Her kan du finde spørgsmål og svar vedrørende øvrige initiativer i anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen. Tidspunktet for ikrafttrædelse er under afklaring.
Opdateret: 30-01-23
Med virkning fra 22. marts 2023 afskaffes kravet om, at der skal udarbejdes beskæftigelsesplan og resultatrevision, jf. § 4 i LOB, som følge af anden delaftale om nytænkning.
Der lægges ikke op til at ændre de gældende regler om, at beskæftigelsesministeren årligt udmelder vejledende beskæftigelsespolitiske mål for kommunernes indsats. Ministeren vil derfor fortsat udmelde vejledende beskæftigelsespolitiske mål.
Opdateret: 30-01-23
Det fremgår af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, at tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering ikke skal tælle med som ret- og pligttilbud eller til opfyldelse af fokusmålet for indsatsen som led i skærpet tilsyn. Ifølge aftalen gælder initiativet dog ikke uddannelseshjælpsmodtagere og udlændinge i program efter integrationsloven i lyset af, at disse grupper er underlagt særlige krav om kontinuerlig aktivering.
Der ligger altså i aftalen, at øvrig vejledning og opkvalificering ikke længere skal tælle med til opfyldelse af fokusmålet for indsatsen i skærpet tilsyn, bortset fra øvrig vejledning og opkvalificering til uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og som er i samme målgruppe som uddannelseshjælpsmodtagere. Der vil således fortsat blive medregnet øvrig vejledning og opkvalificering til de nævnte grupper af uddannelseshjælps-/overgangsydelsesmodtagere.
Aftalen lægger ikke op til andre ændringer med hensyn til, hvilke tilbud, der kan tælle med ved opgørelsen af fokusmålet om tilbud. Uanset målgruppe vil tilbud i form af virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats og ordinær uddannelse blive medregnet ved opgørelsen af fokusmålet på samme måde som i dag.
For god ordens skyld bemærkes, at alle aftalens forskellige initiativer vedrørende det skærpede tilsyn forventes at skulle gælde fra 22. marts 2023, hvilket dog forudsætter, at de fornødne ændringer af lovgivningen er gennemført forinden.
23-08-22
Nej. Lovændringen betyder, at ØVO ikke vil indgå i opgørelsen af fokusmål. Det gælder også sygedagpengemodtagere.
27-09-22
Ja, bestemmelsen i § 97 berøres ikke af den foreslåede bestemmelse om at øvrig vejledning og opkvalificering tages ud af ret og pligt.
23-09-22
Ja, Nytænkningslovforslaget lægger op til, at jobcentrene fortsat kan give tilbud inden for den regionale uddannelsespulje efter LAB § 97 som et ret- og pligttilbud (tilbud efter § 97 gives ikke efter LAB § 91). Forslaget lægger ikke op til at ændre på denne ordning.
Den foreslåede ændring berører i øvrigt heller ikke muligheden for at give tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering efter § 91 som ret- og pligttilbud til uddannelseshjælpsmodtagere.
Med Nytænkningslovforslaget lægges der op til, at jobcenteret ikke længere vil kunne give dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering som et ret- og pligttilbud givet efter § 91.
Jobcenteret vil med forslaget forsat have mulighed for at give et tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, som personen har pligt til at deltage i, men det vil altså ikke kunne udgøre et ret- og pligttilbud. Tilbud skal i alle tilfælde fortsat opfylde formålsbestemmelsen i § 92 i LAB.
Opdateret: 26-01-23
Ved tilbud om ordinær uddannelse forstås tilbud om vejledning og opkvalificering, som kan bestå af uddannelser, der har hjemmel i lov og som udbydes generelt. Det kan fx være forberedende uddannelsesaktiviteter som RKV, FVU, HF og danskuddannelse for udlændinge, eller erhvervskompetencegivende uddannelsesaktiviteter som erhvervsuddannelser, AMU eller universitetsuddannelser. En uddannelse der ikke udbydes generelt kan fx være et særligt AMU-kursus, som er skræddersyet til at kunne benyttes som tilbud til ledige.
Det fremgår af § 90, 2. pkt. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at ordinære uddannelser skal være umiddelbart rettet mod job på arbejdsmarkedet. Det betyder, at uddannelserne skal være direkte kvalificerende til job på arbejdsmarkedet. Det vil sige, de skal have et indhold, som arbejdsgivere vil kunne gøre brug af på virksomheder. Det kan fx være et tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser eller tilbud om kurser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Der er med hjemmel i § 99 fastsat nærmere regler i kapitel 13 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, hvilke uddannelser der er omfattet af § 90, herunder også hvilke uddannelser, der er omfattet, selvom de ikke er umiddelbart rettet mod job på arbejdsmarkedet, dvs. visse forberedende uddannelser og kurser.
23-03-23
Udover at øvrig vejledning og opkvalificering tages ud af ret og pligt-tilbud, ændres der ikke på reglerne for andre ret- og pligttilbud, der gælder på samme måde som hidtil. Uanset målgruppe vil tilbud i form af virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats og ordinær uddannelse gælde som ret og pligttilbud og desuden blive medregnet ved opgørelsen af fokusmål efter samme regler som før den 22. marts 2023.
Opdateret: 16-02-23
Jobcenteret kan ændre personens ønskede samtaleform til fysisk fremmøde, hvis jobcenteret vurderer, at den valgte form ikke bidrager positivt til borgerens mulighed for job og uddannelse. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor der skal igangsættes længerevarende uddannelses- eller aktiveringsforløb. Det kan også være i tilfælde, hvor der er tvivl om personens rådighed.
Jobcenteret kan ændre personens ønskede samtaleform til fysisk fremmøde, hvis jobcenteret vurderer, at den valgte form ikke bidrager positivt til borgerens mulighed for job og uddannelse. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor der skal igangsættes længerevarende uddannelses- eller aktiveringsforløb. Det kan også være i tilfælde, hvor der er tvivl om personens rådighed.
For så vidt angår opfølgningssamtaler for sygemeldte, kan kommunen ændre personens ønskede samtaleform, hvis kommunen vurderer, at der er behov for det. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis kommunen vurderer, at der er behov for personligt fremmøde for, at kommunen og den sygemeldte i dialog kan planlægge den videre opfølgning. Det vil også kunne være i tilfælde, hvor der er tale om en sygemeldt med komplekse problemstillinger, eller hvis der er tvivl om personens uarbejdsdygtighed.
14-02-23
Den beslutning jobcentret træffer i disse tilfælde på baggrund af en konkret vurdering er begrænset til at omhandle en samtales form og træffes for at kunne lette den faktiske gennemførelse af myndighedens opgaver efter lovgivningen.
Jobcentrets beslutning om at ændre samtaleformen har ikke i sig selv en særlig indgribende karakter eller væsentlig personlig betydning set i forhold til formålet om, at jobcentret skal have et godt og reelt indblik i forhold af betydning for planlægning og drøftelse af den videre indsats med borgeren.
Jobcentrets omgørelse anses derfor ikke for at være en forvaltningsafgørelse.
14-03-23
Fra d. 22. marts 2023 får alle ledige mulighed for at vælge om jobsamtaler skal holdes fysisk, telefonisk eller over video. Dog med undtagelse af første jobsamtale, som skal holdes ved personligt fremmøde (fysisk). Muligheden for at vælge samtaleform omfatter også fælles jobsamtaler med a-kassen, som jobcenteret står for at indkalde til og fælles jobsamtaler, som forsøgsa-kassen står for at indkalde til.