Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Ændringsønsker til Min Joblog

Styrelsen indsamler løbende ønsker til ændringer af forskellige værktøjer. Nedenfor fremgår de ændringsønsker til Min joblog, vi har modtaget.

Det er vigtigt for en fortsat brugervenlig udvikling af Styrelsens it-værktøjer, at vi løbende får indmeldinger fra brugerne, hvis de oplever, at noget kunne fungere bedre eller løses anderledes.

For hvert ønske angives en dato for modtagelsen af ønsket samt en status, der ligeledes er fulgt af en statusdato.

Visning af ansøgningsfrist for borgeren i logoversigten - sagsnr.: 121778

05-05-2018 Mange borgere har efterspurgt muligheden for, at de i logoversigten kan få vist ansøgningsdatoen for den enkelte log.
05-05-2018 Ændringsønske er indmeldt

Tydeliggørelse af, at borger selv skal sørge for at sende ansøgning til arbejdsgiver - sagsnr.: 101621

14-06-2017 Ønske om, at informationen om, at ansøgningen ikke bliver sendt til arbejdsgiveren ved upload af ansøgning i joblog, bliver gjort mere synlig - fx når uploadet ansøgning bliver gemt.
14-06-2017 Ændringsønske er indmeldt

Ændring i rækkefølgen for visning af joblog - sagsnr.: 96301

25-01-2017 Joblog sorteres i visningen på Jobnet efter oprettelsesdatoen, men da denne dato ikke vises mere, efter borgeren har foretaget en ændring, kan det virke forvirrende for ham, da det herefter er ændringsdatoen, der vises og dermed tabes forståelsen for visningen. Forslag er, at rækkefølgen logs vises på ændres, eller oprettelsesdatoen også vises.
25-01-2017 Ændringsønske er oprettet

Borgere ønsker at kunne udskrive oversigt over logs svarende til a-kassens/jobcentrenes - sagsnr.: 95493

27-12-2016 Borgere og professionelle brugere kan udskrive oversigt over logs, men de er vidt forskellige, hvilket gør borgerne usikre på deres egen sag. Derfor et ønske om samme pdf-udskrift, så en samtale tager udgangspunkt i samme liste.
13-06-2017 Afventer prioritering

Ønske om visning af clips på logs med uploadet ansøgning - sagsnr.: 95175

14-12-2016 Mange borgere efterspørger muligheden for at kunne få vist sine logs med et clips-ikon, når der på loggen er uploadet en ansøgning. Dette af hensyn til overblikket i forhold til de krav der stilles om antal logs med uploadede ansøgninger.
13-06-2017 Afventer prioritering

Eksport af kalender fra Jobnet til egen kalender - sagsnr.: 75263

16-09-2015 Efterspørgsel efter huskeservice på opgaverne i loggen har affødt ønsket om, at borgeren kan eksportere sin kalender til egen kalender.
07-09-2017: Styrelsen har vurderet, at eksport af kalender til diverse kalendre, er omfangsrig og dyr at vedligeholde. Det vil desuden være en hyppig kilde til fejl forårsaget af ændringer i brugergrænseflader, som styrelsen ikke er herre over. 

Ønske om en ekstra status i statusbaren - sagsnr.: 73866

15-08-2015 Da alle logs ikke ender med, at man søger jobbet, da indledende undersøgelse eksempelvis kan medføre, at man alligevel ikke mener, at jobbet er relevant, eller virksomheden har sager kørende, som man ikke ønsker at være en del af, kan man kun vælge 'Afslag' eller at slette loggen. Afslag er misvisende og sletning af loggen er ærgerlig, da den også kunne give anledning til en god dialog.
27-01-2017 Ønsket vil ikke blive imødekommet, da statusbaren skal holdes enkel uden for mange statussæt at vælge i mellem. 'Afslag' skal derfor opfattes som værende både afslag fra arbejdsgiver og afslag fra jobsøger.

Fjernelse af obligatorisk angivelse af dato ved 'Vigtige opgaver' - sagsnr.: 72476

01-07-2015 Ønske fra borgere om, at det ikke skal være obligatorisk at registrere en dato ved 'Vigtige opgaver'.
11-09-2015: Ønsket vil ikke blive efterkommet, da det er motiverende og handlingsorienteret at have en dato på en opgave.

Sidst opdateret: 15-08-2019