Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Temadag om autisme og ADHD

Specialfunktionen afholder 4 temadage om de to kognitive funktionsnedsættelser og beskæftigelse.

Temadagene omhandler kognitive funktionsnedsættelser med særlig fokus på ADHD og Autisme i relation til arbejdsmarkedet.

Mennesker med ADHD eller autisme er vidt forskellige og har forskellige forudsætninger for at indgå på arbejdsmarkedet. På trods af ønsket om at komme i arbejde, oplever mange barrierer i forhold til at opnå beskæftigelse. Op mod 70 % af voksne med ADHD står uden for arbejdsmarkedet, mens tallet er op mod 80 % for voksne med autisme. Flere arbejdsgivere er begyndt at se mulighederne og ressourcerne ved at ansætte mennesker med ADHD/autisme, men det kræver en særlig tilgang at få indsatsen til at lykkedes.

På temadagen vil I møde Dorthe Hølck, der er autisme- og ADHD-konsulent samt VISO-specialist, som vil give jer en introduktion til arbejdet med borgergruppen. Oplægget vil være en blanding af teoretisk og praktisk viden, og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs. På dagen vil I også kunne opleve en virksomhed, der har succes med at ansætte mennesker med en eller begge diagnoser, og som vil fortælle om deres overvejelser og erfaringer.

Dagene vil have følgende indhold:

  • Grundlæggende introduktion af diagnoserne ASF og ADHD og forskellene mellem de to udviklingsforstyrrelser
  • Konteksternes betydning. Hvilken ramme skal vi få beskæftigelsesindsatsen til at fungere i.
  • Hvordan forbedrer vi samspillet med borgergruppen?
  • Konkrete historier fra det virkelige liv. Vejen til job med autisme/ADHD
  • Gruppearbejde: Hvordan kan jeg bruge dagens læring i mit arbejde?

Programmet er fra 09.00-15.00. Der serveres morgenmad fra klokken 08.30 og frokost klokken 12.00. Detaljeret program vil blive sendt ud til deltagere, når vi nærmer os dagen.

Temadagene er for handicapnøglepersoner i jobcentrene. For at så mange kommuner som muligt kan få glæde af temadagen, opfordrer vi til at I maks. tilmelder 3 medarbejdere pr. jobcenter.

Tilmeld jer så hurtigt som muligt, der er få pladser, som hurtigt bliver besat. Husk, at melde afbud direkte i Conference Manager, hvis I bliver forhindret i at deltage.

13. marts på Frederik VI’s Hotel, Rugårdsvej 590, 5210 Odense

Tilmelding (Nyt vindue)

29. marts på Scandic Aarhus Vest, Rytoften 3, 8210 Aarhus

Tilmelding (Nyt vindue)

27. april på Hotel Phønix Aalborg, Vesterbro 77, 9000 Aalborg

Tilmelding (Nyt vindue)

25. maj på Scandic Sydhavnen, Sydhavns Plads 15 København SV

Tilmelding (Nyt vindue)

Sidst opdateret: 03-02-2023