Hjælp til sygebehandling og medicin
Kommunen kan i særlige tilfælde yde hjælp til at betale udgifter til nødvendige helbredsmæssig behandling, hvis en borger ikke selv kan betale udgiften. Det kan være til sygebehandling, medicin, tandbehandling og lign.
Hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling el. lign. efter aktivlovens § 82 kan ydes til personer, som ikke har økonomisk mulighed for selv at betale.
Det betyder, at kontanthjælpsmodtagere, studerende og andre personer med lav indkomst er omfattet af denne regel. Førtidspensionister, der er tilkendt pension efter reglerne fra 1. januar 2003, kan også søge hjælp efter denne regel. Pensionister, der har mulighed for at søge om personligt tillæg og helbredstillæg efter pensionsloven, er derimod ikke omfattet.
Betingelser
Kommunen kan yde hjælp til sygebehandling, medicin, tandbehandling el. lign., når følgende tre betingelser er opfyldt:
- Udgiften dækkes ikke efter anden lovgivning.
- Ansøgeren og ægtefællen har ikke selv økonomisk mulighed for at betale udgiften. Hvis man har indtægter eller formue, som kan dække behovet, ydes der ikke hjælp fra kommunen. Støttemuligheder fra statens uddannelsesstøtte i form af stipendium/lån ligestilles i den forbindelse med en indtægt. Der kan ikke ydes hjælp til den del af udgiften, som dækkes af en privat forsikring. Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af ansøgerens og ægtefællens økonomiske forhold, herunder om ansøgeren har mulighed for selv at betale en del af udgiften.
- Behandlingen skal være nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Det vil som hovedregel være tilfældet, hvis behandlingen er lægeligt dokumenteret.
Det offentlige behandlingssystem
Det er hovedreglen, at hjælp ydes til udgifter ved behandling i det offentlige behandlingssystem og undtagelsesvis ved behandling uden for det offentlige system. Hjælp til behandling i privat regi forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det offentlige system eller, at disse er udtømte.
Tandbehandling
I forbindelse med ansøgning om hjælp til tandbehandling påser kommunen, at der ikke foretages behandling, som ligger ud over, hvad der er nødvendigt i hvert enkelt tilfælde. Kommunen skal også vurdere, om det er absolut nødvendigt at få foretaget en dyr og omfattende tandbehandling på et tidspunkt, hvor ansøgeren ikke selv har mulighed for at betale udgiften, og om en sådan udgift normalt kan afholdes af en almindelig lønindtægt.
Transportudgifter
Hvis kommunen yder hjælp til sygebehandling m.v. efter aktivlovens § 82, kan den samtidig yde hjælp til betaling af eventuelle transportudgifter under forudsætning af, at mulighederne for individuelt tilskud efter sundhedsloven er udnyttet.
Ansøgning og mere information
Man skal normalt ansøge kommunen om hjælp, før man påtager sig udgiften. Kommunen træffer afgørelse efter aktivlovens § 82. Kommunen har pligt til at vejlede borgerne om deres rettigheder og pligter efter den sociale lovgivning.