Spørgsmål og svar om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

Opdateret: 12-04-23

Med virkning fra 22. marts 2023 afskaffes kravet om, at der skal laves en beskæftigelsesplan og resultatrevision.

Reglerne om, at beskæftigelsesministeren årligt udmelder vejledende beskæftigelsespolitiske mål for kommunernes indsats er ikke ændret. Ministeren vil derfor fortsat udmelde vejledende beskæftigelsespolitiske mål.

Opdateret: 12-04-23

Fra d 22. marts kan tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering ikke længere gives som ret- og pligttilbud for ledige. Uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og som er i samme målgruppe som uddannelseshjælpsmodtagere, kan dog fortsat få øvrig vejledning og opkvalificering som et ret- og pligttilbud. Det skyldes, at de er underlagt krav om kontinuerlig aktivering. For disse grupper indgår øvrig vejledning og opkvalificering derfor også fortsat i fokusmålet for skærpet tilsyn.

Se øvrige spørgsmål/svar om fokusmålinger her:

Spørgsmål til fokusmålinger om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats

Opdateret: 12-04-23

Nej. Mestringstilbud er tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, som fremover ikke vil indgå i opgørelsen af fokusmål for sygedagpengemodtagere.

Opdateret: 12-04-23

Ja, der ændres ikke på reglerne om tilbud efter LAB § 97.

Opdateret: 12-04-23

Ja, der ændres ikke på reglerne om tilbud efter LAB § 97. Jobcentrene kan dermed fortsat give tilbud inden for den regionale uddannelsespulje efter LAB § 97 som et ret- og pligttilbud.

Opdateret: 21-06-23

Der er ikke ændret i reglerne om, hvad der indgår i ordinær uddannelse.

Tilbud om ordinær uddannelse er uddannelser, der har hjemmel i lov, og som udbydes generelt. Uddannelserne skal som udgangspunkt være umiddelbart være rettet mod job på arbejdsmarkedet.

Det betyder, at uddannelserne skal være direkte kvalificerende til job på arbejdsmarkedet. Det vil sige, de skal have et indhold, som arbejdsgivere vil kunne gøre brug af på virksomheder.

Det kan fx være danskuddannelse for udlændinge, erhvervsuddannelser, AMU eller universitetsuddannelser. Hvis en uddannelse ikke udbydes generelt fx et særligt AMU-kursus, som er skræddersyet til at kunne benyttes som tilbud til ledige, vil tilbuddet ikke være et tilbud om ordinær uddannelse.

Der er i kapitel 13 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats regler om, hvilke uddannelser der er omfattet af § 90, herunder også hvilke uddannelser, der er omfattet, selvom de ikke er umiddelbart rettet mod job på arbejdsmarkedet, dvs. visse forberedende uddannelser og kurser.

Opdateret: 12-04-23

Der er ikke ændret i reglerne om nytteindsats.

Uanset målgruppe vil tilbud i form af virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats og ordinær uddannelse gælde som ret og pligttilbud, for de målgrupper, der skal have et ret- og pligttilbud. Disse indsatser vil desuden indgå i fokusmål på samme måde som før den 22. marts 2023.

Se øvrige spørgsmål/svar om fokusmålinger her: 

Spørgsmål til fokusmålinger om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats

Opdateret: 12-04-23

Nej, en kommune kan ikke bevillige midler i den regionale pulje, når midlerne i puljen er opbrugt.

En kommune kan bevillige kursus efter reglerne om den regionale uddannelsespulje i § 97, ”inden for en pulje”, jf. § 97, stk. 1. Det vil sige så længe, der er penge at bevillige. Et kursus kan derfor kun bevilliges under den regionale uddannelsespulje efter § 97 såfremt hele kurset er finansieret af midler fra puljen. Hvis midlerne i puljen er opbrugt, kan det derfor ikke længere gives efter § 97, men må gives efter enten § 90 ”ordinær uddannelse” eller § 91 ”øvrig vejledning og opkvalificering” afhængig af, hvilket vejlednings- og opkvalificeringstilbud, der er tale om.

Kommunen skal selv monitorere forbruget på puljen for at sikre, at der fortsat er midler i den regionale uddannelsespulje til at finansiere et tilbud, man ønsker at give efter § 97.

Opdateret: 12-04-23

Opgørelsen af ordinære løntimer i fokusmålingerne foretages på baggrund af lønoplysninger fra SKAT’s E-indkomstregister.

Opdateret: 12-04-23

Der ændres ikke i reglerne om, hvornår et jobcenter eller a-kasse kan omgøre personens ønskede samtaleform. Jobcentret og a-kassen skal vurdere dette konkret og individuelt.

Jobcentret eller a-kassen kan ændre personens ønskede samtaleform til fysisk fremmøde, hvis jobcentret eller a-kassen vurderer, at den valgte form ikke bidrager positivt til borgerens mulighed for job og uddannelse. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor:

• der skal igangsættes længerevarende uddannelses- eller aktiveringsforløb.
• der er tvivl om personens rådighed.

For så vidt angår opfølgningssamtaler for sygemeldte kan det f.eks. være tilfældet, hvis kommunen vurderer, at der er behov for personligt fremmøde for, at kommunen og den sygemeldte i dialog kan planlægge den videre opfølgning, hvis den sygemeldte har komplekse problemstillinger, eller hvis der er tvivl om personens uarbejdsdygtighed.

Opdateret: 12-04-23

Jobcentrets eller a-kassens omgørelse anses ikke for at være en forvaltningsafgørelse. Det skyldes, at omgørelsen er begrænset til at omhandle samtalens form og ikke i sig selv har en særlig indgribende karakter eller væsentlig personlig betydning.

Opdateret: 12-04-23

Muligheden for at vælge samtaleform omfatter også fælles jobsamtaler med a-kassen, som jobcentret står for at indkalde til og fælles jobsamtaler, som forsøgsa-kassen står for at indkalde til.

Jobcentret skal sørge for, at borgeren har mulighed for at kunne vælge samtaleform for disse samtaler.

Opdateret: 12-04-23

Første samtale tælles fra nyledighed, dvs. første dag i dagpengeperioden. Så længe a-dagpengeforløbet ikke afsluttes, vil de efterfølgende samtaler kunne afholdes digitalt og telefonisk. Der vil først skulle afholdes ny første samtale, hvis personen påbegynder ny dagpengeperiode forfra.

Opdateret: 12-04-23

Nej, lovforslaget lægger ikke op hertil.

I lovforslaget, der har været i høring, er der lagt op til, at det kun er dagpengemodtagere i målgruppen for et uddannelsespålæg, som a-kassen kan visitere til et kontaktforløb i jobcentret. Dette skal a-kassen gøre senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende.

Opdateret: 02-06-23

Gruppen af dagpengemodtagere, som melder sig ledige efter 1. januar 2024 skal have deres første tre måneders kontaktforløb i a-kassen.

Dagpengemodtagere i a-kasseforsøget, som derfor allerede har deres kontaktforløb i a-kassen pr. 1. januar 2024, fortsætter deres kontaktforløb i a-kassen til de når tre måneders ledighed skal have den resterende del af deres første tre måneders kontaktforløb i a-kassen.

Dagpengemodtagere med et igangværende dagpengeforløb på højst tre måneder pr. 1. januar 2024, som er ledige pr. 1. januar 2024, og som fx har været ledige i to måneder skal have den resterende del af deres første tre måneders kontaktforløb i jobcentret.

Dagpengemodtagere med et igangværende dagpengeforløb på højst tre måneder pr. 1. januar 2024, som melder sig ledige før 1. januar 2024, men som ikke er ledige pr. 1. januar 2024 skal have den resterende del af deres første tre måneders kontaktforløb i a-kassen, når de bliver ledige igen.

Opdateret: 02-06-23

Fra første januar 2024 vil ledige dagpengemodtagere starte deres ledighedsforløb i a-kassen de første tre måneder. Derefter vil ledighedsforløbet overgå til jobcentret.

Overleveringen fra a-kassen til jobcentret sker ved førstkommende månedsskifte, efter personen har haft et dagpengeforbrug på mindst 410 timer.

Modellen opgør dagpengeforbruget på baggrund af månedlige opgørelser i a-kassen, som derfor også skal sikre sig, at den ledige sendes videre i jobcentret på det rigtige tidspunkt.

Når borgerne er skiftet til jobcentret vil jobcentrene fortsat opgøre ledighedsperioden via sammenlagt ledighed.

Opdateret: 16-06-23

Det er jobcenteret, der har ansvaret for at bevilge tilbud i hele ledighedsperioden. Derfor følger de også op – også i de tilfælde, hvor a-kassen har indstillet til tilbuddet.

Jobcenteret vil dermed i overensstemmelse med de gældende regler skulle indsætte de afgivne tilbud i »Min Plan«. A-kassen vil derved via DFDG få automatisk besked om de oprettede tilbud.

Opdateret: 11-09-2023

Nej. Regler hvad angår selvbooking, indkaldelse og samtalernes form er de samme for de to samtaler, hvor a-kassen kan deltage.

Opdateret: 11-09-2023

Kun hvis a-kassen skal deltage i samtalen.

Alle jobsamtaler, ud over den første jobsamtale i a-kassen, skal som udgangspunkt selvbookes. I det tilfælde hvor borgeren har valgt, at a-kassen skal deltage i den første samtale i jobcenteret (den 4. jobsamtale), eller ifm. ”16 månederssamtalen”, hvor a-kassen som udgangspunkt skal deltage, har jobcenteret dog mulighed for at indkalde til samtalen.

Hvis jobcenteret vælger at indkalde til hhv. den 4. jobsamtale eller 16 mdrs. samtalen, skal jobcenteret indhente information om hvilken samtaleform borgeren ønsker for samtalen hhv. personligt fremmøde, telefonisk eller personligt digitalt fremmøde (video).

Jobcenteret kan også vælge, at samtalen skal selvbookes, selv om a-kassen skal deltage. Det er op til jobcenteret og a-kassen at aftale, hvordan samarbejdet omkring a-kassernes deltagelse i jobsamtalerne tilrettelægges.

Opdateret: 11-09-2023

Alle jobsamtaler, undtaget den første jobsamtale i a-kassen, kan afholdes ved hhv. personligt fremmøde, telefonisk eller personligt digitalt fremmøde (video). Det indebærer også den 1. samtale i jobcenteret (4. jobsamtale) og ”16 måneders samtalen”.

Med undtagelse af den første jobsamtale, er det som udgangspunkt borgeren, som bestemmer samtalens form hhv. personligt fremmøde, telefonisk eller personligt digitalt fremmøde (video).

Den aktør, som har ansvaret for borgerens kontaktforløb hhv. a-kassen eller jobcenteret, kan dog ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal holdes ved personligt fremmøde, såfremt a-kassen/jobcenteret vurderer, at der er behov for det.

Jobsamtaler for personer på barsel skal dog holdes telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video), hvis personen anmoder herom.

Kontaktforløbet for en sygemeldt kan fortsat foregå uden kontakt til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom, og kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby).