enkelte borger eller hvor de fysiske rammer ikke gør det muligt at holde det enkelte møde inden for Sundhedsstyrelsens retningslinjer om COVID-19.

Hvad skal kommunen være opmærksom på, hvis mødet afholdes virtuelt? (revideret)

Svar 15-06-20:

Ved afholdelse af virtuelle rehabiliteringsmøder gælder de samme regler for afholdelse af virtuelle møder, som ellers har være gældende under suspensionsperioden.

Det betyder, at hvis mødet afholdes virtuelt, skal borgeren afgive samtykke til, at mødet afholdes uden borgerens deltagelse. Hvis borgeren ønsker at deltage i mødet, skal kommunen sikre, at dette kan ske. Kommunen træffer kun afgørelse i sagen, hvis borgeren er enig i rehabiliteringsteamets indstilling eller har anmodet om, at kommunen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, og hvis kommunen ikke kan træffe afgørelse i overensstemmelse med rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen behandles på ny og med fysisk fremmøde i rehabiliteringsteamet.

Kan samtykket fra borger i forbindelse med afholdelse af virtuelt møde i rehabiliteringsteamet foregå mundtligt? (revideret)

Svar 15-06-20

Borgerens samtykke kan principielt afgives både mundtligt og skriftligt. Det er dog kommunens ansvar at dokumentere, at borgeren har givet sit samtykke til, at behandlingen af sagen i rehabiliteringsteamet foregår digitalt uden borgerens deltagelse. Hvis borgeren afgiver mundtligt samtykke, bør kommunen bekræfte samtykket skriftligt i forhold til borgeren.

Tidligere gældende svar

Svar 02-04-20 - ikke længere gældende:

Borgerens samtykke kan principielt afgives både mundtligt og skriftligt. Det er dog kommunens ansvar at dokumentere, at borgeren har givet sit samtykke til, at behandlingen af sagen i rehabiliteringsteamet foregår digitalt. Hvis borgeren afgiver mundtligt samtykke, bør kommunen bekræfte samtykket skriftligt i forhold til borgeren.

Kan ressourceforløbssager forlænges, hvis de udløber i suspensionsperioden? (historisk)

Svar 15-05-20 - ikke længere gældende:

Kommunen skal inden ressourceforløbets afslutning træffe afgørelse om, hvilke indsatser der skal iværksættes fremadrettet. Kommunen kan efter de gældende regler ikke blot forlænge et ressourceforløb. Kommunen kan give et nyt ressourceforløb, hvis betingelserne er opfyldt, og kommunen følger de særlige sagsbehandlingsregler, der gælder for at tilkende et ressourceforløb, herunder at udarbejde rehabiliteringsplanens forbedrende del og forelægge sagen for rehabiliteringsteamet.

Hvis kommunen ikke kan nå at tage stilling til, hvilken foranstaltning der skal iværksættes efter ressourceforløbet, skal ressourceforløbet og ressourceforløbsydelsen fortsætte, indtil kommunen har taget stilling. Det betyder, at hverken ressourceforløbet eller ydelsen kan ophøre, før end der er truffet en ny afgørelse. Det gælder også nu under suspensionsperioden.

Den midlertidige suspendering af beskæftigelsesindsatsen betyder dog, at der ikke skal afholdes møder i rehabiliteringsteamet ved personligt fremmøde. Kommunen kan i suspensionsperioden med borgerens samtykke imidlertid afholde møder virtuelt i rehabiliteringsteamet om sager, der vurderes at være tilstrækkeligt oplyst, med henblik på, at teamet afgiver indstilling i sagerne.

Sagerne kan behandles i rehabiliteringsteamet uden borgerens deltagelse, såfremt borgeren har givet samtykke hertil. Borgeren kan dog deltage i mødet, hvis borgeren ønsker det. Kommunen træffer kun afgørelse i sagen, hvis borgeren er enig i rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis borger er uenig, behandles sagen på ny i rehabiliteringsteamet, når suspensionsperioden ophører.

Skal der fortsat afholdes møder i rehabiliteringsteamet? (historisk)

Svar 30-03-20 - ikke længere gældende:

Den midlertidige suspendering af beskæftigelsesindsatsen betyder, at der ikke skal afholdes møder i rehabiliteringsteamet ved personligt fremmøde.

Kommunen kan i suspensionsperioden med borgerens samtykke imidlertid afholde møder virtuelt i rehabiliteringsteamet om sager, der vurderes at være tilstrækkeligt oplyst, med henblik på, at teamet afgiver indstilling i sagerne.

Sagerne kan behandles i rehabiliteringsteamet uden borgerens deltagelse, såfremt borgeren har givet samtykke hertil. Borgeren kan dog deltage i mødet, hvis borgeren ønsker det.

Kommunen træffer kun afgørelse i sagen, hvis borgeren er enig i rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis borger er uenig, behandles sagen på ny i rehabiliteringsteamet, når suspensionsperioden ophører. Det vil efter de gældende regler være muligt at tilkende førtidspension i visse sager, uden at sagen først har været forelagt rehabiliteringsteamet. Det gælder de sager, hvor sundhedskoordinator har afgivet udtalelse, og kommunen vurderer, at det er åbenlyst, at der skal tilkendes førtidspension. Såfremt der er tale om en terminalt syg borger, kan der tillige tilkendes førtidspension uden inddragelse af sundhedskoordinator.

Skal kommunen fortsat tilbyde borger et møde, inden der kan træffes afgørelser om social pension? (historisk)

Svar 30-03-20 - ikke længere gældende:

I suspensionsperioden har kommunerne mulighed for at træffe afgørelser om seniorpension og førtidspension, uden at borgeren forinden tilbydes et møde med den eller de personer, der skal træffe afgørelsen. Borgeren kan dog deltage i et virtuelt mød med kommunen, hvis kommunen finder det hensigtsmæssigt, og hvis borgeren ønsker det.

Udvidelsen af kommunernes mulighed for at træffe afgørelse er relevant for sager, der ikke skal i teamet, eller som har været i teamet, inden suspensionsperioden trådte i kraft. For sager, der skal i teamet, kan det i suspensionsperioden alene ske med borgerens samtykke, jf. særskilte spørgsmål-svar om rehabiliteringsteamet.

Sygedagpengemodtagere

Hvordan vurderer vi retten til sygedagpenge, når opfølgningen er suspenderet? (historisk)

Svar 27-03-20 - ikke længere gældende:

For at have ret til sygedagpenge skal den sygemeldte være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom efter sygedagpengelovens § 7. Dette gælder også under den nuværende situation, hvor sygedagpengeopfølgningen er suspenderet ved bekendtgørelse om suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af COVID-19, nr. 245 af 20. marts 2020.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 6, stk. 1, at kommunerne i suspensionsperioden fritages for pligten til at tilrettelægge opfølgningen, herunder ved individuelle samtaler, samt til at give beskæftigelsesrettede tilbud efter lov om en aktive beskæftigelsesindsats. Kommunerne kan dog vælge at foretage opfølgning telefonisk eller digitalt, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 2. Undtaget fra dette er sager omfattet af standby-ordningen.

Kommunerne kan eksempelvis vælge at følge op ved en telefonisk samtale med henblik på at vurdere den sygemeldtes ret til sygedagpenge, herunder om den sygemeldte er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Opfølgningen skal fortsat ske under hensyntagen til den sygemeldtes situation og helbredstilstand.

For så vidt angår kommunernes brug af lægeattester i sagsbehandlingen, så anbefales det med baggrund i den helt særlige situation med at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 med udgangspunkt i sundhedsmyndighedernes anbefalinger, at der i suspensionsperioden, som led i at undgå smittespredning, så vidt muligt undgås at rekvirere attester, der kræver personens fysiske tilstedeværelse ved konsultation. Styrelsen skal således pege på muligheden for, at attester i et vist omfang i den nuværende situation vil kunne udarbejdes ud fra telefonisk eller digital konsultation hos den praktiserende læge. Det er altid den enkelte praktiserende læge, der afgør, om en attest kan udarbejdes uden fysisk konsultation.

Det anbefales i øvrigt, at kommunerne løbende har en øget opmærksomhed på belastningen i sundhedsvæsnet, og at beredskabet har højest prioritet.

Vurderingen af, om en borger er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på borgerens arbejdsevne. Det er den sygemeldtes kommune som løbende skal vurdere, om den sygemeldte er uarbejdsdygtig efter sygedagpengeloven, og kommunen har ansvar for, at sagen oplyses tilstrækkeligt inden den træffer en afgørelse.

Hvad betyder den digitale genåbning af beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark for den sygemeldtes pligt til at medvirke til kommunens opfølgning? (historisk)

Region Hovedstaden og Sjælland

Svar 28-05-20 - ikke længere gældende:

Den digitale genåbning af beskæftigelsesindsatsen betyder, at kommunerne igen skal foretage sygedagpengeopfølgning. Opfølgningen skal dog ske ved digitale eller telefoniske samtaler i stedet for ved individuelle samtaler med personligt fremmøde.

Det er fortsat en betingelse for at modtage sygedagpenge, at den sygemeldte opfylder de grundlæggende betingelser for ret til sygedagpenge, herunder bestemmelserne i lovens § 7 og § 21 om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og om i øvrigt at medvirke til kommunens opfølgning m.v.

Kommunen skal træffe afgørelser om fx uarbejdsdygtighed og medvirken på samme vis som normalt. En afgørelse om, at den sygemeldte ikke medvirker efter § 21, må ske ud fra en helt konkret vurdering i den enkelte situation. Inden der evt. træffes afgørelse om manglende medvirken, må kommunen iagttage de almindelige forvaltningsretlige regler og principper, herunder også partshøring, og sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.

Tidligere gældende svar

Svar 01-04-20 - ikke længere gældende:

Suspenderingen af beskæftigelsesindsatsen betyder, at kommunens afholdelse af opfølgningssamtaler og iværksættelse af indsats for sygedagpengemodtagere er suspenderet.

Kommunen kan dog efter en konkret vurdering i den enkelte sag, under hensyn til den sygemeldtes helbred og forudsætninger, vælge at foretage opfølgningssamtaler telefonisk eller digitalt. Sager omfattet af standby-ordningen er undtaget fra dette.

Det er fortsat en betingelse for at modtage sygedagpenge, at den sygemeldte opfylder de grundlæggende betingelser for ret til sygedagpenge, herunder bestemmelserne i lovens § 7 og § 21 om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og om i øvrigt at medvirke til kommunens opfølgning m.v.

Kommunen skal træffe afgørelser om fx uarbejdsdygtighed og medvirken på samme vis som normalt. En afgørelse om, at den sygemeldte ikke medvirker efter § 21, må ske ud fra en helt konkret vurdering i den enkelte situation. Inden der evt. træffes afgørelse om manglende medvirken, må kommunen iagttage de almindelige forvaltningsretlige regler og principper, herunder også partshøring, og sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.

Hvad betyder den digitale genåbning i Østdanmark af beskæftigelsesindsatsen for opfølgning og indsats for sygedagpengemodtagere? (historisk)

Region Hovedstaden og Sjælland

Svar 28-05-20 - ikke længere gældende:

Den digitale genåbning af beskæftigelsesindsatsen betyder, at kommunerne igen skal foretage sygedagpengeopfølgning. Opfølgningen skal dog ske ved digitale eller telefoniske samtaler i stedet for ved individuelle samtaler med personligt fremmøde.

Kommunerne er i forbindelse med den digitale genåbning af beskæftigelsesindsatsen fortsat begrænset i at give beskæftigelsesrettede tilbud efter lov om en aktive beskæftigelsesindsats, jf. §8 i bekendtgørelse om Bekendtgørelse om delvis genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af COVID-19, nr. 686 af 26. maj 2020. Der kan dog gives tilbud om virksomhedspraktik, løntilskud samt vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 11-12 samt 14, hvis forløbet afholdes digitalt.

Der kan endvidere gives tilbud om virksomhedspraktik og løntilskudsjob hos private arbejdsgivere efter lovens kapitel 11 og 12 med fysisk fremmøde på virksomheden.

Herudover kan der bevilges og påbegyndes tilbud om vejleding og opkvalificering med fysisk fremmøde, hvis borgeren er enig i et tilbud med fysisk fremmøde.

Sygemeldte skal fortsat støttes i at vende gradvist tilbage i arbejde, herunder via dialog med arbejdspladsen.

Den digitale genåbning af beskæftigelsesindsatsen ændrer ikke på, at kommunen fortsat skal træffe afgørelse om retten til ydelse, herunder foretage vurdering af, om den sygemeldte fortsat er uarbejdsdygtig efter sygedagpengelovens § 7.

Tidligere gældende svar

Svar 27-03-20 - ikke længere gældende:

Suspenderingen af beskæftigelsesindsatsen betyder, at kommunens afholdelse af opfølgningssamtaler og iværksættelse af indsats for sygedagpengemodtagere suspenderes.

Kommunerne er således i suspensionsperioden fritaget for pligten til at tilrettelægge opfølgningen, herunder ved individuelle samtaler, samt til at give beskæftigelsesrettede tilbud efter lov om en aktive beskæftigelsesindsats, jf. §6 i bekendtgørelse om delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af COVID-19, nr. 245 af 20. marts 2020. Kommunerne kan dog vælge at foretage opfølgning telefonisk eller digitalt, under hensyn til den sygemeldtes helbred og forudsætninger. Undtaget fra dette er sager omfattet af standby-ordningen. Kommunerne kan eksempelvis vælge at følge op ved en telefonisk samtale med henblik på at understøtte, at en sygemeldte fastholdes på arbejdspladsen, eller med henblik på at vurdere den sygemeldtes ret til sygedagpenge.

Suspenderingen af beskæftigelsesindsatsen ændrer ikke på, at kommunen fortsat skal træffe afgørelse om retten til ydelse, herunder foretage vurdering af, om den sygemeldte fortsat er uarbejdsdygtig efter sygedagpengelovens § 7. Se mere herom under spørgsmål vedrørende oplysning af sygedagpengesagen i suspensionsperioden.

Suspenderingen af opfølgningen i sygedagpengesager vil naturligvis få betydning i forhold til kommunernes opfølgning og indsats på sygedagpengeområdet. Suspenderingen vil derfor også få betydning for den statslige opfølgning på indsatsen. Når den statslige opfølgning på kommunernes indsats genetableres efter suspensionsperioden, vil der således blive taget højde for suspenderingen af opfølgningen.

Mentor

Kan der igen bevilges mentorstøtte? (historisk)

OBS: Svaret kan bl.a. afhænge af geografi og hvornår i suspensionsperioden spørgsmålet er stillet.

Region Hovedstaden og Sjælland

Svar 02-06-20 - ikke længere gældende:

Mentorstøtte kan igen bevilges og påbegyndes, hvis borger har kontakt med deres mentor via digitale eller telefoniske samtaler.

Personer, omfattet af målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, har igen ret til mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt. Forløbet skal gennemføres ved digitale eller telefoniske samtaler.

Herudover kan mentorforløb med fysiske møder mellem mentor og borgeren (fortsat) fortsætte eller påbegyndes, hvor dette vurderes påkrævet af særlige hensyn, fx borgerens sociale/psykiske ve og vel samt i situationer, hvor forløbet er på virksomheder, hvor produktionen eller driften opretholdes, hvis borger og virksomhed er enige herom.

Er forløb med mentorstøtte stoppet? (historisk)

Svar 13-05-20 - ikke længere gældende:

Forløb med mentorstøtte er midlertidigt suspenderet. Hermed kan jobcentret i udgangspunktet ikke igangsætte nye mentorforløb med personlig kontakt som en del af beskæftigelsesindsatsen.

Efter aftale mellem borger og jobcentret kan borgere fortsat have kontakt med deres mentor uden personlig kontakt, dvs. digitale eller telefoniske samtaler.
Dog kan mentorforløb på virksomheder, hvor produktionen/driften opretholdes, videreføres og eventuelt forlænges efter gældende regler, hvis borger og virksomhed er enige herom.

Herudover kan mentorforløb fortsætte eller igangsættes med fysisk kontakt, hvor dette vurderes påkrævet af særlige hensyn, fx borgerens sociale/psykiske ve og vel.

Registrering

Gælder styrelsens tidligere udmelding om registrering via ”borgerligt ombud” fortsat? (historisk)

Svar 30-03-20 - ikke længere gældende:

Nej, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings udmelding den 11. marts 2020 står ikke længere ved magt, jf. orientering på star.dk. Det betyder bl.a., at jobcentrene ikke skal benytte ”borgerligt ombud” til at registrere personer, der er opfordret til at opholde sig i hjemmet på grund af risiko for coronavirus, men som ikke er sygemeldte med ”sygdom-sygemelding”.

A-kasser, jobcentre og kommuner opfordres til løbende at orientere sig på denne temaside, hvor styrelsen vil udmelde de gældende retningslinjer i takt med at situationen ændrer sig.

Private leverandører

Hvad betyder stoppet for den aktive beskæftigelsesindsats for private aktører, der leverer opgaver for kommunen som en del af den aktive indsats? (revideret)

Svar 02-04-20:

Regeringen har indgået en aftale med alle Folketingets partier om, at det offentlige indkøb skal være med til at understøtte, at virksomhederne – og dermed lønmodtagerne – kommer godt igennem den ekstraordinære økonomiske situation som følge af coronavirus gennem tre tiltag:

  • fremrykning af betalinger
  • mulighed for at forudbetale
  • ved at undlade at opkræve bod ved misligholdelse.

Regeringen har den 26. marts indgået en aftale med KL og Danske Regioner om, at kommuner og regioner tilslutter sig de tre tiltag.

De konkrete konsekvenser, herunder for de økonomiske forpligtelser mellem de to parter, vil afhænge af de konkret indgåede kontrakter mellem kommunen som bestiller og den private aktør som leverandør.

Opfordringen er derfor, at kontraktparterne indleder en dialog om samarbejdet i denne særlige situation.

Styrelsen skal i den forbindelse henvise til KL samt til:

Økonomistyrelsens vejledende svar om offentlige indkøb i lyset coronavirus (nyt vindue)

Virksomhedsguiden: Coronavirus og din virksomhed (nyt vindue)

Endelig skal styrelsen gøre opmærksom på, at der med forlængelse af bekendtgørelsen om suspensionsperioden den 30. marts 2020 er åbnet mulighed for, at jobcentrene kan iværksætte nye digitale vejlednings- og opkvalificeringsforløb – både som tilbud efter kapitel 14 i LAB og som jobrettet uddannelse efter kapitel 9. Åbningen gælder både ordinære uddannelsestilbud, fx AMU-kurser, men også øvrige vejlednings- og opkvalificeringsforløb, fx jobsøgningskurser m.v., som udbydes af andre aktører.

Visitation

Kan samtaler vedrørende visitation foregå digitalt eller telefonisk? (revideret)

Svar 12-10-20:

Jobcentrets samtaler med borgere i forhold til en vurdering af, om borgeren er jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat (visitation) er omfattet af muligheden for at fortsætte med at holde jobsamtalerne telefonisk eller digitalt og gælder til og med 31. december 2020. Derefter skal samtalerne holdes i overensstemmelse med LAB, dvs. som hovedregel ved personligt fremmøde, bortset fra visse tilfælde.

Tidligere gældende svar

Svar 15-06-20 - ikke længere gældende:

Jobcentrets samtaler med borgere i forhold til en vurdering af, om borgeren er jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat (visitation) er omfattet af muligheden for at fortsætte med at holde jobsamtalerne telefonisk eller digitalt og gælder frem til den 1. oktober 2020. Derefter skal samtalerne holdes i overensstemmelse med LAB, dvs. som hovedregel ved personligt fremmøde, bortset fra visse tilfælde.

Skal jobcentrene fortsat visitere i suspensionsperioden? (historisk)

Svar 03-04-20 - ikke længere gældende:

Ja, visitation er ikke suspenderet. Alle borgere, der er omfattet af reglerne om visitation i kap. 2 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal fortsat visiteres.

I forbindelse med suspensionen, er det fastsat, at kommunen skal holde samtaler, der er nødvendige for at visitere borgere, digitalt, skriftligt eller telefonisk.

Kommunen skal i videst muligt omfang lægge vægt på de forhold, som normalt er gældende ved en vurdering af, om den pågældende er jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat.

Kommunen kan anvende tilgængelige oplysninger om borgerens historik i uddannelsessystemet, erfaringer fra arbejdsmarkedet, suppleret af oplysninger fra borgeren selv. Kommunen skal fortsat sikre sig, at borgeren er tilstrækkeligt oplyst i forhold til grundlaget for visitationen.

Forslaget ændrer ikke i øvrigt på reglerne om visitation, herunder at jobcentret i helt særlige tilfælde ved den første samtale kan vurdere, at en borger har så svære sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer, at borgeren er aktivitetsparat.

 

Uddannelsespålæg

Kan der gives uddannelsespålæg uden personligt fremmøde?

Svar 15-06-20:

Uddannelseshjælpsmodtagere skal igen have uddannelsespålæg som led i kontaktforløbet. Fravigelsen af bestemmelsen i lovens § 33, stk. 1, om at jobsamtaler skal holdes ved personligt fremmøde medfører også, at uddannelsespålæg til uddannelseshjælpsmodtagere kan gives uden personligt fremmøde.

Som led i uddannelsespålægget kan uddannelseshjælpsmodtagere blive pålagt at søge optagelse og starte på et aftalt tidspunkt samt gennemføre en konkret uddannelse, når de har opnået tilstrækkelige kvalifikationer fx via indsatsen i jobcentret. Pga. COVID-19 er det mulighederne i uddannelsessystemet, der afgør, hvornår og hvordan den unge kan søge optagelse og starte på den valgte uddannelse, og dermed også virkningen af uddannelsespålægget.

Skal jobcentret fortsat opfordre og støtte unge i at søge optagelse på en uddannelse? (historisk)

OBS: Svaret kan bl.a. afhænge af geografi og hvornår i suspensionsperioden spørgsmålet er stillet.

Svar 02-06-20 - ikke længere gældende:

Ja, kommunen har fortsat ansvaret for, at unge ledige opfordres til og understøttes i at søge optagelse på en uddanneles. Alle uddannelseshjælpsmodtagere skal igen have uddannelsespålæg som led i kontaktforløbet. Pga. COVID-19 er det mulighederne i uddannelsessystemet, der afgør, hvornår og hvordan den unge kan søge optagelse og starte på den valgte uddannelse, og dermed også virkningen af uddannelsespålægget.

Tidligere gældende svar

Svar 03-04-20 - ikke længere gældende:

Ja, kommunen har fortsat ansvaret for, at unge ledige opfordres til og understøttes i at søge optagelse på en uddannelse. Unge, der er optaget på en uddannelse, skal opfordres til og understøttes i at starte på og gennemføre uddannelsen.

Er det muligt at gennemføre FVU-test med personligt fremmøde? (historisk)

OBS: Svaret kan bl.a. afhænge af geografi og hvornår i suspensionsperioden spørgsmålet er stillet.

Region Hovedstaden og Sjælland

Svar 02-06-20 - ikke længere gældende:

Som en midlertidig foranstaltning er kravet om brug af de obligatoriske test, som Børne- og Undervisningsministeriet udarbejder, suspenderet. Som en nødprocedurer anvendes online-optagelsessamtaler. Ved online-optagelsessamtaler anvendes en digital platform, som ansøger er tryg ved. Såfremt der er tale om en ikke-sikker forbindelse, skal det ske med ansøgers informerede samtykke. For flere informationer om online-optagelsessamtaler til VAU, se:

Brev til udbydere af avu, FVU og OBU af 20. marts 2020 (nyt vindue)

Region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland

Svar 02-06-20:

Jobcentrets mulighed for igen at gennemføre FVU-test afgøres af, hvornår Børne- og Undervisningsministeriets suspension af test ophæves. I det omfang Børne- og Undervisningsministeriet ophæver suspensionen kan jobcentret igen gennemføre FVU-test.

Læse-, skrive- og regnetest

Kan der gennemføres læse-, skrive- og regnetest?

Svar 15-06-20:

Med genåbningen kan der igen gennemføres læse-, skrive- og regnetest. Det vil dog fortsat være muligt at screene ansøgere uden brug af de obligatoriske test, hvis der er sundhedsmæssige forhold, der taler herfor. Jobcentrene kan få flere oplysninger om denne mulighed hos VUC og driftsoverenskomstparter.

Sidst opdateret: 12-10-2020