Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Det digitale forberedelsesskema på Jobnet

Forberedelsesskemaet på Jobnet kan bruges af nyledige til at få mere ud af første samtale.

Forberedelsesskemaet kan hjælpe nyledige til at forberede sig på jobsøgning før første samtale med jobcenteret. Skemaet kan også understøtte sagsbehandlerens faglige vurdering af en nyledig borgers muligheder og udfordringer på arbejdsmarkedet, og øge fokus på jobsøgning med det samme.

Det er frivilligt for den ledige at udfylde skemaet, som personen møder på Jobnet, når man tilmelder sig. Forberedelsesskemaet vil være tilgængeligt for den ledige i 3 måneder efter tilmelding på Jobnet.

Den ledige skal svare på 10 spørgsmål om jobsøgning.

Sagsbehandlere i a-kassen og i jobcentret kan se den lediges besvarelser og bør forholde sig hertil, hvis borgeren vælger at udfylde skemaet. Forberedelsesskemaet kan dermed benyttes som afklarings- og dialogværktøj for sagsbehandleren og den ledige med det fokus at øge jobsøgning og jobrådgivning fra start.

Sidst opdateret: 22-05-2023