Jobordremodul – digital understøttelse af rekrutteringsanmodninger
Jobordremodulet er en digital understøttelse af rekrutteringsanmodninger fra virksomheder, der understøttes digitalt via Jobnet for Arbejdsgivere.
Jobordremodulet håndterer jobordrer på ordinær beskæftigelse, som jobcentrene eller a-kasserne modtager fra arbejdsgivere. Disse kan deles på tværs af kommunegrænser, så arbejdsgiverne får det bedste match henvist.
Arbejdsgivere har mulighed for at oprette digitale jobordrer via Jobnet for Arbejdsgivere (JobAG), hvor det også er muligt at få overblik samt status over igangværende jobordrer.
Formål med Jobordremodul
Formål for virksomhedskonsulenter
Der etableres en it-understøttelse af jobordrer på tværs af kommunegrænser, hvor det er muligt at registrere jobordrer til ordinær beskæftigelse, som jobcentrene eller a-kasserne modtager, og ikke nødvendigvis selv kan behandle. Dette skal sikre, at virksomhederne får den bedst mulige service.
Virksomhedskonsulenternes løsning omfatter overordnet, at de har mulighed for at:
- Modtage en jobordre via telefon/mail og registrere den, så den automatisk bliver tilgængelig på tværs af jobcentre, hvis de ikke selv umiddelbart kan finde den rette kandidat.
- Modtage en jobordre som en arbejdsgiver har oprettet via JobAG.
- Se jobordrer på tværs af landet.
- Formidle CV’er hurtigt, nemt og sikkert gennem JobAG.
Formål for Arbejdsgivere
Arbejdsgivere får mulighed for at se en status på deres jobordre, samt hvem der har ageret på ordren, via JobAG, hvor de også vil få mulighed for at oprette en jobordre.
Arbejdsgivernes digitale selvbetjening omfatter overordnet, at de har mulighed for at:
- Registrere en jobordre, hvor de kan anmode om forskellige tilbagemeldingsformer; fx CV’er gennem JobAG.
- Se status på egne jobordrer.
Formål for borgere
Borgerne vil i højere grad få mulighed for at blive formidlet til job på tværs af kommunegrænser.
Vision for Jobordremodul
Virksomhedsservice skal være en kerneopgave i jobcentrene og a-kasser. Dette skal understøttes af nye og forbedrede it-løsninger, og jobordremodulet er et led heri.
Lovgivning
Læs om lovgivningen vedrørende Jobordremodul:
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.